Klaus Ewald skriver her om problemerne for at danne et “ægte” konservativt alternativ til Mette F og fadbamsen: “Den største trussel mod danskheden udgøres ubetinget af islam, og den dybe stats manipulation gennem udefrakommende påvirkninger, mediernes løgne, og vores egne politikere fra den liberale og røde blok.”
Taget herfra
Et af privilegierne ved mit politiske engagement er, at jeg får lejlighed til at krydse veje, hvor jeg møder ånds- og meningsfæller.
Det være sig Peter Kofod, Martin Henriksen og Rasmus Paludan.
Hvis højrefløjen i dansk politik, de nationalkonservative, skal gøre sig nogen forhåbninger om at få en kick start og det at være en samlende og afgørende faktor, så skal personfnidder standses og politikerne skal indse, at der er noget større en deres eget ego.
Det større er Danmarks sag, den bagage vi har til låns fra tidligere led, den bagage vi er forpligtet til at give videre til næste generation – ikke i den helt samme udgave som vi fik den, men i en udgave, der bibringer den vores præg, vores tid.
Bagagen er sproget, kulturen, samhørigheden, historien og danske traditioner og sidst, men ikke mindst, det der kendetegner os danskere: humor, ironi og trods, hvis nogen bliver for selvoptagede, autoritære og nogen der vil ændre vores måde at gøre tingene på. Direkte møntet på Mette Frederiksen.
Den største trussel mod danskheden udgøres ubetinget af islam, og den dybe stats manipulation gennem udefrakommende påvirkninger, mediernes løgne, og vores egne politikere fra den liberale og røde blok.
Personligt føler jeg det som politikere som Lars Løkke reelt ikke bryder sig om sin egen befolkning, og gerne så os udskiftet med illegale migranter. Han gør ligesom den politiske elite intet for at standse udviklingen mod befolkningsudskiftning og islamisering.
LÆS OGSÅ:Klumme: Arabernes oprør mod Tyrkerne
På den anden side er det også på tide, at den danske befolkning holder op med at tro på nisser, dvs. den siddende politiske elite på Christiansborg som godt ved, hvilke midler der skal til for at nedbringe antallet af muslimer, men som intet gør for at realisere det.
Hovedsynspunkterne burde være, at opholdstilladelser bliver inddraget, hvis man ikke er selvforsørgende, og hvis der i forhold til flygtninge blev givet permanente opholdstilladelser, bør de bortfalde så snart der er fred i hjemlandene. Plus at overtrædelser af straffeloven bør medføre udvisning.
Man kan godt få indtrykket, at danskerne i al almindelighed elsker islam, siden de ikke flytter deres kryds i valglokalet. Men, det der skal til for at formå danskerne til en holdningsændring, er stærke nationalkonservative ledertyper.
For at gøre højrefløjens målsætninger til en folkesag, skal man for det første kunne samles om et fælles idegrundlag om hvad mål man har som patrioter.
Som det næste skal der udfindes ledertyper, som forstår at sprede det gode budskab om det at sætte det nære og det trygge først. Det skal gøres til en folkesag.
En folkesag bliver det kun, hvis argumenter følger karismatiske ledertyper.
I Danmark er der ikke nogen tradition for, at det nationalkonservative segment har ledere med gennemslagskraft. Det kræver talegaver, viden, tæft og det der ekstra, som kan være svært at beskrive, som en karismatisk og veltalende person har.
LÆS OGSÅ:Biden krydser Rubikon og Jack Smith er hans Robespierre
Der mangler organisering, erkendelse af, at man vil højrefløjs mål og ikke en gang sødsuppe på midten plus en vilje til at markere det offentligt uden at være tilbageholdende med det. Vi kan lære meget af de røde.
Vanopslagh har det på sin vis, men hans succes skyldes nok mere, at udvalget af politikere p.t. er så dårligt, at man roligt, som min afdøde forfatterven, Erik Haaest, sagde, “at i de blindes rige er den enøjede konge”.
Jeg sætter stor pris på min kreds af politikervenner og de åndsfæller, jeg har på den fornuftsorienterede side af spektret. Det være sig Michael Bischoff, Phillipe Dudzinsky, Kenneth Vernon-Madsen og Peter Omdal, som jeg godt særligt vil fremhæve.
Men, jeg kan godt blive lidt bekymret over manglen på enighed på højrefløjen, og udvalget af spillere, der kan få vælgerne til at samles om det vigtigste af alt: vores fælles hjem Danmark, vores land, og vores landsmænd, og ikke alle mulige uvedkommende, der kun kommer til vores kyster for at suge os tørre for den honning, som det har kostet os blod, sved og tårer at frembringe.
Hvis først vi kan frigøre os af stigmata om, at det at passe på Danmark er racisme, ekstremisme, og intolerance, så er vi nået langt. Øllebrøds nationalisme, som dyrkes i store dele af den blå blok, hvor danske interesser til enhver tid må vige til fordel for globalisme og EU interesser, er værdiløse.
LÆS OGSÅ:Klumme: Europa som Animal Farm – Del II
Lige så værdiløse som det, Inger Støjberg forsøger at sælge sammen med en flok trætte gamle DF’ere eller opportunister som Pernille Vermund.
Hvis du har nogle tanker så lad mig høre fra dig i kommentarfeltet.
Taget herfra
Helt enig i artiklens pointe: Der kommer ikke et borgerligt alternativ til venstrefløjen/midteropportunisterne så længe der ikke er et fælles borgerligt projekt. Man bliver nødt til at bygge på en vis borgerlig fællesmængde.
Det største problem er den liberale blindhed i forhold til kulturens betydning og islamiseringens samfundsskadelige konsekvenser. Det finder jeg besynderligt. Problemet er nok det globalistiske erhvervslivs støtte til de gamle borgerlige partier, der er afhængige af denne økonomiske støtte (en slags korruption). Erhvervslivet tænker kun i kortsigtede økonomiske baner, og forstår bevidst ikke kulturens betydning for et lands sammenhængskraft og funktionsdygtighed. Erhvervslivets top er flintrende ligeglade med det ubetydelige land Danmark. Hele verden er deres tumleplads. Lars L. R.’s succes med sit nye parti viser hvor meget erhvervslivets støtte kan betyde.
Et andet stort problem er den folkelige autoritetstro, og tillid til de store mediers stærkt censurerede informationer med venstreorienteret slagside. Befolkningen er lullet i søvn og risikoen er, at den først vågner op når det er for sent at stille noget op.
Kort sagt: Det vigtigste er at bevidstgøre de liberale partier om de vigtigste samfundsproblemer og vække de store vælgerskarer af deres døs.
Det hele virker ret håbløst. Danskerne
har både politikerne, medierne og systemet imod sig.
Ingen kan man stole på. Og vælgerne kan knap nok stole
på sig selv. De stemmer stik imod deres egne interesser
igen og igen, ved at stemme på partier som allerede har
snydt dem mange gange. Vel pga. glemsomhed eller man véd
for lidt om partierne. Og det sidste nye er valgsvindel
ved brug af maskiner.
Menneskeheden virker ret syg. Se på 1. og 2. v-krig. Se
på verden i dag, hvor flere og flere lande opruster med
atom- og brintbomber. Se på de totalitære bevægelser og
LGBTQ+. Se på vrimlen af løgnere, tyveknægte, slyngler,
tosser og hysteriske feminister osv. Se hvordan 1984-
tilstande vinder frem. Og selvom kommunisme og islamisme
har ført til fattigdom og blodige katastrofe i snesevis
af lande, er masserne ikke blevet klogere. Her i Danmark
nægter de fleste at tage ved lære af skræk-eksemplet Sverige.
Og i Europa og USA har den politiske “elite” travlt med at
udskifte befolkningerne og afskaffe civilisationen.
Menneskeheden overlever næppe sin egen ondskab og kortsynede
tænkning ret meget længere. Danmark kan være et rædselskabinet
om ti år. Er det faktisk allerede på flere punkter.
Jeg er enig i mange af dine pointer, Klaus.
Jeg vil dog opponere mod, at du kalder dette opportunistiske sammenrend af dumme politikere for “Elite”
Der er sgu ikke noget elitært over dem, tvært imod.
Hvem kan egentlig karakteriseres som “højrefløj” i dagens Danmark?
Når selv en såkaldt “nationalkonservativ” politiker som Rasmus Jarlov er reduceret til en skabsradikal Trump-hadende soyboy ser det sgu sort ud…