Den danske samarbejdspolitik med den tyske Værnemagt udmøntede sig i mange ting. En af de mere ukendte er det, at de danske frikorps soldater i efteråret 1941 fik 60 lastbiler, 60 personvogne og 70 motorcykler overdraget af den danske hær.
Den danske udenrigsminister Erik Scavenius var så begejstret for ideen, at han egenhændigt bevilgede køretøjerne, inden folketinget havde givet deres samtykke. Og det danske militær så heller ikke noget forkert i at aflevere køretøjerne, så der var der heller ingen problemer. Motorcyklerne var de dansk fremstillede Nimbus motorcykler. Ingen af motorcyklerne er formentlig kommet tilbage til Danmark, men på trods af alle odds har nogle få overlevet, og efter jerntæppets fald, er enkelte af disse motorcykler dukket op igen.
Mere på Dansk Militærhistorie
Også dengang havde de radikale det med at fraternisere med landets fjender.
Historien gentager sig.
falkeøje
Radikale ledere og farlige mænd:
Erik Scavenius, 1940, 3 uger efter tyskernes besættelse af Danmark: “Churchil er en farlig mand”.
Marianne Jelved, 2006, 3 uger efter at Muhammed-krisen havde toppet, “statsminister Fogh er en farlig mand.”
Ja jeg ved godt hvem jeg skal pege på som de sande fjender af Danmark.
Bare vi dog snart kunne få straffet alle de landsforrædere lige fra hele det radikale venstre over dele af venstrefløjen hen til vores rejsende imamer.
I spjældet med hele banden, medmindre man vælger en hurtigere og mere permanent løsning 😉
Whodares – dine udtalelser bliver mere og mere frastødende. Jeg har svært ved at se hvordan du adskiller dig fra de idioter, som som truer Naser Khader.
Og jeg finder det tragisk ironisk, at I andre herinde ikke eksplicit tager afstand fra den slags udtalelser (det er ikke første gang). Specielt set i lyset af, at der så ofte bliver hylet op om hvordan venstrefløjen “tier – derfor samtykker” i forhold til for eksempel tvangsægteskaber og deslige.
Søde Marie.
Nogle mener at det bedste er at ignorere og møde den slags med tavshed.
Faktisk er den taktik lykkedes ganske godt i relation til en vis Johnny og hans tumber.
Tumberne på yderste facistiske venstre kant har så deres stor fornøjelse af, at øve sig i gadekamp mod Johnny – og dem om det.
Kære Erikmus (hvor ved du fra, om jeg er sød?)
Jeg pointerede det ironiske i, hvor ofte venstrefløjen må se sig associeret med bombegale fanatikere, fordi højrefløjen ikke mener at vi bruger tid nok på at kommentere negativt på deres udtalelser. Mens whodares og Falkeøje herinde derimod….
Det er – mors egen nullerNielsen – for eksempel en ofte brugt taktik fra Hodjas side, at poste en eller anden ekstrem islamistisk udtalelse, for derefter retorisk at spørge om “hvornår vi mon hører Marianne Jelved tage afstand fra denne?”.
Desuden har jeg svært ved, at se hvordan man kan ignorere folk til tavshed på en blog. Den strategi kan måske virke ude i virkeligheden, hvor man kan undlade at give dem taletid i medierne og den slags. Hvis nazifjolserne afholder en demonstration kan man undlade at møde op, og dermed “ignorere dem”. Men herinde virker tingene ikke helt på samme måde.
knuzer
Store, farlige Marie *ss*