“David og Goliath i Ukraine”

Sådan skriver Steffen Skovmand her

taget herfra

Klugscheisserne i de danske medier er enige: Ukraine kan måske nok vinde en del af det tabte territorium tilbage med den længe ventede forårsoffensiv, men kan ikke vinde krigen på længere sigt fordi det har en langt mindre befolkning at tage af.

Nu er spådomme om fremtiden ikke verificerbare, men hvis påstanden er, at den lille altid taber til den store, har vi ret til at undersøge dette empirisk, dvs. på basis af historiske erfaringer.

David, en lille hyrdedreng, besejrede den kæmpestore Goliath, fordi han havde to fordele: han kæmpede for sit og Israels liv på hjemmebane og havde et bedre våben, slyngen, som i modsætning til vores børnelegetøj var dengang et farligt militært mellemdistancevåben.

Den bibelske fortælling er ganske vist mere end tvivlsom historisk set, men lad nu det ligge: pointen er klar nok.

Skru frem til 1948. Israel er lige blevet en selvstændig stat, da alle dens langt større arabiske naboer, bl.a. Ægypten, Jordan og Syrien, forsøger at udslette det fra jordens overflade – og taber. Israel har før selvstændigheden sikret sig våbenleverancer fra det daværende Tjekkoslovakiet, fordi Stalin, som senere blev en arg modstander af miniputstaten, i et svagt øjeblik tillod det.

Israel var på hjemmebane og kæmpede for sin eksistens med ryggen mod muren. Og så havde Israel våbnene. 

LÆS OGSÅ:Klumme: Bliver Jacob Rees-Mogg den næste britiske premierminister?

Eller hvad med Rusland i Afghanistan 1979-89? Heller ikke her har Putin lært lektien. Russerne var i krigens første fase dominerende, fordi de kontrollerede luftrummet. Men så gav CIA Mujahedinerne anti-helikopter Stinger-raketter og russerne endte med at måtte trække sig slukøret tilbage.

Eller hvad med amerikanerne i Vietnam, grækerne ved Thermopylæ, og så videre, og så videre?

Ukrainerne er et hårdført folkeslag, som undertegnede ved af egen erfaring. De har en leder som måske nok fysisk er på størrelse med David, den lille hyrdedreng, men som moralsk har retten på sin side og som er på hjemmebane.

Og som takket være især USA har våbnene.

taget herfra

Jeg kan godt lide hans beskrivelse af de “kloge” i medierne = Klugscheisserne 🙂 🙂

Men Steffen Skovmand tager helt fejl, når han skriver “Israel har før selvstændigheden sikret sig våbenleverancer fra det daværende Tjekkoslovakiet, fordi Stalin, som senere blev en arg modstander af miniputstaten, i et svagt øjeblik tillod det.”

Det er både rigtigt og forkert !

De første kamphandlinger fandt sted mellem den 14 maj oh 16 juni , hvor den første våbenhvile blev indgået. I den periode havde den nyfødte jødiske stat meget få våben, fordi den engelske mandatmagt havde hindret det, men UK og andre lande IKKE havde nogen restriktioner eller moralske skrupler med at sælge våben til de arabiske lande .

Se ovenstående illustration fra wikipedia, der viser hvor hårdt presset Israel var ved indgangen til den første våbenhvile

Det var først i løbet af den første våbenhvile at Tjekkoslovakiet med Stalins godkendelse solgte våben til Israel.

Og Steffen Skovmand har ret i at nu havde Israel mulighed for at forsvare sig med nogle moderne våben

2 Kommentarer

  1. Fra dag ét har det været indlysende at Rusland overtager Østukraine og EU finansier Vestukraine, som dermed bliver et slags EU protektorat. Den billige løsning er naturligvis at Ukraine forsvinder fra medierne og løsningen er således en variation af at problemer der ikke omtales eksisterer ikke. Pøbelen finder let et nyt dommedags emne at sutte løs på.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.