Det skriver Arnt Jensvoll her: “Den kristne arv har som sagt overlevet mongolske invasioner, osmannisk folkemord og sovjetisk ateisme. Ved morgendagens valg må den almindelige armener vælge mellem fædrenes tro, blod og jord – og EU’s løfter om euro, muslimer og woke. Det kan blive det vigtigste i Armeniens historie.”
Taget herfra
På søndag er der valg i Armenien. I vestlige medier fremstilles det som et geopolitisk valg mellem at være pro-EU eller pro-Rusland. I virkeligheden er det et afgørende valg om Armeniens identitet og sjæl, hvor kirke og stat står over for hinanden.
Armenien er verdens ældste kristne nation. I år 301 e.Kr. gjorde kong Trdat III (også kendt som Tiridates den Store) kristendommen til statsreligion – mere end et årti før Romerriget under Konstantin. Den kristne arv har overlevet mongolske invasioner, osmannisk folkemord og sovjetisk ateisme. Den armenske apostolske kirke står stadig som nationens stærkeste kulturelle og moralske institution.
EU-ateisme eller kristen-kulturel kontinuitet
Den nuværende armenske regering under premierminister Nikol Pashinyan har valgt en sekulær, EU-orienteret kurs. Den har mindsket kirkens indflydelse og bevæget sig tættere på EU. Modstanderne, som har stærk opbakning fra kirken, ser dette som et eksistentielt spørgsmål: Skal Armenien fortsætte som en dybt historisk forankret kristen nation, eller skal landet lade sig underkaste det post-kristne Europa.
Den armenske kirke advarer mod EU-galionen; den vil medføre den samme sekularisering, som Vesteuropa har gennemgået – faldende kirkegang, faldende fødselsrater, woke-kultur, kønsideologi og en svækkelse af traditionelle værdier.
EU og regimekontrollerede medier reducerer den aktuelle armenske konflikt til et valg mellem »pro-vestlige reformer« og »pro-russisk konservatisme«, men for dybt rodfæstede armenere handler det om noget dybere: Skal nationen slå ind på EU’s brede vej eller holde fast i sin tusindårige kristne identitet?
Den kristne arv har som sagt overlevet mongolske invasioner, osmannisk folkemord og sovjetisk ateisme. Ved morgendagens valg må den almindelige armener vælge mellem fædrenes tro, blod og jord – og EU’s løfter om euro, muslimer og woke. Det kan blive det vigtigste i Armeniens historie.
Taget herfra
Leave a Reply