“De kalder sig Socialdemokratiets ny strammer-duo  – men kan de ikke lige forklare, hvordan de vil lave stram udlændingepolitik med SF, RV og Lars Løkke?”

Det skriver Britta Mogensen om her

Taget herfra

Statsminister Mette Frederiksen uddelte ministerposter vakte nogle af hendes valg bestyrtelse. Det gjaldt især omrokering af finansminister Nicolai Wammens og justitsminister Peter Hummelgaards jobs.

Forklaringen/undskyldningen var officielt, at ingen skulle have det samme job som tidligere. Så kunne befolkningen undrende tygge på det.

Men også nogle ordførerskaber vakte undren, nemlig valget af Thomas Skriver Jensen som partiets udlændingeordfører. En person, der nok ikke er særlig kendt af befolkningen.

Socialdemokratiets fire vidende udlændingepolitiske personer

Med udgangspunkt i fire kapaciteter som Frederik Vad, Rasmus Stoklund, Kaare Dybvad Bek og Mattias Tesfaye skulle man synes, der var lidt at vælge imellem.

Men Tesfaye smuttede. Han ville ikke mere være minister, så han fik lov til at blive formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe.

Rasmus Stoklund blev politisk ordfører.

Kaare Dybvad Bek blev finansordfører.

Partiets tidligere udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad var heller ikke interesseret i at fortsætte på denne ordførerpost. Så han stoppede efter eget valg for i stedet at blive partiets nye værdiordfører og ordfører for ordblindhed og unges trivsel.

Øretævernes holdeplads

Nogen skulle jo være minister for øretævernes holdeplads, så Morten Bødskov blev valgt. Nu med den udvidede titel: minister for flygtninge, udlændinge og integration.

Han har tidligere været justitsminister, skatteminister, forsvarsminister og senest erhvervsminister.

Han var nok nærmest strammer for 25 år siden, da han var formand for DSU og Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Men i dag er han udlændingepolitisk et ubeskrevet blad.

Det samme gælder Thomas Skriver Jensen, der som nævnt ovenfor blev ordfører på området.

Skyldtes valget af disse to personer, at der ikke var andre, eller var årsagen, at den tidligere (hævdede) stramme udlændingepolitik var for hård kost for Socialdemokratiets nye sengekammerater Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Moderaterne? Og dertil med Enhedslisten som støtteparti for den nye regering?

Dette minister- og ordførerjob må være som at blive kastet for løverne.

Selv kalder de sig for Socialdemokratiets nye strammer-duo.

Skulle stramningerne indadtil nedtones, mens der udadtil stadig kunne holdes fast på den stramme udlændingepolitik?

Ilddåben

Den 10. juni var Thomas Skriver Jensen inviteret i Deadline af værten Christian Bennike.

Her nedenfor er nogle nedslag fra interviewet.

Det var tydeligt, at Skriver Jensen ikke følte sig særligt godt tilpas i den varme stol. Det plejer ikke at være et sted, hvor ofret slipper afsted med at væve og forsøge at undgå at svare.

Interviewet drejede sig om en nedsat ekspertgruppe, danske værdier, dansk statsborgerskab, sindelagssamtaler, udvisningsreformen og remigration.

Den nye udlændingeordfører gik dog fortrøstningsfuld til det interview, der nok med rette kan kaldes ilddåben.

Han mente, at de borgerlige partier nok skulle komme til at ryste i bukserne. Et lidt besynderligt udtryk, idet det plejer at betyde, at nogen er bange for at få ret i sin formodning om det værste og ikke at kunne glæde sig over, at man tog fejl, som Skriver Jensen mener, de borgerlige vil komme til.

Skriver Jensen hævdede, at udlændingepolitikken som minimum vil være lige så stram som tidligere. ”De borgerlige snakker, vi leverer”, sagde han.

De kloge hoveder

Han fortalte, at man havde nedsat en gruppe af kloge mennesker, der ”skal gå til dét med statsborgerskab.”

Henvisning til denne baggrundsgruppe gentog Skriver Jensen igen og igen samtidig med, at han ”ikke ville afvise” som svar på stort set alle Bennikes spørgsmål.

Det var som at høre en grammofonplade, der var gået i hak.

Bennike mente ikke, at det lød vildt stramt at henvise til en arbejdsgruppe.

Han spurgte, om en person, ”der har skrevet på Facebook, at koranen står over Grundloven, så er det ikke..

”Så mener jeg, at der er behov for at være bekymret som politiker”, afbrød Skriver Jensen. ”Så har vi tidligere forsøgt os med nogle samtaler. Det syntes jeg var et godt værktøj, men dem, vi har bedt om at kigge på det her, skal have lov til det.”

Bennike: Altså, man bliver bekymret, du vil ikke afvise noget, og så er der en ekspertgruppe. Du ved jo godt, at dem du vil få til at ryste i bukserne, Dansk Folkeparti og de andre, vil sige ”ja selvfølgelig skal vi have det baggrundstjek, og hvis folk har sagt det om koranen, så skal de trækkes ind til en samtale, og så skal de ikke have statsborgerskab. Hvis ikke du kan sige det klart, så er regeringen vel også en slapperregering.”

Det afviste Skriver Jensen.

Bennike ville vide, om Skriver Jensen mener, at det er for let at få dansk statsborgerskab.

Men her dukkede de forventede anbefalinger fra den nedsatte ekspertgruppe med de kloge hoveder op igen, efter at Skriver Jensen havde givet udtryk for, at det skal være svært at få dansk statsborgerskab.

Mikkel Bjørn (DF) tonede nu frem på skærmen og blev interviewet af Bennike. Bjørn mente, at stramninger var helt umuligt med den nydannede regering med SF, de Radikale og Moderaterne og støttepartier som Enhedslisten og Alternativet.

Udvisningsreformen

Bennike spurgte, om ikke udvisningsreformen, hvor et stort flertal er enig om at ”gå til grænsen”, viser, at regeringen ikke er en slapperregering.

Nej, svarede Mikkel Bjørn. Det vil blive underkendt af Menneskerettighedsdomstolen, og så vil man acceptere disse domme. Og så er vi tilbage ved start.

Efter dette korte interview replicerede Skriver Jensen, at Mikkel Bjørn svingede sig godt op på den retoriske hest, og at Dansk Folkeparti og de andre partier ville komme til at ryste i bukserne, når ”de kom til at se vores resultater.”

På spørgsmålet om kriminelle skulle sendes hjem, hvis de kunne blive udsat for tortur, svarede Skriver Jensen, at de i så fald måtte bringes under lås og slå, til de kunne sendes hjem.

Her knækkede det medbragte talepapir vist.

For hvordan kan Socialdemokratiet/regeringen, der vil holde fast i konventionerne, der betyder, at man ikke kan sætte lås på Kærshovedgård, alligevel bringe andre udviste kriminelle under lås og slå?

Det giver jo slet ingen mening.

Remigration

Et af Dansk Folkepartis mærkesager, remigration, kom også på banen. Til Bennikes oplysning om, at 44.000 udlændinge er på førtidspension, svarede Skriver Jensen, at det tal kendte han ikke. Men de skulle bare se at få sig et arbejde og bidrage, så måtte de gerne for hans skyld være her.

Men hvis de efter et langt arbejdsliv havde været udsat for en arbejdsulykke, så var det i orden, at de fik førtidspension.

Sjovt nok, er det argumentet om et langt arbejdsliv og arbejdsulykker, som venstrefløjen altid fremfører. Ikke, at der især er kvinder, som efter 35-40 år i Danmark, stadig ikke forstår ét ord dansk og aldrig har udført så meget som én times erhvervsarbejde. Jævnfør TV-udsendelsen for nogle år siden med en stor gruppe ældre somaliske kvinder, der blev forsøgt interviewet på en tesalon, men som ikke forstod ét ord dansk.

Afslutningsvis stillede Bennike nogle ja og nej spørgsmål til Skriver Jensen.

Han vil gerne forbyde bederum på offentlige arbejspladser, men ikke forbyde tørklæder. Det skal være (stadig kan man sige) ulovligt at brænde koranen af. Han vil forbyde omskæring af raske drengebørn.

Til ”lås på Kærshovedgård” (se ovenfor) svarede han, at så var man jo inde og pille ved konventionerne. Men han kunne godt tænke sig at udfordre de domme, som Mikkel Bjørn havde omtalt.

Til spørgsmålet om der er for mange muslimer i Danmark svarede han ja.

Mens Bennike mente, at når partiet var i regering med de Radikale, var det svært at have en stram udlændingepolitik.

Men på Fyn, hvor han bor, er der for mange kriminelle udlændinge, og ”det vil vi ikke finde os i”. Jamen, så skulle alt vist være i orden.

Og Skriver Jensen skulle nok vise, at udlændingepolitikken var strammere ”end I tror”. Og oppositionen skulle nok komme til at ryste i bukserne.

Alt i alt en tynd kop te, leveret af en uerfaren ordstyrer for udlændingepolitikken, der var kastet for løverne af sin chef.

https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-slap-kurs_601558

Taget herfra

her er, hvad Danmark har brug for

1 Kommentar

  1. Joachim B. Olsen havde for et par dage siden ligeledes et interview på BT’s YouTube med den socialdemokratiske nulbon Thomas Skriver Jensen.
    Den debile stodder er spejlblank om dødskulten Islam.
    Der er sgu ingen der ryster i bukserne over ham.
    Tværtimod griner islamisterne deres røv i laser over sinkens naivitet og uvidenhed.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.