“De ubehagelige valgemner”

Sådan skriver Klaus Ewald om de emner, der ikke diskuteres af politikerne ifbm folketingsvalget

Taget herfra

Klumme: De ubehagelige valgemner

30. oktober 2022Klaus EwaldKlummer


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


Klaus Ewald

Bill Clintons vicepræsident udgav i sin tid bogen ”An inconvenient truth”, en ubehagelig sandhed, om verdens klimamæssige tilstand.

I overført betydning vil jeg fremhæve de dagsordener, politikerne behændigt glider uden om og helt undlader at debattere endsige berøre i valgkampen. Og det selv om de emner, jeg vil fremhæve, på helt afgørende vis vil ændre vores hverdag og fremtid.

Den første klumme handler om COVID-19 vaccinerne, og den anden, der kommer på et senere tidspunkt, om udgifterne til udlændinges ophold i Danmark.

Hvorfor hører vi ingen politikere fra nogen dele af de to blokke bringe spørgsmålet om at ville undersøge bivirkningerne ved COVID-19 vaccinerne, set i lyset af de eksponentielt stigende dødsrater verden over?

Island har 53% højere dødsrate i år end normalt med en befolkning, der for 83% vedkommende er vaccineret, mens Rumænien ligger på relativt få procent over normalen med en vaccinationsrate på 42% af befolkningen. To yderpunkter, men gennemsnitligt ligger den forhøjede dødsrate mellem 10% og 20% over normalen for coronaperioden.

Hvis dødsratesatsen stiger eller blot holder takten, vil det betyde yderligere fald i en i forvejen voksende dødsspiral for de etniske europæiske befolkninger. Det vil betyde et behov for yderligere import af udenlandsk arbejdskraft med deraf følgende yderligere migration og kultursammenstød for at kunne opretholde velfærdssamfund og produktion. Robotter kan ikke klare alt.

World Economic Forum (WEF) er agendamæssigt sammenfiltret med Bill Gates og medicinalindustrien i en grad, så det ikke er raketvidenskab at indse en forbindelse mellem befolkningsreduktion og anbefaling om brug af helt uprøvet eksperimentel medicin som “vaccinerne” udgør.

Hvorfor peger politikere ikke på de agendaer, WEF promoverer, som værende ikke alene samfundsskadelige, men helt åbenlyst fascistoide?

Hvorfor stiller medierne ikke spørgsmål til de politikere, der helt åbenlyst støtter den autoritære tankegang, som Klaus Schwab og hans apostle fremmer, ikke kun ved at promovere kontrol og afdemokratisering, men også ved at promovere Big Techs og Big Pharmas indflydelse? WEFs dagsorden kopieres helt åbenlyst af den siddende danske regering og de fleste danske toppolitikere. Billeddokumentation og skrevne referater og udtalelser er legio.

Pludselig død blandt topatleter er blevet hverdagskost uden at pressen og politikere stiller eller tør stille krav om tilbundsgående undersøgelser mellem årsag og virkning. Og det endda blandt topatleter, hvad så med overvægtige fru Hansen?

LÆS OGSÅ:Klumme: Danskerne er ikke længere herre i eget hus

Det er dokumenteret, at spike-proteinerne i COVID-19 “vaccinerne” udgør en fare for lunge-, hjerte- og karsygdomme, men at de også påvirker fertilitet og kan forårsage forøget risiko for kræft og ændring af DNA.

Så når politikerne har vanskeligt ved at forstå, hvorfor mistilliden til dem er så udpræget, så bør de kigge indad. Så meget desto mere at unge mennesker efter to års nedlukning er mistroiske over for myndigheder og politikere, som har fyldt både dem og os andre med løgne om smittespredning og mundbinds lykkebringende virkninger.

Phizers repræsentanter har offentligt tilkendegivet, at deres vaccine ikke forhindrede spredning trods politikernes forsikring om det modsatte. Når præsidenter og regeringsledere som Macron, Biden, Trudeau og Mette Frederiksen har påstået andet, hvorfor er der så ingen politikere, der i valgkampen tør angribe statsministeren på hendes troværdighed?

Den ubehagelige sandhed er, at end ikke NB har turdet bringe coronaløgnen ind i valgkampen som våben mod Mette Frederiksen af frygt for at blive hængt ud som sølvpapirshat.

De statsstøttede medier er i dag så inficeret, at de i stedet for at beskytte befolkningen beskytter magthavernes og den dybe stat.

Enhver kritik af bivirkninger og tale om korruption samt undertrykkelse af relevante informationer angribes ubønhørligt. Mediestøtten korrumperer medierne og gør dem til en systembevarende aktør. Medierne bør i forhold til de ubehagelige emner som COVID-19 “vacciner” og masseindvandring opfattes som gift i en skovsø omkring en saglig og kritisk debat. Her vægtes politisk korrekthed tungere end samfundets og befolkningens velbefindende.

At vi må forvente en reel befolkningsreduktion som følge af skadevirkningerne, er oplagt. At bivirkningerne vil både optræde i den ene og den anden form, er lige så oplagt.

Enhver ved, at medicinalprodukter har bivirkninger, se blot på labels på dine pilleglas, som advarer om forhøjet risiko under svangerskab, forhøjet blodtryk og lignende.

Hvordan kan man så tro, at det er omkostningsfrit at injicere sit legemes indre med spike-proteiner uden at det er risikofyldt, er mig en gåde. Og så i kombination med, at medicinalindustrien i øvrigt på forhånd har fralagt sig ansvaret. Det burde få alle alarmklokker til at bamle og bimle.

Spike-proteinet stikker ud af overfladen på et coronavirus. Spike-proteinet fungerer som en nøgle til at åbne cellerne. Når virus muterer, kan det bl.a. ske ved, at spike-proteinet ændrer sig. Det kan fx medføre, at den nye virusvariant har lettere ved at binde sig til celler i luftvejene og dermed bliver mere smitsom.

LÆS OGSÅ:Klumme: En duft af Nordirland

De “vacciner”, der anvendes på nuværende tidspunkt, baserer sig på, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Det er derfor, det kan have betydning for vaccinernes effektivitet, hvis virus muterer, og spike-proteinet kommer til at se anderledes ud.

Immunsystemet vil opfatte spike-proteinet som fremmed for kroppen og bliver herved klar til at genkende og bekæmpe en eventuelt senere infektion med coronavirus med samme spike-protein.

Udfordringen ved spike-proteiner er, at de ødelægger kroppens naturlige immunsystem, fordi de ændrer den genetiske kode i kroppens cellemembraner. Dermed bliver vi mere sårbare over for andre sygdomme, fordi kroppens immunsystem vil koncentrere sig om at bekæmpe en slags angreb, nemlig en type af COVID-19 virus, og ikke de varianter vi har oplevet, endsige andre angreb af sygdomme i vores legemer såsom kræft, lunge-karsygdomme etc.

Der er derfor en helt naturlig forklaring på det stigende antal døde, dvs. stigningen i dødsrater, som vi oplever. Men, ingen mainstreammedier, myndigheder eller mainstreampolitikere tør eller vil bringe det op og navnlig ikke i en valgkamp.

At tænke sig, at medicinalindustri, sundhedsmyndigheder og politikere bevidst undertrykker informationer om, hvorfor kvinder i stigende antal aborterer, ikke kun topatleter, men at alle befolkningsgrupper og navnlig de sårbare, oplever øget dødelighed, det er der ingen, der tør bringe på banen. Det er der ingen stemmer i.

Tavsheden er rungende, selv om det kan betyde et katastrofalt fald i befolkningstallet og dermed en katastrofe for det velfærdssamfund, vi har opbygget.

At medicinalgiganterne på rekordtid lykkedes med at fremavle det, der kun kan karakteriseres som rottegift, var der mere end en årsag til. Den væsentligste var den indtjeningsmæssige, en af de andre væsentlige har vor tids Dr Mengele, Bill Gates, selv åbenbaret: ønsket om befolkningsreduktion.

I årevis har denne milliardær af en heksedoktor hærget indiske børns liv og helbred med sine forskellige ildvandspræparater og efterladt både døde og handicappede i en grad, at de indiske myndigheder smed ham og hans kumpaner ud af landet efterladende grædende og lamslåede fattige familier misbrugt og bestukket til at deltage i hans laboratorieeksperimenter. Men, hvor er danske medier og politikere?

LÆS OGSÅ:Klumme: I København er penge nok til rådhusfester, autonome og borgmesterportrætter, men ikke til socialt udsatte

Hvad sker der for politikere og myndigheder, for medier, og hvorfor er det kun på 24NYT og andre fornuftige, konservative medier, at man hører den lille dreng råbe, at kejseren ikke har noget tøj på?

Vi taler om virkninger, som reelt kan betyde enden på vores civilisation og afslutningen på den vestlige måde at gøre tingene på, når den innovation på medicinalområdet, som skulle hjælpe os mod sygdomme, i stedet bevirker, at vi bliver reduceret i en grad, at vi ikke vil kunne opretholde vores samfundsstruktur og eksistens, som vi har brugt generationer på at opbygge.

Hele efterspillet i forhold til corona er båndlagt 7 meter under jorden trods tabte milliarder, værdispild og undertrykkelse af sandheden i flere år.

Og så med den nuværende larmende tavshed omkring hvilken gift der i mere end i en forstand er implementeret i befolkningen, i babyer, unge, midaldrende og ældre. Det har været de blinde, der har ledt de blinde, og befolkningens tillid er blevet misbrugt i en grad og med konsekvenser, som man kun kan kalde historiske.

For at opfylde vaccinekriteriet kræver det år af udvikling og afprøvning, hvor til kommer offentlig godkendelse og kontrol. Gennemsnittet er 10 år. COVID-19 “vaccinerne”, bemærk anførselstegnet, kan i bedste fald karakteriseres som eksperimentelle vacciner og i værste fald som rottegift. Jeg hælder til det sidste grundet de stigende dødsrater.

Kejseren i form af sundhedsmyndigheder, politikere, medier og den dybe stat har ikke noget tøj på, men de fortsætter deres procession som om ingenting var hændt.

Billederne af, hvorledes Løkke, Ida Auken og kongehusets repræsentanter omgås Klaus Schwab og hans forbryderslæng i Davos sammen med Big Tech- og Big Pharma-vennerne, burde få modige politikere til at reagere.

Men, nej tavsheden er rungende. Kun den modige ener blandt politikerne vil turde løfte slør og stemme for at opponere. I en valgkamp er man undergivet partidisciplin og det betyder, at man holder kæft.

Lad min klumme her bringe stof til eftertanke både om troværdighed blandt politikere eller mangel på samme, men også som en øjenåbner for, at din mistillid kan få ord at gå på.

Taget herfra

5 Kommentarer

  1. Jeg anfører jævnligt min rædsel for det djævelske WEF, men det fænger rigtignok ikke mange steder. Er fortællingen så gruopvækkende, at kun ganske få magter at tage den til sig og vurdere den? Du skal intet eje, men du vil være lykkelig. Renlivet kommunisme i dens mest outrerede form, måske så renlivet at end ikke socialister kan kapere dette hæslige budskab, selv Elendighedslistens tosser viger åbenbart tilbage?
    Herligt at den kloge Klaus Ewald tager dette uhyggelige emne op i form af oplysning om giftsprøjternes katastrofale virkning. Stort set ingen af Hr. og Fru Danmark aner noget om, hvilke uhyggelige stoffer de, deres børn og børnebørn, er blevet injiceret med. De tror stadig mere på Mette Fup og slæng, end de tror på seriøse videnskabsfolk og andre fagpersoner, der står midt i de nye problemer som giften afstedkommer, som de dog ikke må omtale, hvis de vil bevare deres job.
    Jeg er i den grad imponeret over, at en så omfattende forbrydelse, folkemord, kan foregå lige for øjnene af os uden at nogen griber ind. Og de få af os som råber advarende op, kaldes for sølvpapirshatte og konspirationsteoretikere.
    Jeg kan imidlertid forstå, at der tjenes utrolige formuer blandt bannerførerne for denne djævlemedicin!!!

    • ER MAN UVIDENDE OG HISTORIELØS OG UINTERESSERET I POLITIK, ER MAN ET NEMT OFFER FOR ALLE MULIGE FORMER FOR UDNYTTELSE, BEDRAGERI OG ONDSKAB...
      31. oktober 2022 ved 13:46

      KLAUS EWALD er en klog mand og en helt. Og han har
      100% ret i at der er nogeT riv-rav ruskende galt med
      disse vacciner. Men danskerne er så indoktrinerede,
      uvidende og autoritetstro at de hopper på og tror
      på hvadsomhelst politikerne og journalisterne for-
      tæller dem, selvom man slet ikke kan stole på hvad
      DR, TV2 og pressen påstår eller fortæller videre.
      Det meste er løgn eller halve og kvarte sandheder
      plus billig underholdning.

      Ved at holde sig orienteret via de endnu frie netaviser
      har mange danskere sikkert undgået det ækle stads fra
      Pfizer og Moderna osv., men de fleste læser jo aldrig
      Hodjas blog, Den korte avis, Document, 24nyt eller
      Tucker Carlson. Og de hårrejsende videoer med dr. Malone,
      M. Yeadon, Luc Montagnier og andre virologer, læger og
      pårørende har de aldrig set. Og heller ikke videoerne
      med vaccinerede som falder døde om på stribe.

      Når verden er blevet så kynisk og ond, at massemord
      camoufleres som sundhed, velfærd og omsorg for det
      almene vel, kan man næsten ikke komme længere ud.
      Selvom kommunisterne i Sovjet, Kina, Nordkorea og
      Cambodia osv., og nazisterne i Tyskland, var lige
      så slemme, bare på lidt mere primitive måder.

      Men i snit er danskerne alt for naive og godtroende,
      og nu om dage kan det betyde at man rammes af sygdom,
      lemlæstelse eller tidlig død.

      Man bør holde op med at tro på at de gammelkendte
      politikere og medier vil forbedre sig. Få nye folk
      ind i politik, og følg Hodjas blog osv. fremfor de
      gamle medier som manipulerer og bedrager os. Og
      læs bøger om de totalitære kræfters forbrydelser
      siden 1910.

      Hvis indvandringen fortsætter, hvis nedbrydningen
      af sundhedsvæsnet bliver ved, hvis vaccine-svindelen
      fortsætter, hvis de røde angreb på landbruget og
      erhvervslivet fortsætter, hvis co2 hysteriet ikke
      bremses, og hvis de mange løgnekampagner ikke redu-
      ceres, vil Europa og Dannevang gå neden om og hjem
      indenfor en overskuelig fremtid. Civilisation vil
      blive udskiftet med idioti og barbari, og uretten
      og døden kommer til at ligge på lur overalt.

  2. Der er tale om en forbrydelse, som er 100 fold størrer end nazisternes.

    Det er mig en gåde hvorfor der ikke sker noget, men det skal vel ramme “eliten” selv før der kommer skred i det.

    Og dette leder mig frem til et væsentligt spørgsmål: Er Mette, kongehuset, diverse partiledere og inderkredsen overhovedet vaccineret? Eller var det blot et par skud d-vitamin de fik?

    • Eller også har de fået fra de ufarlige batches.
      Men det er noget af en tillid man i så fald skal have til indsprøjtende læge!
      Jeg skal være voldsomt meget syg eller noget, før jeg vil modtage nogen indsprøjtning i fremtiden.
      Det der undrer mig mest, er at forældre vil lade deres små børn blive forgiftet, oven i købet uden grund. De må jo hade deres eget yngel.
      Jeg var så naiv, at jeg troede på, at kongehuset skulle være fuldstændig neutrale i politiske spørgsmål. Men når de er medlemmer af denne djævelske orden, som jeg anser WEF som værende, er de trådt langt uden for normen, hvorfor jeg mener de er uegnede til at indtage sådanne poster, som vi skal hylde og betale for. Lad Margrethe blive på pinden til hun falder af, hvis ellers hun opfører sig passende, og så må det være slut med alt det narreværk.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.