Det advarer Lars Hedegaard og Erling Marthinsen om her i 2 artikler
Taget herfra
Flere opgørelser tyder på, at de amerikanske meningsmålinger, som mainstream-medierne citerer, er falske og i virkeligheden må betegnes som “election interference”, indblanding i valget, snarere end en objektiv afspejling af, hvad vælgerne mener.
Blandt de mest troværdige meningsmålere er Rasmussen, som jeg refererer til i første kommentar. Ifølge den seneste Rasmussen Report fører Trump stadig over Harris med 3-4 pct.point. Hans føring er gået en smule ned, men han har stadig solidt tag i vælgerne. Dette til trods for den megen snak om Harris’s eksplosive fremgang. Tallene tyder ikke på det.
Særligt bekymrende for demokraterne må det være, at Trump står til at få 27 pct. af de sorte stemmer og har en snæver føring blandt de spansktalende. Man plejer at sige, at demokraterne står til at tabe, hvis de ikke får 80-90 pct. af de sorte stemmer.
Trump klarer sig også godt blandt kvinderne. Det forlød ellers, at de ikke kunne lide hans facon og stemte ud fra deres følelser. Men i en situation med stigende priser, løbsk kriminalitet og indoktrinering af skolebørn må følelserne vige for verdens hårde realiteter.
Kamala Harris er på trapperne med en økonomisk plan, der indebærer priskontrol. Hvert eneste sted, man har forsøgt sig med den metode, har det medført varemangel, lange køer foran fødevarebutikkerne (som i Sovjetunionen) og arbejdsløshed, fordi virksomhederne må afskedige medarbejdere for at kompensere for den manglende indtjening. Ingen vil starte nye virksomheder, fordi staten vil bestemme, hvor meget de må tjene.
Kamala Harris’s politik viser, at hun er kommunist ligesom sin vicepræsidentkandidat Tim Walz.
Overalt, hvor kommunismen er indført, er det sket med vold. Det skal blive spændende at se, om USA indfører kommunisme gennem et (relativt) frit valg.
Taget herfra
USA er ved at blive som EU
Det skriver Erling Marthinsen om her
Taget herfra
Det kan godt være, at Europa er ved at miste sin globale relevans, men dets indflydelse vokser i Det Demokratiske Parti i USA.
I dag er partiets kerneværdier de samme som dem, EU og en stor del af det britiske establishment står for – censur, Green New Deal, kønsdiversitet, kritisk raceteori og et voksende had til Israel og jøder.
Det er, hvad Joel Kotkin skriver i Spiked. Nogle vil dog hævde, at det modsatte er tilfældet: Det er USA, der har påvirket Europa, ikke omvendt.
Kamala Harris og Tim Walz er venstreradikale, så måske er det ved at ændre sig. Det vigtigste er at “forsvare demokratiet” mod de beklagelige. Som jeg har sagt mange gange før: Demokrater tror, at et demokrati er en etpartistat, hvor de har kontrollen.
Det Demokratiske Parti, som engang var et ægte nationalt parti, er nu næsten fuldstændig domineret af ældre, velhavende regioner som Nordøst- og Vestkysten. Dette er en parallel til den etablerede politik i Europa, som er centreret omkring London, Paris, Bruxelles og Berlin – steder, hvor der, som den franske forfatter Christophe Guilluy bemærker, er en “hyperkoncentration af eliter”.
Demokraterne er som Arbeiderpartiet i Norge og LO, som hævder at arbejde for arbejderne: De ignorerer helt almindelige arbejdere, og selv middelklassen skal knuses. De taler om at flå de rige, men spilder milliarder i tilskud, finansieret af skatteyderne, så nogle svindlere kan fylde deres konti på Cayman Island op.
De, der driver ordentlige industrier, bliver skræmt ud af landet eller stater som Californien.
Demokraterne bevæger sig i retning af noget, der ligner stalinisme, hvilket bliver tydeligt, når man ser, hvordan Harris pludselig erstattede Biden som kandidat.
I stedet for at tillade en kamp om formandsposten samlede partiet sig om Harris, som aldrig har vundet et primærvalg. Med en hastighed, der ville have forbløffet George Orwell, tog demokratiske mediefotografer en kandidat, der i vid udstrækning blev set som svag, og ophøjede hende til mytisk status.
Den amerikanske venstrefløj finder motivation i europæiske velfærdsstater. Bernie Sanders pralede af Norden uden at indse, at Norden er på vej mod ødelæggelse. Det er ikke overraskende, at stort set alle politikere i Europa foretrak Biden frem for Trump.
Under et Harris-regime vil USA sandsynligvis blive styret i en mere eurocentrisk retning. Man forestiller sig topmøder mellem Harris og Ursula von der Leyen og gyser.
USA har også tidligere ladet sig inspirere af Europa. Men krigen mod briterne, forfatningen, borgerkrigen og senere bevægelsen mod vest ændrede dette i høj grad. Men der var altid nogle, der bevarede deres beundring for europæiske værdier.
Som historikeren Fred Siegel påpeger, at de progressive i Wilson-tiden hentede meget af deres inspiration fra tyske modeller for uddannelse, videnskabelig forskning og politisk orden.
Både fascisme og kommunisme havde deres tilhængere. Nu er det klimahysteriet og kulturkrigen, som USA har til fælles med EU. Men hvem var hønen, og hvem var ægget? Meget tyder på, at USA var først med det meste, måske med undtagelse af jødehadet.
Da Sovjetunionen endte med at bryde sammen, blev socialdemokratiet den nye rollemodel for demokraterne. Nu var det Stockholm, der erstattede Moskva. Men kan de ikke se, at Stockholm er ved at ødelægge sig selv?
I dag er Europa, bortset fra sin historiske charme, ikke meget af en rollemodel for noget som helst, bortset fra hvordan man går tilbage.
Den europæiske økonomi er i krise, sikkerheden forsvinder, og industrien flytter. I løbet af de sidste 15 år er eurozonen kun vokset med 6 procent. USA? 82 procent. Kun tre af de 50 største teknologivirksomheder i verden ligger i Europa. USA dominerer, efterfulgt af Kina.
Men der er en parallel til den europæiske fiasko i USA: Det gælder for mange af de stater, der regeres af demokrater. Californien er måske det bedste eksempel. Men i stater, der regeres af republikanere, er væksten enorm: Florida, Texas, Nevada og Arkansas.
Hvis man vil dele gratis penge ud, lukke ned for olieudvinding, åbne grænserne og samtidig have en velfærdsstat – så er katastrofen uundgåelig. Tilføj enorme subsidier til urentable grønne industrier og gør livet svært for rentable industrier ved at indføre høje skatter og en endeløs række af reguleringer, og du er tæt på bunden.
Amerikanerne stemmer med fødderne og flygter fra Californien og andre steder i tilbagegang. Men spørgsmålet er, om de stadig vil stemme på demokraterne i Texas og Florida, eller især i svingstaterne.
Så kan Harris og Walz vinde valget i november. I så fald er USA på røven. Hele Vesten følger trop.
Taget herfra
Kort sagt : Trump eller socialistisk KAOS …
JP beskriver idag hvordan den amerikanske statsgæld er eksploderet de senere år, så gælden i dag udgør astronomiske 35.000 milliarder dollars!
Med udsigt til de to hardcore kommunister Kamelen & Tampon Tim ved roret de næste 4 år vil situationen kun udvikle sig til det værre, og den katastrofale situation vil naturligvis også smitte af på den økonomiske udvikling i Europa.
USA og Europa bliver det nye Venezuela. Velkommen.
Jeg kan ikke tro at det før så liberalistiske og konservative USA kan stemme en socialistisk fantast og ignorant som Kamala Harris til magten. Men skulle det ske, er jeg bange for at det er slut for Vestens demokratier som verdens førende lande. Så ligger USA åbent for forøget masseindvandring fra Asien, Afrika og Latinamerika, og bliver en kopi af Venezuela. Det går jo heller ikke for godt i Vesteuropa med den voksende islamisering.
Så er der ikke langt til at vi bliver tvunget til at kapitulere over for Kina. Står valget mellem Kina og Islam vil jeg trods alt foretrække Kina.