Det skriver Lars Tvede om her
Taget herfra
I løbet af Trump-administrationens nuværende periode er renten på 10-årige amerikanske statsobligationer faldet fra omkring 4,7 % til 4,1 % — et tegn på, at markederne ser lavere inflationsrisiko og voksende tillid til den finanspolitiske kurs.
Samtidig blinker to uafhængige indikatorer grønt:
- Truflation, som måler inflation ud fra millioner af løbende prisobservationer, viser nu, at den amerikanske inflation er faldet til 2,26 % fra 2,85 %, da Trump tiltrådte.
- Atlanta Fed’s GDPNow-model, der anslår, at økonomien i øjeblikket vokser med en overraskende stærk årlig takt på 3,8 %.
Den kombination — høj vækst og faldende inflation — er sjælden og, hvis den holder, bemærkelsesværdig. Men den forklarer, at de amerikanske aktiemarkeder er på all-time high.
Investorerne har tillid til fremtiden. En del af forklaringen ligger i regeringens finanspolitiske køreplan. Målet er at reducere det meget alarmerende føderale underskud, som Trump arvede fra Biden, fra cirka 6,8 % af BNP (≈ 1,9 billioner $) til omkring 3 % — altså mere end en halvering af underskuddet målt i forhold til økonomiens størrelse. Dette skal ske over fire år.
Hvordan? Der er to hovedhåndtag — NYE INDTÆGTER og BESPARELSER:
- NYE INDTÆGTER: En gennemsnitlig 15 % told på importen (≈ 15 % af BNP) kunne i teorien give 675 $ om året. Men når man tager højde for forventet – og ønsket – lavere importvolumen og undtagelser, vurderer økonomer, at et mere realistisk niveau ligger omkring 300-400 mia. $ årligt. Yderligere indtægter fra salg af “golden visas”, statslige aktiver og udnyttelse af olie- og gasrettigheder på offentlig jord kan bidrage med 20-60 mia. $ om året. Andre tiltag kan også bidrage.
- BESPARELSER: Department of Government Efficiency (DOGE) sigter mod at reducere spild, svindel og misbrug i den føderale administration. Optimistiske prognoser peger på flere hundrede milliarder dollars i potentielle besparelser — men resultaterne er endnu usikre. Programmet hævder indtil videre at have opnået lidt over 200 mia. $ i årlige besparelser og kan sigte mod et tempo på omkring 500 mia. $ årligt inden for fire år, selvom både de nuværende og fremtidige tal fortsat er uklare.
Samlet set tyder det på, at regeringen — allerede efter syv måneder — muligvis har identificeret over halvdelen af de langsigtede budgetforbedringer, der kræves for at nå målet ved periodens afslutning.
Samtidig forsøger administrationen at løfte den strukturelle BNP-vækstrate gennem selskabsskattelettelser, fuld hurtig fradragsret for investeringer, direkte investeringer og omfattende deregulering — alt sammen for at øge private investeringer og produktivitet. Denne del synes at gå godt og forventes at få tydelig effekt i løbet af de næste to år samt derefter.
Helt overordnet er der tale om et markant skift til “supply-sider” økonomi. Noget Ronald Reagan også satsede på, men i mindre omfang. Og som kineserne i dag praktiserer i overvældende grad.
Det samlede billede er, at hvis både nominelt BNP og offentlig effektivitet udvikler sig som planlagt, kan underskuddet i forhold til BNP stabiliseres eller endda falde.
For nu ser de makroøkonomiske signaler altså lovende ud:
- Faldende inflation
- Tiltagende langsigtet vækst
- Faldende obligationsrenter
- Ekstremt ambitiøse, men endnu uprøvede reformer
Hvis disse tendenser fortsætter, kan USA — for første gang i mange år — være på vej mod den eftertragtede “bløde landing”: højere vækst, lavere inflation og en mere bæredygtig finanspolitisk kurs. Markederne tror nu på det.
Taget herfra
Problemet er at selv 3% budgetunderskud om året er en sten om halsen pga de stigende renteudgifter, som USA som stat har : allerede nu udgør renterne alene en større udgift end hele det amerikanske forsvar
Men det tager jo tid at få ændret skuden efter Joe Biden/demokraternes forbrug af lånte penge …
Nu har den såkaldte “økonomiske ekspert” Ulrik Bie fra den såkaldte “borgerlige” avis Berlingske ellers i månedsvis belært de få tilbageværende læsere af “avisen” om, at Trumps politik ville få den amerikanske økonomi til at bryde sammen.
Selvsamme Ulrik Bie der “forudså” en jordskredssejr til Kamelen ved det amerikanske præsidentvalg.🤣