“DEN AMERIKANSKE ØKONOMI: PÅ RETTE KURS?”

Det skriver Lars Tvede om her

Taget herfra

I løbet af Trump-administrationens nuværende periode er renten på 10-årige amerikanske statsobligationer faldet fra omkring 4,7 % til 4,1 % — et tegn på, at markederne ser lavere inflationsrisiko og voksende tillid til den finanspolitiske kurs.

Samtidig blinker to uafhængige indikatorer grønt:

• Truflation, som måler inflation ud fra millioner af løbende prisobservationer, viser nu, at den amerikanske inflation er faldet til 2,26 % fra 2,85 %, da Trump tiltrådte.
• Atlanta Fed’s GDPNow-model, der anslår, at økonomien i øjeblikket vokser med en overraskende stærk årlig takt på 3,8 %.

Den kombination — høj vækst og faldende inflation — er sjælden og, hvis den holder, bemærkelsesværdig. Men den forklarer, at de amerikanske aktiemarkeder er på all-time high.

Investorerne har tillid til fremtiden. En del af forklaringen ligger i regeringens finanspolitiske køreplan. Målet er at reducere det meget alarmerende føderale underskud, som Trump arvede fra Biden, fra cirka 6,8 % af BNP (≈ 1,9 billioner $) til omkring 3 % — altså mere end en halvering af underskuddet målt i forhold til økonomiens størrelse. Dette skal ske over fire år.

Hvordan? Der er to hovedhåndtag — NYE INDTÆGTER og BESPARELSER:

• NYE INDTÆGTER: En gennemsnitlig 15 % told på importen (≈ 15 % af BNP) kunne i teorien give 675 $ om året. Men når man tager højde for forventet – og ønsket – lavere importvolumen og undtagelser, vurderer økonomer, at et mere realistisk niveau ligger omkring 300-400 mia. $ årligt. Yderligere indtægter fra salg af “golden visas”, statslige aktiver og udnyttelse af olie- og gasrettigheder på offentlig jord kan bidrage med 20-60 mia. $ om året. Andre tiltag kan også bidrage.
• BESPARELSER: Department of Government Efficiency (DOGE) sigter mod at reducere spild, svindel og misbrug i den føderale administration. Optimistiske prognoser peger på flere hundrede milliarder dollars i potentielle besparelser — men resultaterne er endnu usikre. Programmet hævder indtil videre at have opnået lidt over 200 mia. $ i årlige besparelser og kan sigte mod et tempo på omkring 500 mia. $ årligt inden for fire år, selvom både de nuværende og fremtidige tal fortsat er uklare.

Samlet set tyder det på, at regeringen — allerede efter syv måneder — muligvis har identificeret over halvdelen af de langsigtede budgetforbedringer, der kræves for at nå målet ved periodens afslutning.

Samtidig forsøger administrationen at løfte den strukturelle BNP-vækstrate gennem selskabsskattelettelser, fuld hurtig fradragsret for investeringer, direkte investeringer og omfattende deregulering — alt sammen for at øge private investeringer og produktivitet. Denne del synes at gå godt og forventes at få tydelig effekt i løbet af de næste to år samt derefter.

Helt overordnet er der tale om et markant skift til “supply-sider” økonomi. Noget Ronald Reagan også satsede på, men i mindre omfang. Og som kineserne i dag praktiserer i overvældende grad.

Det samlede billede er, at hvis både nominelt BNP og offentlig effektivitet udvikler sig som planlagt, kan underskuddet i forhold til BNP stabiliseres eller endda falde.

For nu ser de makroøkonomiske signaler altså lovende ud:

• Faldende inflation
• Tiltagende langsigtet vækst
• Faldende obligationsrenter
• Ekstremt ambitiøse, men endnu uprøvede reformer

Hvis disse tendenser fortsætter, kan USA — for første gang i mange år — være på vej mod den eftertragtede “bløde landing”: højere vækst, lavere inflation og en mere bæredygtig finanspolitisk kurs. Markederne tror nu på det.

Taget herfra

Problemet er at selv 3% budgetunderskud om året er en sten om halsen pga de stigende renteudgifter, som USA som stat har : allerede nu udgør renterne alene en større udgift end hele det amerikanske forsvar

Men det tager jo tid at få ændret skuden efter Joe Biden/demokraternes forbrug af lånte penge …