Det skriver Lars Hedegaard om her
Taget herfra
Det kommer fra alle sider: Vores kultur, retsstat og levemåde bliver undermineret af en herskende klasse, som importerer fjender, der vil os til livs. Fjenderne lever nu midt iblandt os. De er beslutsomme og overtydede om, at de nok skal overvinde os. Hvorfor skulle de ikke det? Gennem årtier har de jo oplevet, at vore herskere har bøjet sig for deres krav, næsten inden de havde fremsat dem.
Hvordan kunne Allahs mænd komme til anden slutning, end at Vesten – heriblandt Danmark – er parat til at underkaste sig sharia – islams lov? Og hvis nogen har protesteret og advaret mod konsekvenserne af den muslimske kolonisering, er de blevet hængt ud i de medier, som vi alle er tvunget til at betale for. Kan nogen fortænke Muhameds fortalere i at føle sig sejrsikre? Vi vil fratage jer alle rettigheder og underkaste jer Allahs lov, og I punger selv ud for denne fornøjelse.
Venstrefløjen er ellevild over denne udvikling, og det samme gælder det meste af det såkaldte borgerskab og dets politiske partier. Deres tilhængere tror, at Koranens folk er deres venner og vil sikre dem til magten, derfor har de gennem årtier efter bedste evne – via deres dominans over statsapparatet, domstolene og medierne – bestyret islams demografiske formering.
Og hvordan vil det gå islams venstreorienterede og borgerlige hjælpere?
Det får vi en fornemmelse af ved at lytte til tidligere toppolitikere som Bertel Haarder og Poul Schlüter, som på falderebet skynder sig at meddele, at det ikke var sådan, de havde forestillet sig konsekvenserne af deres politik. Mange havde ganske vist advaret dem, men de og det ganske folketing var så optaget af multikulturens velsignelser og optændt af had til Underdanmark, at de ikke hørte efter. Nu, da det gælder deres eftermæle, får de kolde fødder og vil pludselig unddrage sig ansvaret for at have ødelagt landet.
Også den tidligere britiske premierminister, Tony Blair, der blærede sig med at have importeret en million fra fremmede lande, for at ”tvære højrefløjens næse i diversitet”, ymter nu noget om, at woke-politikken måske gik for vidt. Svenske politikere, der forfulgte enhver, som protesterede mod islamiseringen, er blevet underligt mundlamme og håber, at ingen vil huske, hvad de har gjort.
Det kan føles hårdt at have været udgrænset og forfulgt for at sige sandheden, men det er langt at foretrække for den skæbne, der venter løgnerne og forræderne på dødslejet, hvor de må overveje, hvordan eftertiden vil huske dem.
Taget herfra
Leave a Reply