Den fantastiske Saturn V raket, der sendte astronauterne til månen

Hvis du er gammel nok til at have oplevet månekapløbet mellem USA og USSR, vil du nok nyde denne samling af videoer om denne fantastiske raket

Jeg synes ikke, der er noget, der kan overgå synet af en Saturn V raket, der “fyres af” :

Du ser ovenfor, hvor hurtigt næsten 3 000 TONS raket stiger til vejrs !

De fleste videoer viser affyringen i slow motion.

Her er en anden video, der viser den enorme acceleration:

De fleste har hørt om den AGC Apollo Guidance Computer, som månelandingsfartøjet brugte, men der var også en revolutionerende computer LVDC , der styrede selve Saturn V raketten:

Saturn V har et “V” til sidst , det er det romerske tal 5 (fem), og det skyldes at Saturn V havde 5 kæmpe F1 hovedmotorer nederst.

De færreste ved at denne motor F1 var tæt ved at få hele Apolloprojektet til kuldsejle: det tog 5 år og over 3000 forsøg på at få den til at virke

Så stor er en F1

Her er den facinerende historie bag F1 motoren:

Årsagen til at USA formåede at lande mænd på månen og USSR IKKE gjorde det, skyldes først og fremmest at USSR ikke kunne producere en raket som Saturn V.

De prøvede på det, men deres N1 raket havde 30 mindre motorer ( hvor Saturn V havde 5 store), og det var meget mere besværligt at kontrollere et ens flow til 30 motorer

Her er en informativ video om det. Videoen har en overraskende slutning 🙂

Her er en anden video om de sovjetrussiske pionerer, der ændrede verdenen og fik USA til at ligne en taber i begyndelsen af rumkapløbet. Den fortæller også om de personlige modsætningsforhold mellem dem :

1 Kommentar

  1. Dybest set var styringen af Saturn 5 vel analog? Man kan sige udført med analoge computere. Det helt afgørende ved de digitale computere var (og er), at når man har processer kørende i den virkelige verden, så skal der træffes valg, og her er de gode. I reguleringssløjferne er der indsat følere, hvis output ikke nødvendigvis giver et samlet billede af tilstanden her og nu, men i bedste fald et brugbart billede, der kan benyttes til at indstille regulatorerne efter. Man kan også have flere målesystemer, for at undgå fejl i systemerne, og i så fald, skal man vælge det output, man tror på, giver det rigtige billede af tilstanden her og nu. Her kan man fx supplere med prediktion af tilstanden, og tro mig, det var ikke James Hansen der predikterede. 🙂

    Så operativsystemet, der kørte på computeren, var meget ulig Windows og bedre systemer, der jo dybest set blot fyrer jobbene af i den rækkefølge de kommer uden ret meget prioritering i øvrigt-

    Og så synes jeg, at du er lidt hård ved russerne TrumEs 🙂

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.