“Den grønne mafia har kørt energisikkerheden i sænk”

Sådan skriver André Rossmann i denne fornuftige artikel

Taget herfra

I en årrække var forsyningssikkerhed det overordnede mål for dansk energipolitik, men efter folketingsvalget i 2019 har det kun handlet om at redde klimaet og sikre mindst muligt CO2-udslip. Politikerne og virksomhederne i den ”grønne” branche har i de sidste tre år forceret den ”grønne omstilling” ud over al fornuft. Stabile fossile brændsler er blevet udfaset og erstattet af ustabile energikilder som sol og vind. Det er lykkedes for både Dan Jørgensen og den grådige grønne mafia bestående af udspekulerede politikere, konsulenter og lobbyister samt benhårde, kyniske industriinteresser at hjernevaske danskerne til at tro, at fantasifulde grønne projekter som vindmøller, solcelleparker, energiøer, power-to-x, CCS-teknologier osv. var vejen frem. Ud med kul, danske gasfelter og atomkraft.

Den grønne mafia har forfulgt snævre egeninteresser og udsat fossile brændsler for systematisk dæmonisering under falsk banner med ædle energi- og klimapolitiske målsætninger. Politikernes massive satsning på grøn energi og virksomhedernes grådige jagt på subsidier til grønne projekter har betydet, at energiforsyningen har måttet vige for ”klimakampen”. Aktivister har påvirket pensionskasser og investeringsfonde til ikke at investere i virksomheder, der arbejder med fossile brændsler. I stedet er små investorer lokket til at kaste sig ud i grønne investeringer, hvor de loves 20 pct. i afkast om året. Professor i finansiering ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard, råber vagt i gevær på de private investorers vegne. ”Investeringsområdet er blevet en jungle og et cowboyland, hvor uigennemsigtighed og tårnhøje afkast på usikre fundamenter har lokket danskere ud i høj risiko, de hverken kan håndtere eller forstå til ende. Det her marked med usikre investeringer til godtroende danskere, det er der simpelthen ingen kontrol over. Der er nærmest ikke nogen bundgrænse i forhold til, hvad man kan få lov til at sælge”, siger han til Børsen.

Det økonomiske råd har i årevis kritiseret dansk energi-og klimapolitik for at være virkningsløs i forhold til den globale CO2-udledning og håbløs ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. På trods af, at kritikken af den førte klima- og energipolitik har været baseret på et solidt faktuelt og videnskabeligt fundament, har politikerne affærdiget den rutinemæssigt, fordi den ikke har passet ind i den fantasifortælling, som er så udbredt i både Danmark og EU. Alle ved jo, at vinden til vindmøllerne i nogle år blæser mindre end andre, og at nedbøren i de norske og svenske fjelde, der leverer vandkraft til Europa, svinger fra år til år. Ikke desto mindre har danske politikere valgt at satse hele butikken på vind, vand og sol.

USA’s tidligere amerikanske præsident Donald Trump har ved flere lejligheder advaret om, at den voksende europæiske afhængighed af russisk gas er med til at undergrave NATO og Europas sikkerhed. Og dermed Danmarks sikkerhed. Danmark har haft valget mellem at følge USA, vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, eller Tyskland, vores vigtigste EU-partner. Danmark har som bekendt valgt at følge Tyskland. Det har betydet, at den danske afhængighed af russisk gas steg eksplosivt fra 5 pct. i 2018 til 53 pct. i 2020. Dermed blev den danske gasimport meget markant, også i europæisk sammenhæng. Det gav dog ikke klima- og energiminister Dan Jørgensen søvnløse nætter. Berlingske kunne i september 2020 berette, at Dan Jørgensen slet ikke var bekymret for, at Danmark ville blive afhængig af russisk gas.

Man kunne tro, at Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og Putins trusler om at stoppe leverancerne af den russiske gas til EU ville være en ”game changer” i Dan Jørgensens ministerium. Krigen i Ukraine har jo udstillet de danske politikeres fejlslagne energipolitik. Energipriserne har nået et niveau, der udgør et alvorligt problem for husholdninger og virksomheder samt for beskæftigelse og velstand. Men Dan Jørgensen og landets grønne mafia fortsætter uanfægtet: ”Putin bruger russiske energi som et våben mod EU-landene, vores modsvar bliver havvind. Danmark er et lille land. Men når det gælder energi, har vi potentiale til at være en grøn stormagt”, siger Dan Jørgensen til Børsen. Der er således lagt op til, at Danmark i mange år fremover vil slås med meget høje priser på gas, olie og el.

Hvorom alting er: Ligegyldigt hvordan man opvarmer sit hjem, går man en hård vinter i møde. Og da politikerne med Dan Jørgensen i spidsen ikke har klare svar på, hvor den billige grønne strøm, som de har stillet i udsigt, skal komme fra, når elregningen skal betales eller når elforsyningen svigter, må de naive danske klimatosser, for hvem følelsen af at gøre det gode har været vigtigere end hvad der faktisk hjælper i det virkelige liv, nøjes med Dan Jørgensens fantasifulde fortællinger om de store potentialer i den grønne omstilling. Klimatosserne ligger som de har stemt.

André Rossmann

Taget herfra

Hvor ER jeg træt af Dan Jørgensen …

Har der nogensinde været en mere inkompetent minister end Dan Jørgensen ??

8 Kommentarer

    • Co2 der udgør 0,03% af luften, betyder intet for
      klimaet. Det som styrer luftens temperaturer er
      solen og havene m.m, men co2 er en harmløs og for
      træerog planter absolut nødvendig del af atmosfæren.
      De hysteriske klima-aktivister med Greta Tunfisk i
      spidsen aner ikke hvad de taler om. Rossmans artikel
      derimod er saglig og troværdig.

      Den “grønne” omstilling er en RØD omstilling, der kan
      føre til at en stor del af befolkningen ender i fattigdom.

      Kommunisterne og de “grønne” marxister angriber nu også
      landbruget. Se de store protest-demonstrationer i Holland,
      Belgien og Tyskland. Bemærk hvordan EL og R nu overfalder
      landbruget med krav der kan ruinere landmændene. Og EU
      er også på krigsstien med krav om at der skal dyrkes
      mindre mængder af brødkorn, ærter, æbler, majs osv.
      Og WEF går ind for at ordentlige madvarer skal ud-
      skiftes med insekter, plantebøffer og syntetisk mælk.
      Mette F og Heunicke har skrevet under på aftaler
      med WEF!!!!!

      Stem på NB, DD eller DF.

  1. Enig i André Rossmanns artikel i 24Nyt.
    Vi blev i sin tid ‘tvunget’ til at skifte fra olie til naturgas med gulerod og pisk. Massive reklamekampagner for at skifte til naturgas fra HNG og de andre regionale naturgasselskaber. Også massiv propaganda i Statsradiofonien, DR og Tv2.
    Vi fik et rentefrit lån til etablering af naturgasfyret af HNG. Vi var heldige at få lånet lige før EU dømte lånet ulovligt fordi det var konkurrenceforvridende! 🙂
    Truslen var, at der var kommet en lov om, at vi skulle udskifte olietanken. Det galdt ikke kun de nedgravede, men også vores indendørs, fandt vi ud af. Vi argumenterede for at vi jo visuelt kunne tjekke olitanken hver dag for evt lækager, så den udgjorde ikke nogen miljørisiko. Det blev ikke accepteret. Lov var lov, selvom den var unødvendig i vores tilfælde.
    Det virkede som om den lov var koordineret med naturgasudrulningen. Det var en national borgerpligt at bruge den danske naturgas, forstod man.
    Nu melder Energistyrelsen at DK bliver selvforsynende med naturgas fra 2023 og vi ser den nye Tyra platform sejle igennem sund og bælt. Nu skal vi igen bruge vores egen naturgas fra Nordsøen og vi vil måske også kunne eksportere den! 🙂
    De Anti-fossil religiøse (den grønne vindmølle liga) er imod, men pga Putins trusler om at lukke for den russiske naturgas, tør de nok ikke stoppe at vi nu igen bruger vores egen naturgas fra Nordsøen.
    Det håber jeg i hvert fald!? 🙂

  2. Den grønne omstilling er løgn, manipulation og handler om massiv profit.
    Den grønne omstilling er ikke til gavn for folket!
    Jeg er dog yderst fascineret over, hvor overvældende naive/ligeglade
    folk er med agenda 2030.
    Hvad der ikke bruges af ressourcer på vindturbiner og solceller er ufatteligt.
    Nu promoverer man massivt for elbiler og hybrid biler (De private biler som wef vil afskaffe) ved at sætte benzinprisen en smule ned og så tænker folk:
    “Hold da op! Det er vist tid til hybrid!”
    Når tiden er inde så virker batterierne ikke mere og prisen for ombytning bliver astronomisk høj.
    https://www.thedrive.com/news/dealership-quotes-30000-to-replace-battery-in-a-10000-chevrolet-volt

  3. KLIMA-GALSKABEN KOMMER TIL AT KOSTE SKATTEBORGERNE DYRT. ENDNU VÆRRE BLIVER DET MED WEFs PLANER. DE KOMMER TIL AT KOSTE BLODPENGE..
    4. september 2022 ved 23:20

    Klima- og co2-aktivisterne er dels en stor samling
    nyttige idioter, dels flokke af udspekulerede
    lobbyister og luskede eller tåbelige politikere
    som satser på at befolkningen ikke gennemskuer dem.
    Så Hodjas formulering rammer plet.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.