Sådan skriver Frank Dahlgaard i anledning af Pia Kjærsgaards 75 års fødselsdag
Jeg har tyvstjålet artiklen
Stueren blev Pia Kjærsgaard og hendes parti i allerhøjeste grad – Pia Kjærsgaard slår alle akademikerdrengene med mange banelængder – de skulle skamme sig.
Da en lille nydelig blondine i 1984 kom ind i Folketinget som suppleant for fængselsdømte Mogens Glistrup, anede ingen, hvilket politisk talent, der var på vej. Herregud, Pia Kjærsgaard var jo bare en hjemmehjælper fra Gentofte uden nogen akademisk baggrund. Men hun var da meget sød og kunne godt bruges til at skænke kaffe til de erfarne MF-drenge. De skulle blive klogere.
Pia Kjærsgaard har siddet i folketinget lige siden 1984 – det er halvdelen af hendes nu 75-årige liv – og hun har længe været dybt respekteret på Christiansborg. Med rette. Jeg var selv medlem af Folketinget for de Konservative, da Pia Kjærsgaard, Thulesen Dahl og to andre i 1995 forlod Fremskridtspartiet og dannede et nyt parti: Dansk Folkeparti. Partiets mærkesag var og er som bekendt kampen mod indvandring fra kulturfremmede lande, og dét var der allerede dengang stor opbakning til fra mange vælgere. Så det lille nystiftede parti voksede hurtigt i meningsmålingerne.
Hvad i al verden bildte sådan en lille hjemmehjælper sig ind at stjæle mandater fra de gamle partier! Hun skulle stoppes, var reaktionen fra de gamle partier, og så begyndte disse såkaldte ”hæderkronede” og ”statsbærende partier” en smædekampagne af værste skuffe. Desværre også mit eget parti, de Konservative. Det var ondt, det var dumt, og det var udemokratisk – på kanten af det kriminelle. Pia Kjærsgaard blev i den sidste halvdel af 1990erne svinet til i et omfang, som ingen anden dansk politiker i efterkrigstiden har oplevet det. Hun blev stemplet som en ond racist uden empati for de fattige i Afrika og Mellemøsten. Der var ingen grænser for, hvad Pia Kærsgaard blev tillagt af usympatiske holdninger – holdninger, som hun på ingen måde havde. Det er ikke noget, jeg tror. Det er noget jeg ved. Som MF’er lærte jeg nemlig Pia at kende som et ordentligt og anstændigt menneske. Jeg deltog bl.a. med hende i TV-underholdnings-serien ”Fangerne på Fortet” i Frankrig i 90’erne – og var også på rejse med Udenrigsudvalget i Afrika, hvor hun og Thulesen Dahl deltog. På sådanne rejser kommer man tæt på hinanden og man får talt meget sammen både om politik og private forhold.LÆS OGSÅ: Klumme: Fagre nye verden
”Jeg er imponeret over, at du og Thulesen Dahl ikke giver igen med samme mønt, for det er dybt urimeligt, at I skal svines sådan til af jeres politiske modstandere og af pressen”, sagde jeg til Pia og Kristian. Svaret var, at den stil ville de ikke nedlade sig til. Det var en beslutning, at de ville opføre sig ordentligt over for de andre.
De mange hadske og totalt urimelige anklager mod Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti fik hidset så mange mennesker op, at mange efterhånden opfattede Pia Kjærsgaard som fredløs. Som en person, man bare kunne slå og spytte på. Eller slå ihjel. Pia var efterhånden i livsfare. I marts 1998 var det tæt på at gå galt. Pia blev overfaldet af mange autonome på Nørrebro i København med stenkast og voldsomme slag. Hun slap med nød og næppe væk fra de mange angribere og ind i en bank, som fik låst døren og tilkaldt politiet. Dette var en direkte følge af, at ingen af partilederne i de ”hæderkronede” og ”statsbærende” parti sagde fra. De godtog stiltiende de mange løgne omkring Pia Kjærsgaard og den hetz-stemning, der blev bygget op mod en demokratisk valgt partileder. Det er, hvad jeg kalder på kanten til at være kriminelt. For ikke at sige ud over kanten.
Jeg var som MF også til stede ved åbningsdebatten i Folketinget i 1999, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen om Dansk Folkeparti sagde ordene ”Stuerene, det bliver de aldrig”. Sådan en bemærkning fra en statsminister opfattede nogle mennesker et som grønt lys til at overfalde DF-folk og specielt lederen, Pia Kjærsgaard. Det skete da også ved de danske årsmøder i Flensborg i sommeren 2001. 25 betjente måtte tilkaldes for at bringe Pia Kjærsgaard væk fra den ophidsede og talrige bølleflok.LÆS OGSÅ: Video-klumme: Glistrup havde ret – Del II
Jeg blev vred og skrev et brev til lederne af samtlige partier i Folketinget. Jeg var stadig medlem af Folketinget og anklagede dem for – ved ikke at tage afstand fra den stadig mere ophidsede hetz-stemning mod DF – at have fremkaldt overfaldene på Pia Kjærsgaard. Jeg fik kun svar fra en enkelt af partilederne, den radikale Marianne Jelved. Det var et ”det er hun vist selv ude om” -svar….
Derefter fik Pia Kjærsgaard politibeskyttelse døgnet rundt. Tænk at det skulle være nødvendigt for en partileder. En skamplet på et ellers velfungerende dansk demokrati. Skam jer i de andre partier!
Jo, stuerent, det blev DF i den grad. Og Pia Kjærsgaard blev formand for Folketinget i perioden 2015-19. Mere stueren kan man vist ikke blive.
Pia Kjærsgaard er en politiker med stærke meninger, men hun har altid opført sig ordentligt. Det samme kan man ikke sige om mange af hendes politiske modstandere. De var dybt misundelige på hendes succes hos vælgerne. Jeg husker således et politisk møde ved dyrskuet i Kværndrup på Fyn i 1998, hvor folk i pausen stod i kø for at tale med Pia Kjærsgaard, mens der ikke var nogen, der rigtig gad tale med Lone Dybkjær eller andre af partiernes repræsentanter. Hjemmehjælperen var mere interessant end de mange akademiker-politikere. Hun var og er folkelig på den gode måde.LÆS OGSÅ: EU FYRER JULEN OG KRISTENDOMMEN
Jeg husker også stemningen i slutningen af 90’erne, når Pia gik på talerstolen i Folketinget. Der var en frygtblandet respekt for Pia. Hun kunne nemlig holde en tale uden manuskript og uden mange fremmedord. Hun kan argumentere, og hun kunne sige sin mening, så det var til at forstå for almindelige mennesker. Hun skovlede vælgere til Dansk Folkeparti og tappede de gamle partier for mandater.
Men er det ikke gået grueligt galt for Dansk Folkeparti siden 2019? Både ja og nej. Ja, fordi partier har mistet de fleste af sine vælgere siden 2015. Nej, fordi de andre partier har lagt sig fladt ned og adopteret Dansk Folkepartis mærkesag: Udlændingepolitikken. Ikke mindst Socialdemokratiet og de Konservative, som tidligere svigtede så fatalt på dette vigtige område. En større succes kan vel ikke tænkes.
Om så Dansk Folkeparti går helt op i limningen i den kommende tid, så vil Pia Kjærsgaard sammen med Kristian Thulesen Dahl stå som de store sejrherrer. Med Pia klart i front. Hun har vist et sjældent mod – og her tænker jeg hverken på hendes tætte omgang med fugleedderkopper og skorpioner i ”Fangerne på Fortet” i 90’erne, eller hendes frit-fald faldskærmsudspring i 2018. Nej, jeg tænker på hendes stædige vedholdenhed i udlændingepolitikken. Trods en voldsom hetz-kampagne og fysiske overfald holdt hun fast og fortsatte sit politiske projekt frem til sejr.Hvad tænker du? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder, og del meget gerne artiklen på Facebook.
Pia Kjærsgaard er Danmarks til dato modigste politiker. Hun fortjener stor hyldest på hendes runde fødselsdag den 23. februar. Stort til lykke!
Taget herfra
Kærlighed gør blind.
Ja, Frank Dahlgaard er noget eensidig her. For det første
har S og K ikke overtaget DFs politik. De lader som om de
går ind for en stram politik, men det er fup, bluff, hykleri
og skuespil. Det har FD ikke gennemskuet. Er han smådum eller
hvad?
For det andet hjælper det ikke at være en modig politiker,
hvis man som Pia K. og Tulle ender med at være spytslikkere
for at komme “ind i varmen”. De udrettede stort set intet
2015-19, selvom partiet da var større end Venstre. Det er
nemt at forstå at vælgerne mistede tilliden til dem.
Det er rigtigt at Pia K og DF blev hetzet og svinet til,
ligesom Glistrup og Ninn Hansen mfl., og de partier som deltog
i hetzen burde skamme sig. Også fordi de bag tykke lag af løgn
og hykleri fortsatte fremmed-invasionen. Der inden længe vil
resultere i svenske tilstande. Sverige er nu det farligste
land i Vesteuropa at være i. Det har rekorden i overfald,
mord og brændende huse og biler, i forhold til antallet af
oprindelige borgere.
Jeg har også meget stor respekt for Pia, måske nok lidt mere HAVDE. Her de senere år synes jeg, at Pia og DF har anstrengt sig for meget for at blive stuerene og er forfaldet til at bedrive socialistisk politik. Jeg har også forladt DF både som medlem og vælger netop fordi man lefler for meget for de politisk korrekte.
Det er på høje tid, at Pia nu trækker sig fra aktiv politik og nyder sit otium inden hun formøbler sin goodwill.
”Jeg er imponeret over, at du og Thulesen Dahl ikke giver igen med samme mønt”
Da Nyrup kom med sin uanstændige udtalelse om stuerenhed, skulle talerstolen været bestormet af DF’ere, der klart meldte, de ikke havde nazister i familien, som Nyrup
Jo – hun er ikke værst den lille dame, men Glistrup er og bliver den eneste, jeg vil ære.