Det skriver Henrik Skovmand om her
Taget herfra
Hvad har Danish Design, Arne Jacobsen, Wegner og Bang & Olufsen til fælles med socialisme? Intet! Absolut intet! Ikke et eneste sted i hele verden går socialisme og skønhed hånd i hånd. Det samme med islamisme. Vis mig et eneste socialistisk samfund, hvor der er frihed eller et eneste vellykket islamisk integrationsprojekt og jeg vil som modydelse måske kunne fremvise en spillevende enhjørning.
Debatindlæg af Henrik Skovmand
Tilbage til design, skønhed og socialisme. Lige fra Stalin-tiden og nazitiden har totalitære regimer formået at bremse skabertrang, udvikling, skønhed og forskertrang.
I Sovjetunionens ”betonkommunisme” blev landende præget af vulgære billeder, statuer og bygninger med klare politiske signaler om, hvordan din dagligdag burde være og hvad du skulle tænke og tro for ikke at komme på tværs af systemet.
De grimme bygninger, de helt igennem fantasiforladte parker, møbler, biler og lignende kendetegnede og kendetegner den hastigt metasterende kommunistiske tankegang. Se dig om i det lille – førhen så smukke – Danmark. Vindmølleparker, hele landsdele med solspejle og store el-anlæg skæmmer allerede landet. Ubeskrivelige triste betonboliger, der er bygget for at huse ”flygtninge” skyder op som paddehatte.
Hele vores image som verdens absolut førende designnation har i årevis været forsvundet. Navne som hele verden kendte og beundrede er i dag næsten glemte og ingen tør bære arven videre på grund af woke og tilskud, som kun gives til de rettroende.
Kommunisme og socialisme er lig med middelmådighed og intolerance og det animerer aldrig til unikke og smukke løsninger.
Danmark er eksempelvis dygtig til at bygge atomkraftværker i flot design. Bare ikke i Danmark, for der klynger vi os til en myte opstået af et misligholdt russisk atomkraftværk i Ukraine, som smeltede ned for rigtig mange år siden. Vi vil hellere mindes Kim Larsen og skråle Åhh Manjaaana og derefter stemme nej til atomkraft, end at se på de lande omkring os, der har vellykkede løsninger, der ikke bygger på panik, klimaløgne og politisk opfundne epidemier.
Socialisme skaber ikke design- og nobelpriser, nydelse og personlige oplevelser i danske hjem. Det skaber kun ensretning, mærkelige holdninger til koloniseringen af vort land, kønsforvirring og meget andet. Om få år vil vi nok mere se bygninger, der ligner noget fra Beirut end perler fra 60’ernes danske arkitekter.
Vore folkevalgte parasitter fortsætter med at forskønne deres egne hjem og arbejdspladsernes kontorer og gerne på borgernes bekostning. Margeret Thatcher sagde i sin tid ”Problemet med socialisme er, at de før eller siden løber tør for andre folks penge.”
Vore politikere er ofte opvokset med forældre, der fortalte deres børn, at PH lamper, Børge Mogensen stole og måske en enkelt Arne Jacobsen stol og det obligatoriske B&O anlæg repræsenterede smag og velstand og den arv viderefører socialister gerne – når egne behov skal dækkes. De vil ikke og kan ikke selv skabe noget – men de vil gerne vise, at de er en slags selvudnævnt elite med god smag. Kan dette gøres for borgernes skattekroner og en uendelig række af absurde afgifter, så er det endnu bedre. Uden for socialisternes hjem og kontorer hersker der grimhed, afmagt og frustrationer, som kan få George Orwells bog ”1984” til at ligne en Pixibog i forhold til dagens Danmark. Så ganske vist elsker jeg mit Stelton askebæger og mit gamle B&O – men jeg elsker mest Donald Trump, for det bliver ham, der får skaberglæden tilbage igen!
Taget herfra
Se også denne artikel
Hvor er jeg dog enig i det ovenstående. Jeg blev voksen i en tid, hvor man sagtens kunne vente et par år på en Spansk Stol, så i dag er jeg omgivet af lige netop Wegner, Mogensen og B&O som jeg har haft igennem et langt liv. Evigt smukke og uopslidelige er tingene, og kigger jeg i den Blå Avis, så har de beholdt deres værdi.
Og jeg er også en stor fan af Donald Trump, og jeg ville ønske, at jeg kunne leve så længe, at jeg kunne opleve en transformation af Europa tilbage til en tid af suveræne nationer.
Jeg har en interessant bog om den imposante stalinistiske arkitektur fra 1933-1953.
Monumenter fra den epoke er “De syv søstre”, de syv gigantiske skyskrabere i Moskva, heraf det højeste hotel i verden (indtil 1975), en dinosaur-bygning, der hed Hotel Ukraine. Jeg er ikke helt sikker på, at man officielt bruger det navn om hotellet længere 🙂
En tilsvarende øjenbæ fik Warszawa som gave fra Sovjet under navnet Kultur- og Videnskabspaladset. Den forblev den højeste bygning i Polen indtil 2021.
Jeg tror ikke, at der ligefrem vil opstå en MAGA-arkitektur, da en sådan tankegang næppe ligger i bevægelsens DNA.
En polsk vittighed: Hvor er den bedste udsigt i warszawa? Fra toppen af kulturpaladset, hvor man ikke kan se bæstet!
En standhaftig arkitekturkritiker, Allan de Wall, sagde engang i DR, at “arkitekter” der planlagde og tegnede sociale “parker” ikke kunne påberåbe sig, at de handlede efter ordrer, det havde Nürnbergprocesserne fastslået.