“Dramatisk fald i andelen af europæere blandt verdens befolkning”

Det skriver Arnt Jensvoll om her

Taget herfra

Andelen mennesker af europæisk afstamning (som i demografisk sammenhæng ofte betegnes som »hvide«) falder og fortsætter med at falde. Omkring år 1900 udgjorde europæere og den europæiske diaspora 30–36 procent af verdens befolkning. I 2050 vil vi udgøre syv procent. Dette er den mest markante globale demografiske forandring i nyere tid.

Omkring år 1900 udgjorde Europa og den europæiske diaspora i Nordamerika, Australien, New Zealand, dele af Latinamerika og Sydafrika anslået 30–36 procent af verdens befolkning. Verdens samlede befolkning var dengang på omkring 1,6–1,7 milliarder.

Dramatisk relativ nedgang

I 2025, med en global befolkning på over 8,2 milliarder, anslås andelen af mennesker med primært europæisk afstamning til 10–14 procent, afhængigt af definitionen. Strengere definitioner (hovedsageligt ren europæisk afstamning) ligger på omkring 8–12 procent, mens tal, der inkluderer betydelig europæisk arv i Latinamerika, ligger højere. En analyse fra 2025 anslog omkring 1,118 milliarder mennesker af overvejende europæisk afstamning, eller omkring 13,8 procent.

Dette udgør et dramatisk relativ fald, mens de absolutte tal for personer af europæisk afstamning har holdt sig ret stabile eller er steget svagt i visse perioder.

Flere faktorer forklarer udviklingen:

• Europa og lande med et europæisk flertal oplevede tidligt en demografisk overgang. Fertilitetstallene faldt under erstatningsniveauet på 2,1 børn pr. kvinde allerede i det 20. århundrede i mange vestlige lande. I dag ligger fertiliteten i Europa ofte på 1,3–1,8. Afrika, Asien og Latinamerika har haft en højere fertilitet gennem store dele af perioden, hvilket førte til en eksplosiv befolkningsvækst efter 1950, især i Afrika syd for Sahara.
• Verdens befolkning voksede fra ca. 1,6 milliarder i 1900 til over otte milliarder i dag. Asien og Afrika har stået for størstedelen af denne vækst. Europa gik fra at udgøre omkring 25 procent af verdens befolkning i 1900 til under ti procent i dag.
• Vestlige land har oplevet en stor indvandring fra Asien, Afrika og Latinamerika. I USA er andelen af ikke-spansktalende hvide faldet fra omkring 84 procent i 1965 til under 60 procent i dag. Lignende tendenser ses i Canada, Australien og dele af Europa.
• »Hvid« eller »europæisk afstamning« er ikke en biologisk absolut kategori. Folketællinger bygger på selvidentifikation, og antallet af interetniske ægteskaber stiger. I Latinamerika identificerer mange med blandet afstamning sig som hvide.

Dette relative fald har ført til en debat om kulturel identitet, politik og fremtidig indflydelse. I vestlige lande diskuteres det, hvordan en aldrende befolkning, lavere fødselsrater og øget indvandring påvirker samfundet, velfærdsstaten, arbejdsmarkedet og det sociale sammenhold.

Det absolutte antal mennesker af europæisk afstamning er stadig højt set i et historisk perspektiv, og mange lande med et europæisk flertal bevarer en stærk økonomisk, teknologisk og kulturel indflydelse. Globale tendenser viser dog, at Asien (især Indien) og Afrika vil dominere befolkningsvæksten i dette århundrede.

Demografi er skæbne

FN-prognoser tyder på, at Europas andel kan falde yderligere til omkring syv procent inden 2050, mens Afrikas befolkning vil fortsætte med at vokse.

Demografi er skæbne i den forstand, at befolkningens størrelse og sammensætning over tid påvirker økonomi, magt og kultur. Det relative fald i antallet af personer af europæisk afstamning er også et resultat af »succes« i form af lav dødelighed og velstand kombineret med lav fertilitet.

Taget herfra