Dum start for Messerschmidt

At starte med at kalde sin politiske hovedmodstander for et blålys lover ikke godt for den nye næstformand i DF 🙁

Jeg har tilladt mig at tyvstjæle denne meget relevante artikel herfra

“Messerschmidts vanskelige start

Af: Lars Hedegaard   8. august 2020, 07:25

Foto: youtube

Dansk Folkepartis nye næstformand, Morten Messerschmidt, markerer sit indtog ved at kalde Pernille Vermund et blålys, en hykler og en kopivare. Det er sket, efter at han sammen med et par partikammerater har siddet i et udvalg, der skulle opfriske partiets profil efter det katastrofale nederlag ved det seneste valg. Så det er åbenbart noget af det, som de har fundet frem til.

Det tegner ikke godt. Mens Pernille Vermund i et nyligt opslag på Facebook har understreget vigtigheden af, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står sammen i kampen mod Danmarks islamisering, vælger DF’s unge håb altså at erklære krig.

Det kedelige spørgsmål, der står tilbage, er, hvad næstformanden egentlig prioriterer højest. Er det at få afløb for et ulmende had til en konkurrerende politiker, eller er det hensynet til Danmarks fremtid? Rent personligt kan Morten Messerschmidt og de andre ledende DF’ere naturligvis mene, hvad de vil, om Nye Borgerliges formand, men er det formålstjenligt at lufte sine aversioner på et tidspunkt, da de to nationaltsindede partier står over for en massiv venstrefløj, som vil blæse Danmark en lang march? ANNONSE

Hvis man vil være en seriøs politiker, gå det altså ikke an at lade sig styre af jalousi og had. Man søger samarbejde med andre, som trods naturlige forskelligheder dog grundlæggende står for den samme kurs.

Hvis Dansk Folkepartis opfriskningshold havde tænkt sig om, ville de have hæftet sig ved et mere oplagt blålys, nemlig Mette Frederiksen, som betog de betuttede DF’ere med sine løfter om en stram udlændingepolitik før valget for efter valget at sælge ud af butikken. Hovedfronten i dansk politik burde gå mellem de dansksindede på den ene side og de socialdemokratiske vælgerakrobater på den anden.

Tror Messerschmidt for alvor, at det gavner Dansk Folkeparti at skælde ud på Nye Borgerlige? Vil det skaffe flere stemmer, som DF har så hårdt brug for? 

Dansk Folkepartis førergruppe er tydeligvis grundigt sur på opkomlingene i Nye Borgerlige, som de måske gør ansvarlige for DF’s tur ned ad slisken. Men en simpel hovedregning viser det absurde i en sådan antagelse. 

Ved valget i 2019 opnåede NB 2,4 pct. af stemmerne, og lægger vi Stram Kurs’ 1,8 pct. til, ender vi på tilsammen 4,2 pct. Heroverfor står DF med et tab på 12,4 pct. Dansk Folkeparti har altså tabt 8,2 pct. som ikke kan skyldes afvandring til NB eller SK. Men som må skyldes egne dumheder.

Det var nok det, som Dansk Folkepartis fornyelsesudvalg skulle have spekuleret over.”

TAget herfra

8 Kommentarer

  1. Morten Messerschmidt (MM) er en hykler og DF har afsindigt hårdt brug for en stærk kandidat der massivt arbejder for et stærkt Danmark med minimum indflydelse fra islam og EU. MM er ikke meget mere værd end en politiker fra Venstre. DF har mistet så meget goodwill og nedrakningen af et andet parti der, i mine øjne, er mere dansksindede end DF er, gavner SLET IKKE deres position.
    Indtil DF får udskiftet disse levebrødspolitikere eller ændre deres partiprogram til en rødere linje, er DFs kurs ned af bakken garanteret.

  2. Jeg er i den grad skuffet over MM, som jeg i mange år har set MEGET op til. Her har han skuffet mig i en voldsom grad, som det vil tage mig meget lang tid at komme over. Han har åbenbart en brist, der gør, at han en gang imellem skal lange helt overdrevent ud efter andre på en underlig facon. Jeg tænker her på det lidt underlige angreb på den iøvrigt utålelige Helle T. S i EU. Det passede mig sådan helt fint, men det var da sært og besynderligt i det forum.

  3. Cirka det dummeste man kangøre er at udskamme sine ( eneste ) allierede blot for at score personlige point.

    Hvis DF, NB og når tid kommer Stram Kurs ikke samarbejder så er der ingen af dem der får betydelig indflydelse. Venstre og de Konservative har allerede sat sig selv op uden reel indflydelse i håb om at fastholde en top årsindkomst.

    Det er begyndelsen til enden når “højrefløjen” slås indbyrdes. Det kommer der intet godt ud af!

  4. Man må håbe at Messersmidt har sovet særlig dårligt eller har haft tømmermænd, inden han fremsatte det ret dumme angreb på NB. For hvis der er tale om en karakterbrist, tegner det ikke godt. Men måske var der blot tale om en dårlig dag eller noget gruppepres? Lad os håbe han retter sig.

    Kritikken af NB var ekstra dum fordi DF selv har været et stort blålys. Noget som dog især skyldes Thulesen Dahl og Pia K. Der har svigtet deres trofaste vælgere gennem mange år, og som har været så evnesvage at de ikke formåede at bruge deres 37 mandater til at sætte Venstre på plads, selvom Venstre var et mindre parti end DF. Thulesen er totalt til grin, hvad han dog ikke selv forstår. Pia K forstår det heller ikke, for hun betragter ham stadig som knusende dygtig. De to er nok de værste politiske klovne, levebrødspolitikere og vælgerbedragere vi har haft i flere år.

    Det vil være fint og godt hvis DF kommer over sin krise. Men skal det ske, kræver det Thulesens afgang og andre ændringer.

  5. Thulesen støtter selvfølgelig klima-hysteriet. Han er jo ikke klogere. Men hvordan stiller Messersmidt sig til co-2 galskaben?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.