En bombe i turbanen

Glæden over frifindelsen af Charlie Hebdos redaktør Philippe Val er overstrømmende.

Selv danske ministre og andre, der gerne havde set Jyllands-Postens redaktører lagt i jern og ført bort efter avisens offentliggørelse af de 12 Muhammed-tegninger, jubler over den meget retfærdige dom, der har styrket ytringsfriheden i hele Europa og sikret retten til ironi, satire, sarkasme og alt det andet, der holder vores civilisation i live.

Det ville være upassende, om Groft sagt valgte denne glædens stund til at stille sig utilfreds an. Det gør vi derfor heller ikke. Det skal dog ikke nægtes, at en enkelt flue har taget ophold i pomaden.

I sin afgørelse refererer domstolen nogle betragtninger, som et af vidnerne fremførte om en af Jyllands-Postens tegninger, nemlig den med bomben i profetens turban. Den var problematisk, idet den fremstillede Muhammed som »krigerisk og lysten«. Dermed udtrykte den en »islamofobisk« indstilling, idet den reducerede en flerdimensional personlighed til et enkelte aspekt – i dette tilfælde altså den gamle landevejsrøvers krigs- og anden liderlighed. Og dommerne var ikke ganske utilbøjelige til at give klagerne ret i deres fordømmelse af denne særlige tegning.

Groft sagt tager også klart afstand fra ethvert forsøg på at reducere historiske personligheder til enkelte aspekter, og skal derfor opfordre islams lærde til at gennemføre en højst påkrævet udrensning af skadelige påstande om profetens ` gøren og laden, der desværre fylder op i de forskellige hadith-samlinger.

Ingen kan være tjent med alle disse fortællinger om, at profeten lå på lur for at overfalde karavaner, at han beordrede snigmord på kvindelige digtere, der havde gjort grin med ham, at han myrdede 900 jøder på en enkelt dag og lå i med en af enkerne samme nat, at han dyrkede sex med en ni-årig o.s.v. For ikke at tale om den fantastiske påstand, at man kan komme i himlen ved at gå hen og gøre ligeså.

Hermed reducerer man virkelig Allahs sendebud til en så ubehagelig type, at hverken Allah eller de troende kan være tjent med det.

Når den slags udslag af islamofobi er fjernet fra islams helligskrifter, vil de slemme tegninger også være aldeles overflødige.

Lars Hedegaard i Groft Sagt, Berlingske; 26. marts 2007

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.