Det skriver Kasper Støvring her
Ovenfor ses resultatet af 2020 valget i Ukraine Og her et kort med det fleste russiske territorielle erobringer
Som du kan se, har russerne ikke erobret alle de områder, hvor befolkningen var pro-russisk …
Så måske skulle EI og Ukraine acceptere de nuværende “grænser” …
Taget herfra
Der var debat i Deadline igen, og igen-igen hørte vi, at Putin ikke ville stoppe krigen, han vil endda gå videre end Ukraine og erobre andre dele af Europa. Det var Samuel Rachlin, der denne gang kolporterede den meget misvisende analyse.
Men når Rusland ikke ønsker fred på europæernes betingelser, skyldes det selvfølgelig, at Rusland har fremgang på slagmarken. Der er til gengæld ikke tegn på, at Rusland vil erobre hele Ukraine endsige Baltikum og andre NATO-stater. Det er da også dumt at hoppe ned i endnu mere kviksand.
Men hvad nu, hvis det er europæerne, der ikke ønsker fred? Forstå mig ret: Alle ønsker en tålelig fredsløsning for Ukraine, men hvad nu hvis europæerne ikke kan og derfor i grunden ikke vil forsvare denne fred?
EDS NOTE: GRAPHIC CONTENT – Burns on the face and hand of a Ukrainian soldier who was injured during fighting with Russian forces on the front line, at stabilization point of Da Vinci Wolves Battalion on Pokrovsk direction, Ukraine, on Monday, Aug. 11, 2025. (AP Photo/Evgeniy Maloletka)
Som Wolfgang Münchau skriver i UnHerd: “Europæiske ledere har ikke de tropper, der er nødvendige for at give ægte sikkerhedsgarantier til Kyiv.” Mens europæiske politikere og kommentatorer svælger i krigsretorik, mangler de den militære kapacitet til at bakke deres store ord op.
Trumps pragmatiske realisme
Trumps møde med Putin og efterfølgende møde med Zelensky og europæiske ledere afslørede en ubehagelig virkelighed. Trump forsøgte indledningsvis med en magtdemonstration overfor Putin, men endte med at erkende det åbenlyse: Han kan hverken tvinge Putin til våbenhvile eller presse Ukraine og EU til at acceptere russiske fredsvilkår.
Derfor har Trump nu sendt aben videre til europæerne. Det tyder på, at han kun vil facilitere fredsprocessen, hvis de andre parter beder om hjælp. Samtidig har han trukket løftet om sekundære sanktioner mod Rusland tilbage i en erkendelse af, at sådanne sanktioner ikke virker. Der er ikke flere effektive sanktioner, man kan iværksætte mod Rusland, derfor må USA sanktionere lande som Indien og Kina. Og det ville være umuligt eller kontraproduktivt.
Trumps tilgang er pragmatisk: Amerika trækker sig gradvist ud af konflikten og overlader ansvaret til europæerne. Problemet er bare, at europæerne ikke kan løfte den byrde.
Europæernes militære virkelighed
Det er her Münchaus analyse har sin rigtighed. At sikre den ukrainsk-russiske frontlinje, der strækker sig over 1200 kilometer, ville kræve mindst 150.000 europæiske soldater. Til sammenligning er den demilitariserede zone i Korea kun 250 kilometer lang.
Tyskland har allerede indrømmet, at landet ikke har kapacitet til at sende tropper til Ukraine. Storbritannien, der gerne udtaler sig bombastisk om sit engagement, kan ifølge tænketanken RUSI ikke engang udruste en fungerende panserdivision på tre brigader. Alene udsendelsen af en enkelt brigade ville opbruge 70-80 procent af den britiske hærs samlede kapacitet.
Europa har simpelthen ikke de militære muskler til at garantere en fredsaftale, uanset hvor højlydt politikerne råber om ukrainsk sejr.
Krigsretorik møder virkelighed
Her træder det europæiske hykleri i karakter. Der har været meget heppekor og megen regimeskifte-fanatisme hos europæiske politikere og medier. Retorikken kræver, at Rusland ikke må belønnes for sin aggression, men europæerne har ingen militær strategi for sejr.
“De bruger passiv form, når de taler eller skriver: noget skal gøres, forkynder de. Sjældent, om nogensinde, siger de: ‘vi vil gøre dette og er klar til at bringe ofre for at gøre det,’” skriver Münchau. Det er den europæiske krigsbegejstring i en nøddeskal: Store ord, små handlinger.
Europæerne har hverken viljen eller evnen til det nødvendige militære engagement. De foretrækker at overdrage ansvaret til amerikanerne og samtidig kritisere dem for ikke at gøre nok. Dumme Trump! Fascistiske Trump! Putins lakaj!
Realistisk fredsløsning
Realister har derimod længe peget på den centrale dynamik: Ukraine svækkes militært dag for dag. Landet mangler mandskab til at forsvare en 1200 kilometer lang front, og den russiske overlegenhed i artilleri, droner og præcisionsvåben presser ukrainske stillinger.
De russiske fredskrav har indtil nu været klare: Anerkendelse af annekteringen af fire ukrainske regioner plus Krim, ukrainsk neutralitet uden vestlige sikkerhedsgarantier og ukrainsk afmilitarisering. Disse krav er uacceptable for Ukraine og Vesten, men jo længere krigen fortsætter, jo flere territorier og liv risikerer Ukraine at miste.
Europæerne skal nu enten acceptere en fredsløsning på vilkår, de ikke kan lide, eller fortsætte en krig, de ikke kan vinde. Den tredje mulighed – at påtage sig det reelle militære ansvar for at sikre Ukraine – har de allerede afvist gennem deres manglende investeringer i forsvar.
Den europæiske fred
Måske er det derfor tid til at vende perspektivet. I stedet for at beskylde Putin for ikke at ville have fred, kunne vi spørge, om europæerne virkelig ønsker den. En fred, de selv skulle garantere med egne soldaters liv, virker pludselig mindre attraktiv end den patosfyldte retorik om ukrainsk sejr.
Som Münchau konkluderer: “Trods al hans arrogance har Trump i det mindste en strategi, det har europæerne ikke.” Europæisk mangel på strategi er ikke et tilfælde. Det er et valg. Et valg om at foretrække moralsk poseren frem for ansvarlig realpolitik.
Freden venter stadig. Men vil europæerne virkelig betale prisen for den?
Af Kasper Støvring
Taget herfra
Men der er jo værre en det der bliver beskrevet her.
I hele den vestlige verden fører man en ekspansionistisk politik med bl.a. NATO dvs. USA og England som trækhest.
Man uddannede og trænede i årevis den Ukrainske hær, som var den en del af NATO vel vidende at Rusland i gennem årtier havde udtryk deres dybeste bekymring.
Derudover er det jo nu dokumenteret at man fra vestlige side pro aktiv udfører undergravende og destabiliserende programmer gennem div. NGO’er. og man meget vel nu, i forhold til Rusland, kan tale om at den førte politik har haft modsat rettede effekt, altså en ikke demokratisk udvikling.
Vestens løgn og permanente bedrageriske politik har nu ramt muren og fra nu af kommer det til at gøre ondt for den enkelte borger i det ny facistoide EU/Nato.
For når alt kommer til alt så er der kun 3 vindere af denne konflikt. Det er på den korte bane USA og på den lange bane er det China og Rusland.
Du skal nu opruste, grundet deres selvopfyldende profeti. USA forlanger nu at der bliver købt massive mængder våben af dem og det er ikke til billige penge.
For Danmarks vedkommende skal vi sikker ud og låne penge, hos USA, for at købe deres våben og derud over skal hele den danske militære styrke oprustes og det bliver rigtig rigtig dyrt.
Det bliver selvfølgelig den lille dansker der skal betale, alle andre skal jo fortsat være konkurrencedygtige.
Hvis valget er mellem en fred vi ikke kan lide,
og en krig vi ikke kan vinde, er valget da let mener Mette,
så skal vi da vælge krigen vi ikke kan vinde. Og den skal
selvfølgelig udvides og eskaleres mest muligt. Det er der
rigeligt råd til. Danskerne skal bare spænde livremmen ind,
købe mindre, spise mindre, arbejde mere og længere og betale
mere i skat. Og så sløjfer vi et par fridage mere. Så er den
ged barberet.
Der er for mig at se en løsning, som jeg er sikker på, at både Putin og Trump med garanti er enige om, og en ægte en af slagsen demokrati: En folkeafstemning som den, der gav os den huværende grænse til Tyskland.
Trods al hans arrogance har Trump […]
Det er kræft æde mig altid sådan. Man kan simpelthen ikke sige noget positivt om Trump uden at trække det i land.
Om han er arrogant eller ej har overhovedet ikke noget at gør med sagen.
Nu ved vi alt om Trump, hvis man skal tro på de alenlange nyheds udsendelser i statens DR og Tv2. Meget lidt fakta med konstant video, som fjernsyn er. Hvad tænker Putin og hvad vil han gøre? Det får vi ikke at vide. Hvorfor ikke? Tænker han som den KGB funktionær, som han er uddannet som? Og hvordan tænker de? Sovjetunionen brød sammen, mens Putin var i KGB. Er det nederlag, han vil hævne? (Ligesom Hitler ville hævne Versailles freden?) Ved at generobre lande, der brød ud af USSR, da de fik chancen i 1989? Nu Ukraine.
Det startede som bekendt med, at den daværende præsident, Viktor Janukovitj, nægtede at ansøge om Ukraines optagelse i EU. Han ville handle med Rusland i stedet. (Han blev den 7. februar 2010 valgt som Ukraines fjerde præsident. Var det valgsvindel?) Han besad embedet fra februar 2010 til han blev afsat i februar 2014 i forbindelse med Euromajdan-opstanden i Kiev i 2014. Rusland valgte derefter at invadere Ukraine, som svar på, at “deres mand”, Viktor Janukovitj, blev afsat. (Han ‘flygtede’ til Rusland). Rusland har deres egen “drejebog” for forestillingen. EU (Trump og NATO) har en anden. Hvad skal det ende med? Hvis der bliver en fredsaftale, kræver Ukraine sikkerhedsgarantier. Vores statsminister mener derfor, at Ukraine skal ind i NATO. NATOs musketér-ed skal være deres sikkerhedsgaranti. (Er vi i NATO så ikke straks i krig med Rusland qua musketér eden? 🙂 )
Minken helmer ikke førend Danmark har erklæret krig med Rusland.
Og Traktor Troels har travlt med høsten og pløjningen, og aner intet om hvad der foregår.
Og Fadbumzen har travlt med at anerkende “Palæstina” som “selvstændig stat”, for at tækkes sine muhammedanske kernevælgere.
Brækspanden er allerede fyldt!🤮
Ja, der er åbenbart ingen, der ønsker fred i Ukraine?
Hvis Rusland skal have de dele af Donbas og Krim, som de har erobret, må det afhænge af accept af den ukrainske dvs Zelenskis regering. NATO og Trump må stille tilstrækkelige sikkerhedsgarantier til at den ukrainske regering accepterer det. Det er nok tvivlsomt at både Ukraines regering og Putins regering vil gå med til det. Så krigen må fortsætte til den bitre ende; evt med kraftigere våbenstøtte fra NATO-lande og USA. Rusland kan ikke få mere land end de allerede (ulovligt) har erobret. Det ville være at legitimere Ruslands ulovlige invasion af Ukraine. Putin må stoppes.