Og så nytter det jo ikke noget at lade biologiske mænd deltage i kvindesport, fordi de føler sig som kvinder – det siget Thomas Soltau her
“Fair konkurrence på lige vilkår” er hvad sport går ud på
Copyright © 2026 | WordPress Theme by MH Themes
10 spørgsmål “feminister” ikke stiller af fejhed
Af NADINE HOFFMANN | Den offentlige debat er død, i hvert fald i Tyskland. Begravet under venstreorienterede ideologier og bevidst misforstået hensyn til minoriteter. Grundlæggende har venstrefløjen med sin identitetspolitik i “Kulturkampf” nu opnået, hvad der tidligere krævede etablering af statens politiske tyranni: fraværet af en livlig debatkultur.
Men demokratiet trives med åben diskurs. Og diskursen trives med, at påstande kræver bevisbyrden og må stå ansigt til ansigt med modbeviset. Imidlertid undgår konstruktionen “køn” en sådan undersøgelse, fordi dens apologeter sælger deres sexsekterisme som humanisme, og menneskerettighederne er så universelle, at de ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved (med rette). Det, der kommer under hjulene som collateral damage, er det, vi kalder kvinders rettigheder.
Selvudråbte feminister har ingen svar på disse omvæltninger, fordi mange ikke engang stiller sig selv de underliggende spørgsmål af fejhed før tilsvarende reaktioner. Både foran ens egne reaktioner, eller lad os sige konsekvenser, såvel som andre menneskers. Af denne grund og i mangel af en ordentlig debat stilles der nu følgende spørgsmål her. I håbet om, at især kvinder, og især dem, der sælger sig selv som “feminister”, vil blive opmærksomme på faren ved deres egne rettigheder og begynde at kæmpe i stedet for at praktisere mundkurv og pinlig politisk konformitet.
1. I hvilket omfang modsiger påstanden om, at køn er en social konstruktion, og at der ikke er forskelle mellem kvinder og mænd, kvinderettighedsbevægelsens oprindelige kamp for anerkendelse af kvindelige egenskaber i samfundet, især de kvindelige egenskaber, der bevidst blev brugt i modsætning til mandlige egenskaber?
2. Hvordan kan modsætningen mellem påstanden om, at der ikke er nogen kvindelighed og der ikke er nogen maskulinitet, til påstanden om “giftig” maskulinitet løses?
3. Hvordan kan en person, der er født som biologisk mand, hævde at være kvinde, hvis eksistensen af kvinde og mand som en kategori af transpersoner samtidig afvises?
4. Hvordan kan en person født som en biologisk mand hævde at være en kvinde, hvis han ikke kan føle, vide eller endda definere, hvad han hævder at være?
5. Hvor farlig er påstanden om, at kategorierne “kvinde” og “mand” ikke eksisterer, i betragtning af at feminismen netop har taget sagen om “kvinde” op, og ville det ikke automatisk betyde enden på feminismen?
6. I hvilket omfang er det et fremskridt for kvindebevægelsen, når biologiske mænd deltager i sportskonkurrencer for kvinder og vinder disse konkurrencer på bekostning af hårdtarbejdende kvinder på grund af deres overlegne fysik (som i øvrigt modbeviser myten om ikke-eksisterende fysiske forskelle mellem kvinder og mænd)?
7. Hvilken gevinst er det for kvindebevægelsen, når biologiske mænd, der er fængslet for voldtægt af kvinder, overføres til kvindefængsler (og skaber nye rum af frygt der), fordi de hævder at være kvinder?
8. Hvad er den specifikke fysiske og psykiske fare for kvinder ved, at mænd kan komme ind på kvindekrisecentre blot ved at hævde, at de er kvinder?
9. I hvilket omfang er tendensen til, at børn med kønsideologi allerede er indoktrineret, en fare for piger, der foreslås kemisk og kirurgisk overgang som en flugt fra manglende overensstemmelse og med løftet om at “helbrede” pubertetsproblemer?
10. Er det ikke sådan, hånden på hjertet, I selvudråbte kvinderettighedsaktivister, at kønsideologi sletter alt, hvad du angiveligt står for og lydløst zuse?
(Nadine Hoffmann er ordfører for AfD’s parlamentsgruppe i Thüringen for miljø, natur og dyrebeskyttelse og ungdomspolitik)
Fra tyske PI:
10 spørgsmål “feminister” ikke stiller af fejhed
Af NADINE HOFFMANN | Den offentlige debat er død, i hvert fald i Tyskland. Begravet under venstreorienterede ideologier og bevidst misforstået hensyn til minoriteter. Grundlæggende har venstrefløjen med sin identitetspolitik i “Kulturkampf” nu opnået, hvad der tidligere krævede etablering af statens politiske tyranni: fraværet af en livlig debatkultur.
Men demokratiet trives med åben diskurs. Og diskursen trives med, at påstande kræver bevisbyrden og må stå ansigt til ansigt med modbeviset. Imidlertid undgår konstruktionen “køn” en sådan undersøgelse, fordi dens apologeter sælger deres sexsekterisme som humanisme, og menneskerettighederne er så universelle, at de ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved (med rette). Det, der kommer under hjulene som collateral damage, er det, vi kalder kvinders rettigheder.
Selvudråbte feminister har ingen svar på disse omvæltninger, fordi mange ikke engang stiller sig selv de underliggende spørgsmål af fejhed før tilsvarende reaktioner. Både foran ens egne reaktioner, eller lad os sige konsekvenser, såvel som andre menneskers. Af denne grund og i mangel af en ordentlig debat stilles der nu følgende spørgsmål her. I håbet om, at især kvinder, og især dem, der sælger sig selv som “feminister”, vil blive opmærksomme på faren ved deres egne rettigheder og begynde at kæmpe i stedet for at praktisere mundkurv og pinlig politisk konformitet.
1. I hvilket omfang modsiger påstanden om, at køn er en social konstruktion, og at der ikke er forskelle mellem kvinder og mænd, kvinderettighedsbevægelsens oprindelige kamp for anerkendelse af kvindelige egenskaber i samfundet, især de kvindelige egenskaber, der bevidst blev brugt i modsætning til mandlige egenskaber?
2. Hvordan kan modsætningen mellem påstanden om, at der ikke er nogen kvindelighed og der ikke er nogen maskulinitet, til påstanden om “giftig” maskulinitet løses?
3. Hvordan kan en person, der er født som biologisk mand, hævde at være kvinde, hvis eksistensen af kvinde og mand som en kategori af transpersoner samtidig afvises?
4. Hvordan kan en person født som en biologisk mand hævde at være en kvinde, hvis han ikke kan føle, vide eller endda definere, hvad han hævder at være?
5. Hvor farlig er påstanden om, at kategorierne “kvinde” og “mand” ikke eksisterer, i betragtning af at feminismen netop har taget sagen om “kvinde” op, og ville det ikke automatisk betyde enden på feminismen?
6. I hvilket omfang er det et fremskridt for kvindebevægelsen, når biologiske mænd deltager i sportskonkurrencer for kvinder og vinder disse konkurrencer på bekostning af hårdtarbejdende kvinder på grund af deres overlegne fysik (som i øvrigt modbeviser myten om ikke-eksisterende fysiske forskelle mellem kvinder og mænd)?
7. Hvilken gevinst er det for kvindebevægelsen, når biologiske mænd, der er fængslet for voldtægt af kvinder, overføres til kvindefængsler (og skaber nye rum af frygt der), fordi de hævder at være kvinder?
8. Hvad er den specifikke fysiske og psykiske fare for kvinder ved, at mænd kan komme ind på kvindekrisecentre blot ved at hævde, at de er kvinder?
9. I hvilket omfang er tendensen til, at børn med kønsideologi allerede er indoktrineret, en fare for piger, der foreslås kemisk og kirurgisk overgang som en flugt fra manglende overensstemmelse og med løftet om at “helbrede” pubertetsproblemer?
10. Er det ikke sådan, hånden på hjertet, I selvudråbte kvinderettighedsaktivister, at kønsideologi sletter alt, hvad du angiveligt står for og lydløst zuse?
(Nadine Hoffmann er ordfører for AfD’s parlamentsgruppe i Thüringen for miljø, natur og dyrebeskyttelse og ungdomspolitik)
Kvinder skal nok meget snart finde ud af (på den hårde måde), at de er ligeså meget under angreb som mænd er. Men det er jo også meningen. Kernefamilien skal udraderes og erstattes med surrealistisk børneløst perversitet.
https://media.gab.com/system/media_attachments/files/134/616/082/playable/76f280f38c4d3814.webm
media.gab.com/system/media_attachments/files/134/326/865/playable/599725985a7bee58.mp4
media.gab.com/cdn-cgi/image/width=700,quality=100,fit=scale-down/system/media_attachments/files/133/805/453/original/1f5f892ab60c1ba8.webp