I de sidste par uger har flere landsdækkende medier givet taletid til et par pensionerede professorer, som hævder, at klimakrisen er overdrevet, og at klimaforskere tager fejl, når de siger, at udledning af drivhusgasser er den primære årsag til den globale opvarmning.
En anden, som heller ikke mener, at ufagkyndige, der bestrider videnskabelige fakta, bør optræde i medierne, som om de var klimaeksperter, er Mikkel Gerken, der har en doktorgrad i filosofi og er i gang med et stort forskningsprojekt om videnskabskommunikation.
Kristeligt Dagblad og Radio24Syv svigter deres ansvar, når de bringer fejlagtige påstande om klimavidenskab, siger han.
I politisk journalistik er det god stil at høre begge sider af en sag. Men videnskab bør ikke behandles ud fra det journalistiske balanceprincip om, at alle synspunkter skal høres på lige vilkår, lyder det fra filosoffen.
Og så begiver filosoffen sig ud i være ekspert på klima – læs det her – hvis du orker læse hans udgydelser, der i bund og grund går ud på, at kun de som har de rigtige meninger bør kunne komme til orde.
Ja, det er sgu til at græde over. De to ypperste klimaspecialister herhjemme er en geofysiker(det er en kinnekullediabas) og en zoolog(det er en fisk), begge uden ringeste kendskab til klimaet og dets mekanismer.
Men trøst Jer, for nu er det Økologiskee Råd med ypperstepræsten Kåre Press-Kristensen igen på banen (selvfølgelig) og vil redde os alle fra brændeovnene, der som bekendt slår tusinder ihjel med partikler og CO2.
https://hodjasblog.one/?s=pm2.5
Man må huske alle de videnskabsfolk, vi står på ryggen af, men som i deres samtid blev ugleset af tidens såkaldte konsensus.
For tiden har konsensus-folket f.eks. problemer med den russiske klimamodel, som efterligner de (så vidt vides) sidste 100 år bedst af alle klimamodeller, prognosticerer en ikke-alarmerende år 2100-temperaturstigning, og betragter CO2 som en mindre vigtig driver.
Men tidens Russian Collusion-panik hindrer behørig anerkendelse af den russiske model.
Den danske venstrefløjs klimapolitik kunne man kalde klima-nationalisme. Den appellerer til de værste laster, såsom hovmod og fråseri og griskhed, hvor venstrefløjens politikere vil vise omverden, at de kan underlægge den danske befolkning omfattende adfærdskontrol og økonomisk kontrol i klimaets navn, vel vidende, at dansk enegang i begrænsning af CO2 basalt set ikke giver mening og forslår som en skrædder i helvede. Hidtil har danske politikere helt ryggesløst spildt milliarder af kroner i CO2-begrænsninger stort set alene inden for det europæiske kvotesystem, hvilket har betydet 0 (zero) CO2-reduktion, og man kan næppe forvente, at politisk kontrol fremover over al økonomisk aktivitet at hensyn til CO2 vil betyde mere vis brug af danskerne skatteindbetalinger.
Helt enig 🙂