“Folk og røvere i Kardemomme By – historien om en regeringsdannelse “

Sådan skriver Klaus Ewald her

Taget herfra

Norske Thorbjørn Egners udødelige historie inspirerede mig til at causere over den aktuelle regeringsdannelse samt folks håbløse tro på det bedste i alle mennesker. Flertallet af vælgere tror nemlig ikke på, at politikere lyver og magtmisbruger om COVID-19, vaccinevanvid og regeringsdannelse. Demokrati er blot en skinmanøvre for, at magthaverne selv træffer de beslutninger vælgerne tror de er med til at bestemme.

Det er desværre virkeligheden sammen med en masse andre ammestuehistorier, vi bliver fyldt med i en medieverden, der er helt i lommen på magthaverne.

Sandheden er, uanset styreform, at befolkningen bliver holdt hen i større og større uvidenhed jo længere samfundets udlægning driver væk fra virkeligheden. Og jo mere magt samfundets magthavere får, des mere vil de forfølge og stigmatisere dem, der stadig forfægter sandheden. Frit efter George Orwell.

Historien om Kardemomme By er eventyret om en idyllisk by langt borte fra alting. Årets højdepunkt er kardemommefesten, hvor byens indbyggere underholder med sang og musik. Dem der ødelægger idyllen, er de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan.  Politimester Bastian tør ikke arrestere dem, da de har en løve som kæledyr. De 3 stjæler fra butikkerne i Kardemomme By.

Til sidst bliver røverne fanget. De bliver sat i fængsel. Da der udbryder brand i et tårn, bliver røverne lukket ud af fængslet for at hjælpe. De redder både en talende papegøje og en hundehvalp og får slukket branden. Som belønning bliver de sat på fri fod. Kasper bliver byens brandmajor, Jesper cirkusdirektør og Jonathan bager. Happy ending.

LÆS OGSÅ:Klumme: Det var forår og Danmark frit

Det er mere end man kan sige om regeringen SVM. I min optik er forkortelsen SMV, svindel med vælgerne, mere rammende.

Danmark er stadig et smørhul på mange punkter langt væk fra alting. Højdepunkterne i folks tilværelse er stadig jul, påske og midsommerfesten ud over de familiære og venskabelige begivenheder. Dem der ødelægger vores idyl, er politiker-banditter som, Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke.

De stjæler vores penge, frarøver minkejere deres forretninger og dækker efterfølgende hinandens ugerninger gennem rænkespil og gedulgte interne aftaler, hvor de for Ellemanns og Løkkes vedkommende først siger et, og siden gør noget andet.

Jeg mener, at når folk hopper på den slags rævekage-spil, som eroderer troen på, at politikere skal gøre en forskel i sandhedens og i vores interesse, viser det, hvor skrøbeligt folkestyret er. Vi er et skridt fra et diktatur nu hvor banditter i habitter styrer landet. Men, når løgne bliver til sandhed og uærlige, anløbne, selv centrerede politikere kommer til ære, så begynder høns at gå i laksko. Frit efter Ludvig Holberg.

Må det gå det netop sammensatte sammenrend af teknokrater, globalister, opportunister, og selvglade charlataner efter fortjeneste. Danmark og danskerne fortjener bedre. Også selv om gøglerne i cirkus har for megen opbakning fra publikum på lægterne.

Røverne i Kardemomme By blev hæderlige samfundsborgere. Der adskiller historien fra eventyret sig fra virkelighedens Danmark. Her er banditterne uforbederlige i egen sags og interesses tjeneste. De trænger til at blive sat fra bestillingen, hvis vi skal have en virkelighedens happy ending.

LÆS OGSÅ:Klumme: Et skridt på vejen, men ikke nok – kampen mod parallelsamfund i Danmark fortsætter

Således talte profeten Zarathustra

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. Det er en gåde at det gennem et par årtier, ca. 1950-70,
    lykkedes for danskerne at have et rigt og civiliseret
    samfund. Var det fordi vi havde mere hæderlige og bedre
    politikere dengang? Eller var vælgerne endnu ikke blevet
    ensrettede og fordummede?

    Lige siden 1970 har platuglernes borg ikke leveret ret
    meget andet end ødelæggende, nedbrydende, kortsynet og
    forræderisk/folkefjendsk politik.

    Om kort tid kan vi blive hjemsøgt af en total
    katastrofe, der vil forvandle Danmark til ukendelighed
    og tilintetgøre folkehjemmet og livsgrundlaget,
    hvorefter danskerne vil blive etnisk udrenset.
    Katastrofens forløbere er her allerede, i form af
    tusindvis af tragedier hvor danskere har fået deres
    liv og tilværelse ødelagt pga. politiske eller
    bureaukratiske udskejelser og svinestreger m.m.

  2. Her til morgen kunne man høre i Radio4 høre the talking heads – de politiske kommentatorer – udbrede sig om valg, regering og året, der gik og året, der kommer. I løbet af den time udsendelsen varede, blev partier på den alleryderste venstrefløj nævnt flere gang og fik taletid om den melon-politik, den vil føre. Til gengæld blev Nye Borgerlig ikke nævnt med et eneste ord.
    Danake medier har – trods tvangstanker og psykiske syndromer om USA – heller ikke nævnt f.eks. Twitter-gate med et ord, eller Hunter Bidens computer eller FBI-gate. Den slags går for, at være public service og i overensstemmelse med medieansvarlighedsloven.

  3. Altså nu må i tage jer sammen. Jacob Ellemann Jensen siger et før valget og gør så det totalt modsatte efter valget. Men som han selv siger, så er det jo for Danmarks skyld…..Politikerne bedrager jo kun vælgerne for Danmarks skyld. 🙂 🙂 🙂

  4. Det spiller såmænd ikke den store rolle hvem som er i regering i Danmark.

    De er alle som en fjernstyret af EU, FN og WEF.

    De opfører så et teater engang imellem, en pressekonference, eller doorstep, som de rigtig smarte “journalister” også kan lide at kalde det

    Danmarks kurs og undergang ligger fast og det kan MinkMette, Ellebællemann og Fedelars ikke lave om på for de er selv problemet.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.