“Folkemødets ledelse er blevet mere og mere politisk korrekt – det mærker de islamkritiske, mens propalæstinenserne kan glæde sig”

Aia Fog om her om hvordan ytringsfriheden ødelægges

Taget herfra

Folkemødets ledelse skal ikke stille krav til arrangørerne – det er os, der kan kræve noget af dem

Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet

Det har mildt sagt været en meget blandet fornøjelse at være arrangør på årets Folkemøde på Bornholm. Èt er, at priserne er eksorbitante – det var ventet – selvom vi i vores lille telt, som Trykkefrihedsselskabet sammen med vores medarrangører har døbt ”Frihedens Station”, er himmelfaldne over at skulle betale over 40.000 kr. bare for at leje telt og strøm i de tre dage Folkemødet varer. Men det var helt uventet, at vi, på trods af, at vi i god tid havde anmeldt vores events, ikke umiddelbart kunne få dem godkendt og lagt i den såkaldte Folkemøde-app sammen med alle de andre events.

I to dage var vi i en blanding af oprør og panik over sendrægtigheden på Folkemødesekretariatet, når det gjaldt godkendelse af vores debatter, når vi samtidig kunne se det ene woke- og inklusionssarrangement efter den anden klima-debat tikke ind på folkemødeappen. Det lignede mere end en tanke, og denne tanke blev bekræftet, da vi fik oplyst, at årsagen til, at vores møder ikke var godkendt var, at de først skulle ”sikkerhedsgodkendes”.

Hvad denne ”sikkerhedsgodkendelse” rummer henstår endnu i det uvisse, for pludselig faldt tingene på plads- sådan da – og vores events blev lagt ud af Folkemødesekretariatet, men vi sidder fortsat tilbage med en foruroligende fornemmelse af, at Folkemødets ledelse er blevet upassende politiseret og at ”man” har været ”bekymret” for debatterne i Frihedens Station, der målt på stort set alle indholdsparametre adskiller sig fra den tiltagende centrum-venstre konformisme og indforståede lukket-klub-for-de-indviede-stemning, der har præget Folkemødet de senere år.

Og ja: på Frihedens Station er vi åbenlyst ytringsfriheds-fundamentalistiske, islam-kritiske, pro-israelske, anti-woke og arge modstandere af både samtykkeloven og kønsskifte til børn, så vi ER en særling i Folkemøde-sammenhæng. Det ændrer bare ikke ved, at alle vores debatter – uden undtagelse – er helt i Folkemødets ånd og i overensstemmelse med Folkemødets principper, og at vi derfor ikke skulle have ventet ét sekund mere end alle andre på at få vores events godkendt.

Men det skulle vi, og mistanken om en politiseret folkemødeledelse fik i den grad næring, da folkemødedirektøren, Peter Christiansen udtrykte sympati for de pro-palæstinensiske unge, der truer med at obstruere ”ikke-legitime” events på Folkemødet ved at sige, at de ”har en meget, meget ædel sag”. Og for at understrege denne dubiøse – og i Folkemødeledelsessammenhæng helt uantagelige – udtalelse, modtog vi som arrangører en mail med opfordring til at inkludere ballademagerne i vores møder ved at invitere dem op på scenen og give dem taletid(!)

Opfordringen er efterfølgende blevet trukket tilbage, men jeg tør roligt sige, at skaden er sket og at tilliden til Folkemødets ledelse kan ligge på et meget lille sted.

Med lige så stor sindsro kan jeg forsikre om, at når det gælder afvikling af vores events på Frihedens Station, så føler vi os overhovedet ikke forpligtede af hverken gode råd, henstillinger, forslagskataloger eller andre adfærdsregulerende tiltag, der kommer fra Peter Christiansen og resten af folkemødeledelsen: vi er professionelle og ved udmærket, hvordan man afvikler møder, debatter, foredrag og vi ved udmærket, hvor grænsen går for, hvad vi vil tolerere i vores telt.

Det er ikke vores opgave at tale girafsprog med forkælede og megalomane unge, der tror sig hævet over både deres omgivelser og vedtagne spilleregler for debatkultur og god opførsel. Vi spilder ikke hverken deltagernes eller tilhørernes tid med formålsløse forsøg på såkaldt inkluderende nedskalering af voksne pattebørns forsøg på at lægge mødet ned ved at skrige sig til sin vilje, og vi kunne ikke drømme om at invitere folk op på scenen, der kun er kommet for at obstruere debatten eller give taletid til personer, der betragter vores møder som illegitime. Deres sag er på ingen måde ædel – tværtimod.

Folkemødets ledelse er i denne sammenhæng overhovedet ikke i en position, hvor de kan stille krav til os. Det er tværtimod os, der kan stille krav til dem. Og de har bare at levere – det er det, vi har betalt i dyre domme for, og det er faktisk ikke raketvidenskab: De skal blande sig fuldstændig uden om vores mødeledelse og sikre os ro til at afvikle vores events i god ro og orden. Kan de ikke det, må de sørge for, at politiet gør det.

Den er ikke længere.

Se vores video om Frihedens Station her og støt vores telt med et beløb – stort eller lille – på MobilePay 320061  

Aia Fog, cand. jur.

Formand for Trykkefrihedsselskabet

www.trykkefrihed.dk

Taget herfra