“For 30 år siden mødte jeg en sød hund”

Sådan skriver Lars Hedegaard her ironisk

Taget herfra

Henriette Ergemann har opfordret mig til at forbedre min fremtræden på Facebook ved at skrive om noget, som alle kan lide. Det er hermed gjort.

Jeg kan tilføje, at jeg i morgen får besøg af katten Werner – som man ikke kan kalde sød, da den har et heftigt temperament. Den er til gengæld forstandig og følger godt med i storpolitik. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at drøfte den bedrøvelige verdenssituation.

Sagen er nemlig, at de fleste af mine landsmænd – for ikke at tale om stort set alle politikere og hele pressen – ikke aner, hvad der går for sig. Så vidt man kan bedømme, lever næsten alle i den vildfarelse, at USA er verdens supermagt, og at vi kan slappe af, fordi Joe Biden nok skal tage sig af alle udfordringer.

Det er ikke gået op for ret mange, at de amerikanske demokrater hader USA og gør alt, hvad der står i deres magt, for at bagtale deres egen befolkning, som de kalder ”systemisk racistisk”, og dagligt undergraver landets fordums styrke ved at spænde ben for energiproduktionen og åbne grænsen til Mexico for millioner af illegale migranter og narkokarteller og vende op og ned på alle tilvante forestillinger med afsindige woke-ideer og klimatosserier.

Samtidig med, at den amerikanske regering har travlt med at tale USA ned og kalde halvdelen af befolkningen nazister, tror samme regering, at den har så meget prestige, at den kan diktere til resten af verden. Hvis Rusland, Kina, Iran, Nordkorea og andre slyngelstater ikke gør, som Biden siger, vil de blive ramt af sanktioner, så de kan bare vente sig. Som vi kan se, er de slemme lande bedøvende ligeglade med Bidens tragikomiske udfoldelser og godt på vej til at samles i en banditalliance, som USA hverken kan matche økonomisk eller militært. Og selv om USA skulle kunne, ved verdens forenede slyngler, at Biden-staten er for affældig og fatsvag til at foretage sig noget. Alt, hvad Washington kan finde på, er at hælde uanede milliarder i en krig i Ukraine uden at have nogen forestilling om, hvordan den skal ende.

LÆS OGSÅ:Biden har fået kam til sit hår

Flere har gjort opmærksom på, at de ikke rigtigt interesserer sig for, hvad der sker ovre i Amerika. Det er en ærlig sag, men jeg kan til gengæld garantere, at Putin, de kinesiske kommunister og mullaherne i Teheran er meget interesserede i, hvad der skal ske med Danmark og resten af Vesteuropa, den dag USA er sunket ned i et internt kaos og reduceret til en vittighed på den internationale scene.

Jeg håber, at Werner kan foreslå en vej væk fra Vestens undergang.

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. USA har stadig et enormt militær-apparat, og hundredvis
    af fly og raketter med brintbomber, som de kan sende afsted
    til alverdens lande. Biden er nok svækket og konfus, men
    hans ordrer adlydes stadig, og han risikerer at blive
    dødens konge og verdens ødelægger, hvis han fremturer med
    vanvittig politik. Det kan også være at han styres af
    andre der også har mistet jordforbindelsen. Faren for en
    3. verdenskrig er fortsat tilstede. De krigsgale har
    allerede optrappet konflikten flere gange, og de bliver
    tilsyneladende ved med det. Se Redacted og Tucker Carlson.

  2. Den frie verdens leder er en svækket, syg dement hånddukke, som er kontrolleret af en lille gruppe krigsliderlige fascister, som søger konflikter internt og eksternt.

    Når Rusland vinder krigen går vi ind i en meget uhyggelig fase, som formentligt vil udløse 3. verdenskrig medmindre disse dukkefører er fjernet forinden.

    Vi er på kanten af ragnarok.

  3. Vi må kæmpe så godt vi kan, så vores børn og børnebørn kan nyde den frihed vi fik i arv.
    Hold humøret oppe. Livet er for kort til andet. 🙂

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.