Det skriver Arnt Jensvoll om her
Taget herfra
Emmanuel Abayisenga fra Rwanda ankom Frankrig i 2012 og søgte asyl samme år. Han fik afslag og blev udvist, men anke, og i løbet af de næste 13 år blev hans asylansøgning afvist mindst fire gange. Han modtog mindst lige så mange udvisningsbeslutninger. Alligevel blev han i landet.
Hans fortid er præget af grov kriminalitet og et svigtende system:
- I juli 2020 satte Abayisenga ild til den historiske katedralen i Nantes. Branden forårsagede store skader på bygningen. Han blev anholdt og sat i varetægt.
- I 2021 blev han løsladt fra varetægtsfængsling, mens retssagen stod på. Dette er almindeligt i Frankrig, så længe retten ikke vurderer personen som umiddelbart farlig. Mens han var på fri fod, tog den katolske præst Olivier Maire (60) imod ham i et Montfort-missionærfællesskab i Saint-Laurent-sur-Sèvre. Præsten støttede Abayisenga og forsøgte at hjælpe ham med bolig.
- Den 9. august 2021, kort tid efter at han var blevet løsladt, dræbte Abayisenga Olivier Maire med sine bare hænder. Han tilstod drabet og overgav sig til politiet samme dag.
- I 2023 blev han idømt 30 års fængsel for brandstiftelsen i Nantes-katedralen.
- I juli 2024, mens han stadig sad i varetægtsfængsel for drabet på præsten, blev han under en orlov igen knyttet til en alvorlig forbrydelse. Han blev anholdt for at have påsat brand i den berømte basilika Sacré-Cœur på Montmartre i Paris.
Mislykkede politikker dysses ned og fortsætter ufortrødent
At Abayisenga har kunnet opholde sig i Frankrig i over 13 år på trods af gentagne afslag på asyl og alvorlig kriminalitet, har vakt enorm opmærksomhed i landet. Kritikere peger på et totalt svigt i det franske asyl- og udvisningssystem – både ved ikke at sende ham tilbage til Rwanda og ved at løslade ham fra varetægt, mens han var mistænkt for alvorlige forbrydelser.
Mordet på præsten Olivier Maire, som havde vist ham barmhjertighed ved at tage imod ham, er blevet et symbol på konsekvenserne af en politik, der trods årtier med fiaskoer bliver dysset ned og ufortrødent ruller videre.
Abayisenga sidder stadig i varetægt og afventer retssagen for drabet på præsten. Sagen har udløst en intens debat om, hvilke kontrolmekanismer – eller manglen på sådanne – der gør, at alvorlige kriminelle, hvis asylansøgning er blevet endeligt afvist, kan blive i Frankrig i årevis.
Ian Miles Cheong er en konservativ influencer fra Malaysia. Han har over 900.000 følgere og er kendt for at kommentere vestlig politik i skarpe og provokerende vendinger. Han har sin egen korte version af sagen.
Europa i en nøddeskal
– Den rwandiske indvandrer Emmanuel Abayisenga har fået sin asylansøgning til Frankrig afvist flere gange, siden han indsendte den i 2012. På trods af udvisningskendelsen blev han ulovligt i landet.
Præsterne betroede ham katedralens nøgler og gav ham ansvaret for at låse og passe på stedet. Efter at han havde sat ild til kirken og ødelagt orglet og orgelgalleriet, tilbød pater Maire ham husly i sit eget hjem, mens han ventede på retssagen.
Derefter drepte han pater Maire.
Taget herfra
Endnu en “flygtninge” succeshistorie … NOT
GUILLOTINEN skal vidst lige støves af og kun lige ha’ et par pift med en WD-40, så er vi kørende.
Det syge møgd.r HAR allerede trukket vejret MER’ end længe nok!
I øvrigt bør man reevaluere alle disse evindelige ankemuligheder, der misbruges til at trække sager, der allerede ER afgjort, i langdrag. Hvilket koster på alle niveauer og kun beriger advokater.
Tag bare farcen herhjemme med Sikkedaen Skiderique, der stadig hæver løn i Kbh’s Borgerrepræsentation. Til trods for hans sag er soleklar og allerede ER blevet grundigt vendt på vrangen. Dét handler udelukkende om obstruktion og rent benspænd uden NOGEN muligheder, for at få omgjort den dom der for længst er afsagt.
Dét skal vi som samfund ikke stå model til.
Hvordan er det nu Einsteins definition på sindssyge er? 🌈🔥🤪🤮
Var præsten der blev kvalt, ikke
tæt på at være dum og tossegod? Eller vidste
han ikke noget om branden i 2020?
Men der må være både dumhed og ond vilje bagved et system
som i den grad blæser på de franske borgeres sikkerhed. Men
marxister og kultur-radikale socialister er jo berygtede for
deres kyniske syn på almindelige mennesker. I Sovjet-unionen,
Tyskland, Kina, Cambodia og Rumænien mv. har de jo mishandlet
og myrdet millioner af deres egne. Civile, uskyldige og frede-
lige mænd, kvinder og børn blev indfanget og udsat for frygte-
lige og sadistiske forbrydelser.
Så at de politiske og juridiske nomenklaturaer og “eliter” i
Frankrig, England, Sverige og Tyskland er komplet ligeglade
med deres borgere og vælgere bør ikke forbavse nogen.