“Fransk politi ransagede hovedkvarteret for Rassemblement National” + en anden artikel om macronen

Når man ikke selv kan, vil eller tør gøre noget ved landets problemer, kan lommediktatorer som Macron da altid ransage oppositionspartiets kontor – det kunne være at man kunne finde noget at bruge mod dem …

Lige som Biden og demokraterne ransagede Trumps hjem …

Og ligesom EU mod Marine LePen …

Det skriver Peder Jensen om her – han har også skrevet den anden artikel nederst

Taget herfra

Fransk politi ransagede hovedkvarteret for det højreorienterede parti Rassemblement National, onsdag morgen, oplyste partileder Jordan Bardella på sociale medier. Han beskrev ransagningen som en del af en “chikane kampagne”.

På sin konto på det sociale netværk X skriver Bardella:

“Siden kl. 08:50 i morges, har Rassemblement Nationals hovedkvarter – inklusive partiledelsens kontorer – været genstand for en ransagning, udført af omkring tyve betjente fra finanspolitiet, der var bevæbnede og iført skudsikre veste, og ledsaget af to undersøgelsesdommere. Alle e-mails, dokumenter og regnskabsoplysninger fra det største oppositionsparti er blevet beslaglagt, uden at man på nuværende tidspunkt kender de nøjagtige årsager til beslaglæggelsen. Vi ved kun, at alle dokumenter vedrørende de seneste regionale, præsidentielle, parlaments- og europæiske valgkampagner – med andre ord hele partiets valgaktivitet – nu er i rettens hænder. Denne spektakulære, og hidtil usete, operation er tydeligvis en del af en ny chikane kampagne. Det er et alvorligt angreb på pluralisme og det demokratiske regime. Aldrig har et oppositionsparti været udsat for en sådan forfølgelse under den Femte Republik”.

Han kommenterer yderligere:

“Ransagningen, der blev udført under ekstraordinære omstændigheder, er rettet mod såkaldte “almindelige långivere”. En vag beskyldning uden en klar definition, som allerede er blevet undersøgt af valgkommissionen. At mistænke vores aktivister – ofte ældre, ærlige og engagerede mennesker – som låner penge til den RN, fordi ingen bank vil gøre det, for “ulovlig bankvirksomhed” er en farce. Denne magtdemonstration har kun ét mål: at give nyhedskanalerne et show, at gennemgå den private korrespondance fra det største oppositionsparti og at beslaglægge alle vores interne dokumenter. Dette har intet at gøre med retfærdighed, men alt at gøre med politik”.

Razziaen er et nyt slag for RN, efter at partiets præsidentkandidat Marine Le Pen, i marts blev dømt for underslæb med EU-midler og udelukket fra at stille op ved valget i 2027.

Le Pen sigter mod at få dommen omstødt, så hun kan stille op ved det franske præsidentvalg i 2027, men den unge og populære Bardella har sagt, at han vil stille op, hvis hun ikke kan.

Taget herfra

Stor fattigdom viser Macrons manglende evne til at stoppe Frankrigs tilbagegang

Taget herfra

Fattigdom bliver mere og mere udbredt i Frankrig, ifølge INSEE, det nationale institut for statistik . Dette rapporteres af Hélène de Lauzun, Paris-korrespondent for Det Europæiske Konservative.

Mellem 2022 og 2023, faldt hundredtusindvis af mennesker i fattigdom, mens uligheden nåede hidtil usete højder. Dette er et katastrofalt resultat for præsident Emmanuel Macron, som havde lovet at genoprette landets velstand og konkurrenceevne.

Frankrig bruger en relativ fattigdomsgrænse, hvilket betyder, at den er defineret i forhold til den generelle indkomstfordeling snarere end et absolut beløb. Fattigdomsgrænsen er normalt sat til 60 % af medianindkomsten. Enhver med en indkomst under denne grænse betragtes som fattig.

Mellem 2022 og 2023 steg fattigdomsraten med næsten et procentpoint, fra 14,4 % af befolkningen til 15,4 %. Dette er den højeste procentdel, siden indikatoren blev lanceret af National Institute of Statistics i 1996.

Konkret betyder det, at 9,8 millioner mennesker i Frankrig lever under fattigdomsgrænsen. I virkeligheden er tallet over 11 millioner, hvis vi inkluderer de oversøiske departementer og tæller hjemløse og personer, der bor på institutioner. På bare et år er 650.000 mennesker faldet under fattigdomsgrænsen. Forklaringerne på denne tilsyneladende forværring er mange og komplekse.

Samlet set afspejler situationen Emmanuel Macrons manglende evne til at arbejde til gavn for de mest dårligt stillede grupper, som er de første, der rammes af inflation, der ikke er blevet kompenseret af lønstigninger.

Overklassen klarer sig bedre, “takket være den gode situation på arbejdsmarkedet og afkastet på finansielle produkter,” påpeger Michel Duée, leder af INSEE’s afdeling for husholdningers levevilkår, som er ansvarlig for rapporten.

Hélène de Lauzun påpeger, at stigningen i energipriserne har haft alvorlige konsekvenser for de fattigste familier. Den midlertidige støtte til at kompensere for inflationen i 2022 er ophørt, og fraværet af denne støtte mærkes.

“Afbrydelser af el og gas på grund af manglende betaling stiger voldsomt, antallet af personer, der siger, at de fryser derhjemme, er næsten fordoblet, og vi ser en kraftig stigning i antallet af udsættelser,” siger Manuel Domergue, studieleder ved Fonden for Boligsituationen for Udsatte.

Enlige forældre (langt størstedelen af ​​dem er kvinder, der opdrager børn alene) er hårdest ramt. Fattigdomsraten steg med næsten 3 procentpoint mellem 2022 og 2023, hvilket automatisk fører til en stigning i fattigdom blandt børn under 18 år.

Selvom enlige forældre har fået nogle ydelser forhøjet, har regeringen ikke foreslået nogen langsigtet politik for, at forhindre svækkelsen af ​​familieenheden og stigningen i antallet af enlige forældre, som er en væsentlig faktor i fattigdom, på trods af presserende opfordringer fra familie orienterede organisationer.

Ledere af organisationer, der arbejder mod fattigdom, har mødtes med premierminister François Bayrou, men de er bekymrede over hans vage løfter.

Han taler om at reducere fattigdommen inden for ti år – en erklæring, der næppe er bindende. “Tiden for engangs foranstaltninger er forbi; strukturelle foranstaltninger er nødvendige,” insisterer Domergue. Desværre synes strukturelle foranstaltninger ikke at være på dagsordenen.

Samtidig antyder Macron planer om at fortsætte i fransk politik, efter hans præsidentperiode er slut.

Selvom hans anden femårige periode på Élysée-palæet slutter i 2027, hvor forfatningen forhindrer ham i at genopstille, ser den 47-årige leder ikke ud til at være tilfreds med at ride ind i solnedgangen som politisk pensionist.

I et citat gengivet af Politico fra en forsamling af ungdomsgruppen, der støttede hans første præsidentkandidatur i 2017, sagde Macron angiveligt: ​​”Jeg har stadig brug for jeres hjælp, og jeg regner med jer – i de næste to år … om fem år, om ti år. I vil være her, og I kan regne med mig, jeg vil være her sammen med jer.”

I modsætning til det amerikanske system, som begrænser en præsident til to perioder i alt, begrænser den franske forfatning kun præsidenter fra at tjene mere end to på hinanden følgende perioder.

Det betyder, at Emmanuel Macron teoretisk set kunne tage en femårig pause og genopstille som præsident i 2032, hvor han kun ville være 54 år gammel.

Taget herfra