God oversigts artikel om BidenGate

Under overskriften “Hele Vicepræsidentens Familie” bringer Drokles denne gode oversigt, som jeg har tyvstjålet

herfra

Hele Vicepræsidentens Familie

Af: Drokles   21. oktober 2020, 10:04

Den sidste afsløring: Et billede af Joe og Hunter Biden sammen med oligarken Kenes Rakishev (t.v) fra Kazakhstan. Billedet er udateret.

Demokraternes præsidentkandidat, den tidligere vicepræsident Joe Biden, er løbet ind i en gigantisk politisk skandale, som medierne ikke dækker endsige konfronterer ham med. Hans ene søn Hunter Bidens computer er kommet i hænderne på Trumps advokat, den tidligere New York borgmester Rudolf Guiliani og avisen New York Post, og den viser tilsyneladende omfattende korruption, i Bidens tid som vicepræsident. Historien er grundlæggende ikke ny, alle vidste at Hunter fik en lukrativ bestyrelsespost i et ukrainsk energiselskab, som Joe Biden fik ansvaret for Ukraine. Og alle vidste at Hunter Biden tog med sin far til Peking og sikrede sig store investeringer fra Bank of China til sit og andre politikerbørns, nystartede investeringsfirma, som Joe forhandlede handelsaftale med Kinas præsident Xi. Men nu er der altså en rygende pistol, der bedre beskriver dynamikken, når amerikanske politikere i almindelighed og Bidens i særdeleshed, sælger ud af USA via familien.

Sidste år afleverede Hunter en Mac Book Pro til reparation og afhentede den aldrig igen. Værkstedets ejer vandt efter 90 dage automatisk hævd på laptoppen og sendte dens indhold til FBI, fordi det for ham så ud til at Hunter og hans familie var involveret i kriminelle aktiviteter. Da han ikke hørte fra dem, måtte offentligheden kontaktes, hvilket de blev gennem New York Post, Rudolph Giuliani og Trumps tidligere politiske rådgiver og tidligere redaktør for Breitbart Steve Bannon.

Selv om medierne, så meget som de overhovedet nævner historien, spekulerer i at det kan være russisk disinformation og Twitter og Facebook forhindrede sine brugere i at dele Posts artikel, så taler den larmende tavshed fra Bidens lejr sit tydelige sprog. Bidens egen advokat henvendte sig endda til Guiliani for at få laptoppen tilbage(!) Desuden benægter FBI at det er russisk disinformation.

Indtil videre ser det ud som om, der er dokumentation for at forskellige udenlandske aktører, kinesiske, russiske og ukrainske via Hunter Biden, købte sig adgang til faderen og hans vicepræsidentielle magt.  Men der cirkulerer rygter om mere slibrig oplysninger, som et offentliggjort fotografi af en sovende Hunter med sin crack pibe i munden, sikkert kun er en artig forsmag på. Det rygtes at computeren indeholder diverse billeder og små filmoptagelser af Hunter, der ligger i med alt for unge prostituerede. “What they did, it sounds horrible to me!” som Trump bemærkede til den daværende ukrainske præsident under deres perfekte samtale om Bidens ukrainske affærer. Hvor meget vidste præsidenten allerede dengang fra Guilianis efterforskning?

Der kommer endnu giftigere afsløringer, som det var Bannons taktik i sin tid som redaktør for Breitbart. Slip lidt af historien, hør løgnene og bortforklaringer og smid så lidt mere, så hænger folk sig selv langsomt. Og samtidig gør man historien uimodståelig, som den bliver ved med at tiltvinge sig adgang til det mainstream medieunivers, der bare ønsker at deres Trump psykodramiske forretningsmodel snart må stoppe, som en ond drøm.

Det er det chokerende omfang og den graverende alvorlighed, der er nyheden. Amerikanske arbejdspladser bliver solgt til Kina, som USA bliver afhængig af ‘Verdens fabrik’ – og med det amerikansk sikkerhedspolitik. “They’re not gonna eat your lunch!” havde good old average Joe beroliget sine vælgere i rustbæltet, da han overbeviste dem om, at det var i USAs interesse at gøre Kina så stærkt, som muligt.

Det er derimod ikke en nyhed at der er korruption i amerikansk politik eller at Biden familien er indblandet. Det har været en offentlig hemmelighed længe, “alle ved at politikeres familiemedlemmer tjener penge på embederne” som en politisk kommentator sagde, som var det det naturligste i Verden. Og familien Biden har tjent mange penge på Uncle Joes halvt århundrede lange politiske karriere.

“I don’t think there’s a lot of things that would have happened in my life that, if my last name wasn’t Biden”  fortalte Hunter Biden ABC’s “Good Morning America” efter Trump og hans tilhængere havde efterlyst ham i offentligheden. Hunter fik efter sin tid på college et job på Wall street til 1,2 mill dollars første gang Joe Biden stillede op som Demokraternes præsidentkandidat – man må være tidligt ude, hvis man skal gøre sine hoser grønne. Hunter syntes ikke at have indlysende kvalifikationer og er belastet af et vanskeligt sind, alligevel har han gennem hele livet, haft endog meget velbetalte job, skriver Real Clear Investigations

In each case, Hunter Biden appeared under-qualified for the positions he obtained. All the while, he was a chronic abuser of alcohol and drugs, including crack cocaine, and has cycled in and out of no fewer than six drug-rehab treatment programs, according to published reports. He’s also been the subject of at least two drug-related investigations by police, one in 1988 and another in 2016,  according to federal records and reports. A third drug investigation resulted in his discharge from the U.S. Navy Reserve in 2014.

En bank i hjem staten Delaware ansatte Hunter som “senior vice president”, mens Joe gennemførte lovgivning i senatet på lobbyisternes vegne. Han fik et godt job i Handelsministeriet under Bill Clintons præsidentskab, men forlod jobbet, da Clintons afløser George Bush blev indsat. Han blev i stedet lobbyist i Washington, en effektiv en af slagsen, der havde ““a very strong last name that really paid off in terms of our lobbying efforts.” Da Joe Biden igen forsøgte at vinde sit partis nominering i 2007, måtte Hunter trække sig som lobbyist af frygt for opfattelsen af interessekonflikt. I stedet fik Hunter et lukrativt job som administrerende direktør i et investeringsfirma. Det var i denne periode at han også blev viceformand for Amtracks bestyrelse, et jernbanefirma der modtog statsstøtte og som igen støttede Joe Bidens arbejde i Senatet på at få øget subsidierne.

Da Joe Biden bliver vicepræsident og får til opgav at håndtere finanskrisen stifter Hunter et investeringsfirma ved navn Rosemont. Via et datterselskab får Hunter adgang til statsstøtte for kriseramte virksomheder, penge der blev kanaliseret videre til Cayman øerne. En god ven af familien, der var interesseret i Joe Bidens arbejde for asbest lovgivning, gjorde Hunter til medstifter af endnu et investeringsfirma, som han også blev konsulent uden mødepligt for et advokatfirma i New York. Og det var gennem advokatfirmaet at Hunter kom i kontakt med Burismas korrupte ejer og oligark, Mykola Zlochevsky samt Kinas regering. Bidens særlige can do attitude var nu blevet international.

Men det er ikke kun Hunter Biden, der er blevet rig på Joe Bidens politiske indflydelse, det er hele den pukkelryggede familie. Joes bror James fik efter Joes udnævnelse til vicepræsident en plads som administrerende vicepræsident for byggefirmaet HillStone International. Som en hyppig gæst i Det Hvide Hus lykkedes det James på Hillstone Internationals vegne at opnå en stor byggekontrakt i det krigshærgede Irak, finansieret af den amerikanske stat. Den anden bror Frank lod ikke sin manglende erfaring med byggebranchen stå i vejen for byggeprojekter i Costa Rica, da Biden i samme periode var blevet ‘point man’ for Latinamerikanske forhold. Og svigersønnen Dr. Howard Krein stiftede et firma, der brugte møder i Det Ovale værelse til at skaffe klienter. Korruptionen går hånd i hånd med de mange små forbrydelser, som rapserier, spritkørsel, narkokriminalitet og tumult med politiet, de ikke syntes at blive straffet for.

Under den første debat mellem Trump og Biden (og Chris Wallace), lancerede Trump et angreb på Joe og Hunter Biden, for deres ukrainske interessekonflikt og nævnte at Hunter var blevet smidt ud af militæret for narkomisbrug, til hvilket Joe scorede nogle personlige point, ved at erklære at han var stolt af sin søn for at have overvundet sit misbrug. Men, som Giuliani senere har påpeget, så ofrer Joe sin søn i sin forretningsmodel, hvor han indlader sig med skruppelløse mennesker, der korrumperer hans skrøbelige ego ved at forsyne ham med fri adgang til stoffer og prostituerede. Det er ikke et mysterium, at Hunter har været på afvænning et utal af gange, når han konstant skulle tilbage til familiens forretninger i et kriminelt miljø. Joe Biden har korrumperet sin familie, som han har korrumperet amerikansk politik.

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.