DR-Radioavisen interviewede her til middag talskvinden for Christiania Githa Foyl Iversen i anledning af at christianitterne skal tage stilling til regeringens forslag til områdets anvendelse.
Der blev fortalt, at man på et møde igår ikke kunne blive enige, da en ‘hård kerne’ saboterede mødet.
Githa Foyl Iversen udtalte, at den hårde kerne består af pushere, der truer de andre beboere med at brænde huse af og ‘nakke’ dem, hvis de går ind på regeringens forslag. Og at de har optrådt på den måde i årevis.
“Det var lige som, Enhedslisten og Dansk Folkeparti skulle blive enige.”
Danmarks Radio P1 23. marts 2007
Så kan man jo spørge sig: Hvem betragter christianitten som DF og hvem som Enhedslisten i den sammenhæng? Journalisten spurgte ikke, så det må jo være fordi, det er indlysende for enhver. Det må jo være Enhedslisten, hvis folk tilsyneladende står de voldelige og pyromanagtige bøller fra Ungdomshuset nær. Dem havde christianitterne jo også tæt inde på livet fornylig, da de raserede det nærliggende gymnasium og brændte dets bibliotek af på gaden.
Ja, de glade mennesker farer ofte vild i de politiske stereotyper.