“Har vi menneskerettigheder eller har Allah”

Det spørger Lars Hedegaard om her: “De er ikke kommet for at blive som os, men for at påtvinge os et samfundssystem fra den arabiske ørken i 600-tallet”

Taget herfra

Rune Toftegaard Selsing beretter i en kommentar i Jyllands-Posten, at han har sin gang blandt samfundets elite, og der er man udmærket klar over, at den nuværende indvandring nødvendigvis må føre til et samfundsmæssigt sammenbrud. Selsing fortæller ikke, hvad dem på ”den øverste hylde” har tænkt sig at gøre ved det – om overhovedet noget.

Selv er han klar. Tillad mig et citat fra Selsings opslag:

”Danmarks sammenhængskraft bygger på noget langt dybere end værdier. På fælles traditioner, historier, sange, normer og tro. Danskheden er ikke af afgørende betydning, fordi den er bedre end andre kulturer, men fordi den er vores. Hvis ikke indvandrerne med tiden bliver ligesom os, får vi opløsning.

Først ryger solidariteten og velfærdsstaten, dernæst tilliden, og til sidst får vi hård konflikt. Jeg færdes i elitekredse, og jeg tror, mange læsere vil være overrasket over, hvor mange i den pæne del af samfundseliten der udmærket er klar over udsigten til borgerkrigslignende tilstande.”

Det er naturligvis ikke indvandring af hinduer, buddhister indere, ukrainere, russere eller japanere, han taler om. Han taler om muhamedanere, som er det segment, der får det til at løbe kold ned ad elitens rygge.

Det minder mig om en oplevelse, jeg havde, da jeg i 2009 var rejst til England for at finde ud af, hvad Tommy Robinsons English Defence League stod for.

Det var nogle hårde børster. Arbejderklasse hele vejen igennem. Jeg husker, at jeg sammen med Tommy og nogle af hans kammerater skulle til et EDF-møde i Bolton. Desværre kendte chaufføren ikke vejen, og vi kom to timer for sent. I mellemtiden havde de forsamlede fået en del under vesten, så jeg er bange for, at de ikke forstod et ord, da Tommy til min overraskelse trak mig på scenen og bad mig sige noget.

Det mest interessante – og her kommer jeg til spørgsmålet om at tilhøre et folk – var nogle aldeles ædru sikher, som stod der med deres turbaner og lange skæg. Hvordan kunne de solidarisere med Tommys lystige skare? Men det kunne de åbenbart, fordi de var enige med dem, og som Tommy forklarede, er sikherne de mest engelske af de engelske. At være engelsk har altså ikke at gøre med, hvor man kommer fra, hvordan man ser ud, eller hvilken religion man har – med mindre det er islam, som ikke er en religion.

Jeg forstod ved den lejlighed, at den engelske stats beskyldninger mod Tommy Robinson og hans talrigere tilhængere for at være racister, er et svindelnummer. Det har intet med ”sammenhængskraft” at gøre, men har alt at gøre med den herskende klasses lyst til at herske.

Problemet for den engelske og flere andre europæiske regeringer er, at de gennem årtier har løjet og indbildt befolkningen, at man kunne åbne grænserne for muslimer i forventning om, at de ville blive en del af vores kultur, komme til at elske landet og gøre dets sprog, kultur og historie til deres. Med andre ord at de blive blive som os.

Vi ved nu, at det har de muhamedanske tilvandrere ikke tænkt sig. De er ikke kommet for at blive som os, men for at påtvinge os et samfundssystem fra den arabiske ørken i 600-tallet – hvilket er årsagen til, at deres hjemlande forbliver underudviklede eller diktaturer. Og grunden til at muslimsk tilvandring overalt og til alle tider indvarsler en kamp om selve samfundsordenen.

Og hvorfor det? Fordi islam ikke er en religion, men en politisk ideologi. Muslimer bliver aldrig tilfredse, før alle har bøjet sig for deres ret til at herske i overensstemmelse med deres gudgivne sharia-lov, og samfundet er omdannet til et totalitært diktatur. Vi får aldrig styr på den islamiske svøbe, før Folketinget vedtager, at islam ikke er en religion og derfor ikke kan påberåbe anerkendelse som religiøst samfund.

Lad os forestille os, at tusinder af uniformerede nazister heilede på Rådhuspladsen og krævede statsanerkendelse med henvisning til, at deres guru, Adolf Hitler, troede på ”forsynet” – som han gjorde. Han gav med andre ord en religiøs begrundelse for sine ugerninger.

Skulle vi anerkende nazismen som en religion?

Og skal vi anerkende islam, fordi tusinder af herboende muslimske mænd ligger med numsen i vejret på offentlige pladser?

De fleste danskere vil nok afvise en sådan mulighed, men det er ikke desto mindre, hvad Folketinget med støtte af medierne og domstolene har sagt, at vi skal.

Vi er bundet af en masse ”konventioner”, får vi at høre. Med andre ord er vi ikke frie, men lænkede. Vi har ikke demokrati, men er underlagt et styre, som vi aldrig har stemt for, men bare må finde os i.

Det begynder at murre på de bonede gulve. Ja, siger de, vi ødelagde landet, men hvad kan vi gøre ved det?

Her er et forslag: Vi må slå fast, at islam ikke er en religion, og at fortalere for islam agiterer for en radikalt anden samfundsorden end den, vi har udviklet gennem tusind års Danmarks-historie. Den har ikke altid været køn, men den er vores.

Vi må derfor officielt forbyde islam og enhver islamisk tilvandring til Danmark. Vi må lukke moskeerne, udvise imamerne og slå hårdt ned på islamiske manifestationer som muslimsk uniformering og offentlige numseoptrædender.

Vil det stride mod ”menneskerettighederne”?

Svaret er: Hvilke menneskerettigheder skal vi bøje os for?

Hvis vi giver frit løb for mennesker, der vil fratage os enhver rettighed, hvem er det så, der undertrykker menneskerettighederne?

Danmark står over for et rullende sammenbrud – en undtagelsestilstand kunne man med rette kalde det. Og hvad gør man, når landet stander i våde? Man erkender, at man står i en undtagelsestilstand.

Hvad man så gør, har professor emeritus, dr.jur. Henning Koch, beskrevet i Den Store Danske. Bemærk at han også taler om indre fjender:

”Undtagelsestilstand, den samfundsmæssige nødstilstand, der kan berettige til midlertidige indskrænkninger i eller ophævelse af de grundlæggende menneskerettigheder, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 15. Nødstilstandens indtræden forudsætter, at statens eksistens er i konkret fare enten pga. en ydre fjende, krig, eller en indre fjende, oprør. Statens udøvende magt samles hos en civil myndighed (civil eller politisk undtagelsestilstand) eller i alvorligere tilfælde hos en militær myndighed (militær undtagelsestilstand).”

Taget herfra