“Hellere dø i kamp end af nakkeskud”

Sådan skriver Lars Hedegaard i denne artikel

Taget herfra

Det er nu 54 dage siden vi fik at vide, at Ukraine ville falde i løbet af få dage. I toppen af det amerikanske militær regnede de med fire. Men det har vist sig vanskeligere at få gjort kål på de ukrainske “nazister” end alle regnede med. Selvom Mariupol ved Sortehavskysten nu ligner Stalingrad efter de tyske bombardementer i 1942, holder ukrainske soldater stadig ud i ruinerne. Det samme gør 100.000 civile, for de har ingen steder at gå hen, og det er risikabelt at overgive sig til russerne – i betragtning af, hvad Putins tropper har gjort mod civilbefolkningen andre steder. Hellere dø i kamp end af nakkeskud. I Kreml sidder Vladimir Putin, og han er næppe tilfreds med Ruslands militære bedrifter. I Vesten bliver der derfor konstant spurgt, om han vil bruge kernevåben. Politiken havde i går plastret forsiden til med den dystre betragtning, at hvis vi opruster, bliver det mere sandsynligt, at den russiske krigsherre bruger masseødelæggelsesvåben. Det forholder sig naturligvis omvendt. Jo svagere NATO forekommer, des mere bliver Putin opmuntret til at bruge atomare, kemiske og biologiske våben. Han ved nemlig, at han kan gøre det, uden at det får omkostninger. Og i kulissen sidder hans gode venner i Kinas kommunistiske parti og følger nøje med. Hvis Putin får held til at afsløre NATO som en forskræmt papirtiger, står vejen åben for at de kan bemægtige sig Taiwan og store dele af det sydvestlige Stillehav. I Washington sidder den forvirrede mus Joe, der har fuldt op at gøre med mænds adgang til dametoiletter og fri adgang til USA for enhver, der kan slæbe sig over den mexikanske grænse. En rigtig mand ville sige, at hvis Putin vil bruge atomvåben, så skal han vide, at dem har vi også.

Taget herfra

5 Kommentarer

  1. Det var dog et af de dummeste indlæg jeg har læst fra LH i lang tid.

    Ukraine er ikke faldet fordi Rusland går langsomt frem.
    LH gør sig heller ikke den ulejlighed at undersøge at Ukraine har bomber løs i Dunbas som de har gjort sinde 2014 og i dag bomber løs i hele området.

    Der er efterhånden så mange udenlandske kommentatorer og lærte, der anerkender Ruslands ret til at indvandere Ukraine at det jo er helt vildt at det ikke får mere ørenlyd i de danske medier for ikke at nævne vores fantastiske politiker og deres medløber der nu i forenet fællesskab med resten af deres kult medlemmer råber “ lad ikke en god krise gå tilspille” endelig kan vi build back better og få løst denne globale klima katastrofe som vi alle lider under.

    Må jeg anbefale
    https://m.youtube.com/watch?v=-fNrnWxXhP0
    https://m.youtube.com/watch?v=jQSTHvD2z1c
    https://m.youtube.com/watch?v=bpASSqz1hGc
    https://m.youtube.com/watch?v=ZmnllaCMaJw
    https://m.youtube.com/watch?v=rLZ2ZzoD-W0
    https://m.youtube.com/results?sp=mAEA&search_query=alex+christoforou

  2. Lars Hedegaard er en god og dygtig debattør.
    Men hvorfra har han at konflikten mellem Rusland
    og Ukraine er så sort-hvid at Putin har al skylden
    og Zelensky ingen? Hvorfra véd LH at de påstande
    der kommer fra Ukraine er rigtige? Og kan LH bare
    se bort fra hvad USA, Biden og søn har foretaget
    sig i Ukraine gennem flere år? Og er NATO og EU
    komplet snehvide og uskyldige mht. til den optrapning
    af konflikten, som gør den mange gange mere blodig
    end hvis USA og NATO havde holdt sig væk?

    Mange i Ukraine mener at de kæmper for deres land.
    Men gør de nu det, eller er de blevet narret til at
    kæmpe for at Zelenskys regime kan blive ved magten?
    Ville Rusland erobre og besætte landet fra starten
    af, eller ville man bare have et regimeskifte?

    Glemmer LH at hvis bare een paddehatsky breder sig
    et sted, kan det udløse en kædereaktion af delvis
    automatiske processer som indenfor få minutter kan
    føre til affyring af tusindvis af atomraketter,
    hvorefter jordklodens overflade vil være totalt
    forgiftet og menneskeheden udslettet.

    Det er klart at med inkompetente og forvirrede
    politikere mange steder i verden, er der en
    alvorlig risiko for at store konflikter kan
    løbe løbsk. Er det så ikke lidt for kækt at
    optrappe frem for at søge at nedtrappe?

    Se også Aamunds artikel om krigen. Den var
    på for ca. 2-3 uger siden.

    Er enig med LH i det meste, men det vil ikke
    være godt hvis vi får en tredje verdenskrig.

  3. Lars Hedegaard burde for længst have gennemskuet mediernes propaganda maskiner. Hvordan det ikke kunne være en øjenåbner dengang det blev vendt mod ham selv, er ufatteligt.

    Da han begyndte at afvise at der er nazister i Ukraine og frabad sig at andre nævnte dem for ham, droppede jeg at læse det han skrev om Ukraine. Der er rigeligt med propaganda fra andre sider, så jeg behøver ikke læse endnu en benægter.

  4. Lars Hedegaard lyder her som et ekko af Politiken og Ursula von der Leyen, smagt til med lidt sarkasme.

    Det er måske en slags erhvervsrisiko at skulle mene noget markant om emner, der er oppe i tiden, selv om man ikke har den fornødne indsigt til at markere sig heldigt.

    Der er også den mulighed at Lars Hedegaard er en femtekolonne, trukket frem i lyset, trukket som en slags nødbremse, af informationskrigens tabende part.
    Skulle det være tilfældet bør vi betragte det som en lidt skuffende og samtidigt rigtig god nyhed.

  5. Jesper Springer – En ægte dommedag ……… – Allan – Sebastian 1984.
    Man siger, at 10% af befolkningen er uden indsigt, og let lader sig manipulere.
    Hvis man kun har de danske medier som nyhedskilde, er det nok snarere 50%, men de fleste har nok lidt sprogkundskaber fra skolen i behold.
    Jeg selv kan klare mig på dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk, italiensk ( her bor jeg), spansk og portugisisk.
    Når jeg analyserer dagens nyheder,på de forskellige sprog, ser jeg på, om nyhederne flugter med amerikansk eller russisk propaganda, og i de tilfælde trækker jeg halvdelen fra, – så nærmer jeg mig den relative sandhed.
    Jeg har boet fast i Toscana i Italien i 5 år, og er født i Svendborg i 1944.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.