“Historien vil dømme Jakob Ellemann”

Sådan skriver Klaus Ewald om “lederen” af den blå blok …

Taget herfra

“Make yourself sheep and the wolves will eat you”. Ordene var Benjamin Franklins, den måske mest betydningsfulde statsmand i USAs historie, en af supermagtens grundlæggere tilbage i tiden, hvor mænd af mod trodsede både engelsk overherredømme og nogle odds for at kunne vinde en uafhængighedskrig, som lå på et meget lille sted.

Vinterkulde i 1770’ernes Nordamerikanske nybyggersamfund, mangel på ammunition og mad, ja selv de mest basale fornødenheder, gjorde livet surt for de fattige europæiske indvandrere. Dem der havde sat sig for at frigøre sig og skabe nye livsbetingelser på de vilkår, de betingelser og det håb, der blev indskrevet i uafhængighedserklæringen den 4. juli 1776. Det vigtigste og mest citerede statsretlige dokument i vores verdensorden.

Og hvad har en ikonisk statsgrundlægger så at gøre med tidens danske politiske slagmark her godt 250 år senere?

Alt var jeg lige ved at sige, alt som overhovedet kan samles, siges og tænkes omkring politisk mod og vilje til at overvinde en nederlagssituation.

Havde der ikke været en kombination af vilje, held samt mand- og kvindfolk med en tro og et håb om forandring, så havde USA i dag nok været frigjort af engelsk åg engang i 1950’erne eller 1960’erne, som så mange af de øvrige engelske kolonier. USA kunne have været endt som et andet Canada, som en del af Commonwealth, med en bedaget kong Charles som kransekagefigur. Man var lige ved at sige, kong gulerod.

LÆS OGSÅ:Klumme: Er Trump i lommen på Putin?

Nybyggerne og lederne, general Washington og Benjamin Franklin, kunne have indledt fredsforhandlinger på engelske vilkår, kunne have indordnet sig og have levet livet undertvunget og fornedret efter engelske overgreb på befolkningen. Og for evigt have levet et æreløst liv. Have været hånet i historiebøgerne som defaitister og forrædere.

Det gik heldigvis anderledes. USA er i dag, uanset tidens uduelige ledelse, som er en hån mod hvad USA er funderet på, verdens eneste supermagt. Kun Kina gør USA rangen stridig. Takket været lederskab og mod fra fortidens stålsatte mod og determination.

Tilbage til efterårs Danmark anno 2022.

Den politiske slagmark er ikke præget af sønderskudte landsbyer, i det der i dag er staten New York, men af et Folketing sammensat af en alt for fragmenteret blå blok. Det er en blok, hvor personlige ambitioner skygger for at ville opnå reelle politiske mål. Det er en blok uden lederskab, håb og evne til gennemslagskraft. Kanonerne er kørt fast, soldaterne render rundt uden hoved, uden samling og ammunition, alt imens fjenden har omringet og decimeret den.

Fjenden, modparten, ledes af en kvindelig general med et med blå briller urimelig højt folkeligt mandat.

En generallisima, der uanset manglende advokatvurdering har tilsidesat ethvert tænkeligt juridisk og moralsk kodeks i et folkestyre. En generallisima, der kun har overlevet på støtten fra tropper på samme side, der fører politik og moral ud fra devisen, at nogle er mere lige end andre.

LÆS OGSÅ:Klumme: 2018 var året hvor maskerne faldt – Del 2

At tænke sig at stille et tudefjæs op ved siden af en minkavler, der lige havde fået sit livsgrundlag lagt i graven af delinkventen, det svarer til, at Heinrich Himmler uden at blive stillet til ansvar skulle nøjes med at gå bodsgang og blive interviewet på ankomstperronen i Auschwitz. Geschmacklost, hedder det på tysk, og det er hvad begge metaforer er.

At rød bloks vælgere lader hånt om ret og vrang, og bakker op om generallisimaen, udstiller, hvilket moralsk skred vi har været undergivet de sidste to generationer. Hun burde være smidt ud på røv og albuer, hvis hun ikke selv havde taget konsekvensen. Og det med en rigsretsdom i rumpen.

Og nej, hverken blå bloks tidligere fejlskridt eller minkerhvervets politiske ukorrekthed i venstrefløjens øjne giver hjemmel til at begå Holocaust på et for kongeriget og tusinder af mennesker lukrativt erhverv og generationers avlsarbejde. Punktum.

At ville indlede forhandlinger om et samarbejde med en statsminister med det udgangspunkt, at man så selv baner vejen for, at hun måtte undgå en juridisk ansvarsgrundlag, det er politisk harakiri af en officer fra blå front, det er defaitisme, det er æreløst.

Var Mette Frederiksen-administrationen en virksomhed, ville enhver souschef være rendt af gårde, medmindre man selv havde en moralsk habitus på linje med chefens, og hvis man i øvrigt kun havde udsigt til at skulle stille sig op i arbejdsløshedskøen og vente på næste almisse til de afdragsfrie kreditforeningslån, hvis man sagde fra.

LÆS OGSÅ:Klumme: Trykkefrihedsselskabet til angreb på racismeparagraffen

Landet skal ledes, men ikke for en pris, der betyder, at man sænker paraderne så lavt, at man lader fjenden løbe en over ende både politisk og moralsk.

Politisk vil Ellemann stå med et forklaringsproblem, og et endnu mere decimeret Venstre ved næste valg ved et S-V regerings samarbejde, og det ved et valg i utide om 1 1/2 år, når samarbejdet er grundstødt. Det er min profeti.

Hvis ikke man er i stand til at løfte et politisk modspil over for en moralsk anløben modstander, som generallisima Mette Frederiksen, på anden vis end ved at blive et appendiks til en rød regering, at blive en rød praktikant, så skal man lade være.

Jakobs far, Uffe, havde dog både tæft og intelligens, til at sammenligne den politiske situation i ‘92 efter nej’et til Maastricht-traktaten med Danmarks sejr i EM i bold samme år ved at sige: “If you can’t join them, beat them”.

Jeg er bange for, at sønnike er i færd med at tilsidesætte både sin egen politiske mission og sin fars råd ved at stikke første spadestik til en grav på de ukendtes kirkegård. Hunulven Mette vil spise fåret Ellemann, som Benjamin Franklin forudså for mange hundrede år siden.

Taget herfra

6 Kommentarer

  1. Det er utroligt, at ellebællegutten ikke selv kan se, at det er halsløs gerning, det fjolset er i gang med nu. Jeg er HELT enig i Ewalds analyse om resultatet af den håbløse V S regering. Han vil helt sikkert kun blive en lakaj for mædde og barbette, som de kan hundse med og håne og give skyld for alt, hvad der ikke er populært. Med andre kun blive til grin, spe og spot, fulgt op af et endnu mere decimeret Venstre, hvor så den ækle LLR så kan træde til som frelser.

  2. Gamle Ewald gør det igen. If you can’t join them then don’t join them burde være mantraet nu.

    At lægge mandater til en kriminel despot bliver Ellemanns eftermæle.

  3. DANMARKS DEMOKRATI ER VED AT FALDE SAMMEN SOM EN KRAFTIGT OPPUSTET BALLON HVOR LUFTEN SIVER UD GENNEM DIVERSE UTÆTHEDER..
    28. november 2022 ved 14:59

    Ellemanns personlige indsats har sørget for at svække
    V meget betydeligt, da han faldt Støjberg i ryggen, fordi
    hun ikke var rødradikal nok efter den uborgerlige sprælle-
    mands mening. Og desuden virker han meget slap, når det
    drejer sig om at forsvare danskernes værdier og interesser.
    Han kan næppe modstå fristelsen til at skaffe sig en
    ministerpost og ministerbil, hvis Mette Tyran tilbyder
    ham begge dele, som betaling for medløberi og forræderi.

    I det hele taget er det sørgeligt at se på hvordan
    nedbrydende marxist partier og medier har magt nok
    til at undergrave alt, fra økonomien, familielivet
    og hjemmets fred til den enkelte borgers frihed,
    sikkerhed og velstand. En magt som de blå partier
    med DF-Tullesen i spidsen har foræret de røde
    partier ved at være uduelige, selvoptagede,
    arrogante og kortsynede. De kalder sig selv
    borgelige, men flertallet er i realiteten
    ikke andet end fidusmagere og egoistiske
    eller korrupte levebrødspolitikere.

  4. Forudsætningen for analysen er en tro på, at der er en rød og en blå blok i det danske Folketing. Det forekommer mig at være ren ønske- og vanetænkning.

    De 179 folketingsmedlemmer fordeler sig i et stort antal partier med forskellige navne, og navnene udgør i realiteten den eneste forskel på partierne. Alle partier fører en politik, som er en blanding af SF’s og Radikales ønskeliste, så hvem der danner regering er inderligt ligegyldigt. Det, der kommer ud af pølsemaskinen, er det samme, uanset hvem vi stemmer på.

    Vi lever ikke længere i et demokrati. Alle demokratiets institutioner eksisterer stadig, men de er tømt for indhold. Landet ledes af et autokrati bestående af det danske embedsværk i tæt samarbejde med udenlandske institutioner som EU, FN, NATO og i overensstemmelse med et utal af såkaldt bindende konventioner og aftaler. Det danske Folketing er kun til pynt.

    Men det er da rigtigt, at Ellemann Jr. er et skvat.

  5. JELVED OG CO. ER I ÅREVIS SLUPPET FRA AT BEDRAGE DANSKERNE MED VRØVLESNAK OM "KONVENTIONER"...FORDI MEDIERNE ER SÅ SLAPPE OG UKRITISKE..
    28. november 2022 ved 17:21

    De af Jelved og andre radikale “humanister” så flittigt
    påberåbte og helliggjorte konventioner er politisk svindel
    og humbug. Jelved er en forvirret tosse som er ligeglad
    med sit eget folk og land. Konventionerne kunne vi
    for længst have sagt op eller simpelt hen have ignoreret.
    Deres betydning ligger kun i at visse anti-danske partier
    dyrker dem som var de religiøse sandheder.

    Forræderi og folkeudskiftning/folkemord sælges nu om
    dage som overholdelse af menneskerettigheder og
    bestemmelser man er TVUNGET til at overholde.
    Bluff, løgn og hykleri fra ende til anden.

  6. Jeg er ikke overrasket over Ellemann. Dolker Støjberg i ryggen, og går på kompromi med alt. Er som vinden blæser-købt og solgt for minister karriere. God poppedreng.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.