Det skriver André Rossmann her
Taget herfra
En højrefløjsbølge er ved at skylle ind over Europa.
I Tyskland står det højrenationale AfD til 23 pct., hvilket er mere end kanslerpartiet SPD. I flere delstater til over 30 pct.
I Ungarn, Italien og Polen har højrefløjspartierne regeringsmagten. I Finland og Sverige deler de regeringsmagten med centrumpartierne.
I Frankrig støttes Rassemblement National (RN) af 24 pct. af vælgerne. RN og det indvandringskritiske parti Reconquest, der støttes af 5 pct. af vælgerne, udgør tilsammen den største vælgerblok i Frankrig.
I Holland har højrefløjspartierne opbakning fra over 25 pct. af vælgerne. Selv i Spanien, Portugal og Rumænien findes der i dag højrefløjspartier.
Den nye højrefløjsbølge i Europa er en stor udfordring for EU’s magtelite. 15 ud af EU’s 27 medlemslande har nu partier på den hårde højrefløj, som har en opbakning på 20 pct.eller mere i meningsmålingerne. Fire ud af fem største EU-lande har højrefløjspartier, der enten er i regering eller har opbakning fra mere end 20 pct. af vælgerne. En undtagelse er Spanien, hvor det nationalkonservative VOX klarede sig dårligt ved valget i juli.
Højrefløjspartiernes fremmarch skyldes EU’s manglende evne til at løse Europas store udfordringer såsom illegal indvandring fra de muslimske lande, den høje inflation, de eksploderende energipriser, udgifterne til Ukraine-krigen og de voldsomt stigende omkostninger ved den grønne omstilling.
Højrefløjsbølgen bekymrer EU’s magtelite, fordi højrefløjspartierne i vid udstrækning er i stand til at påvirke den politiske udvikling og debat, selv om de ikke har del i regeringsmagten. De kan kaste grus i EU’s maskineri i kraft af, at de støttes af 20-25 pct. af vælgerne.
Man forventer, at højrefløjspartierne vil klare sig rigtig godt ved næste års valg til EU-Parlamentet.
Det store spørgsmål er, hvordan centrumspartierne vil håndtere denne udfordring. Tidligere har de nægtet at samarbejde med højrefløjspartierne og mainstreammedierne nægtede at formidle deres synspunkter.
Denne taktik virker imidlertid ikke længere. I Tyskland har forsøgene på at isolere AfD medvirket til, at partiet er steget i meningsmålingerne. Spørgsmålet er også, hvor længe kan man blive ved med at ignorere og afvise ca. 20 pct. af vælgerne uden at underminere demokratiet.
For EU’s magtelite står valget derfor mellem total afvisning af samarbejdet med højrefløjen eller overtagelse af dele af højrefløjens dagsorden og retorik som tilfældet har været i Danmark, hvor centrumpartierne har overtaget DF’s og Nye Borgerliges indvandringskritiske agenda, omend mest på det retoriske plan.
André Rossmann
Taget herfra
Ja, man skal ikke være blind for, at den herskende klasse både foregiver at overtage højrefløjens indvandringskritiske agenda, men samtidigt udskammer samme højrefløj som populistisk og i værste fald som nazistisk. Så længe det ikke bliver til andet end en taktisk leg, sikres status quo, dvs. massiv indvandring fra Afrika og Mellemøsten.
Vi er på vej ind i en barbarisk fremtid.
Vestens civilisation synger på sidste vers.
20% vælgere er alt for lidt, de får ikke
ret meget igennem. De 80% er så hjernevaskede
at de ikke forstår landets situation.
Men det er jo fuldstændig ligegyldig om de er højre eller venstre.
Spørgsmålet er hvad de vil?
Er de globalister?
Tror de på det nye evangelium som WEF præker.
Er de skjulte facister, kommunister eller lignende totalitære.
Eller er de demokrater og tro mod hvad det indebærer. Gør de hvad de siger og siger de hvad de gør.
Tror de på styrken i det decentral nærdemokrati og evner de at give magten fra sig og arbejde uselvisk for demokratiet. Tror du på det kulturelle fælleskab som den bærende identitet og forstår de dynamikken i forskellighed og dermed respekten for andre kulturer.
Jeg vil se det før jeg tror det. Jeg tillader mig at stoler på ingen af dem.