“Hvad man er villig til at tro på”

Dan Harder skriver her om FNs mange ubegrundede angreb på Israel, som enhver, der kan lidt aritmetik og har en IQ over 100 kan konstatere. Men pga fake-news-msm tror alt for mange danskere at FN er “neutral”

Taget herfra

En ny FN-rapport, denne gang fra FN’s kontor for menneskerettigheder, OHCHR, promoverer atter den ofte gentagne usandhed, at omkring 70% af de dræbte palæstinensere i Gaza under den aktuelle krig skulle være kvinder og børn.

Men enhver, som har bestået 9. klasses afgangseksamen i problemregning, vil kunne regne ud, at tallet ikke passer. Det ville nemlig betyde, at stort set alle dræbte i Gaza var civile, og at den israelske hær under mere end et års hårde kampe næsten ikke havde dræbt nogen militante.

OHCHR’s misinformation

Ud af de 8.119 dræbte, som indgår i OHCHR’s rapport, var 44% børn, 26% kvinder og 30% mænd. Det svarer stort set til den demografiske fordeling i Gaza (50% børn, 25% kvinder og 25% mænd), og viser en overrepræsentation af mænd på kun fire procentpoint (som kunne være Hamas-krigere og andre militante). OHCHR’s påstand er altså, at stort set alle de dræbte (96%) er civile.

Det er selvfølgelig ikke sandt. I så fald skulle den israelske hær efter et års krig alene have dræbt 1.760 militante, altså 4% af det samlede tabstal på knap 44.000, i henhold til de Hamas-kontrollerede myndigheder.

Så noget kunne tyde på, at det begrænsede datasæt, rapporten bygger på, ikke er repræsentativt for den samlede situation i Gaza. Tallene stemmer simpelthen ikke overens med virkeligheden, som vi bedst kan vurdere den.

Israels vurdering

Alle aktører, herunder Israel, lader til at anerkende det samlede tal på knap 44.000 som værende nogenlunde realistisk. Tallet omfatter både militante og civile.

Den israelske hær skønner p.t. at have dræbt omkring 18.000 krigere i Gaza.

Man vurderede ved krigens start, at Hamas’ (og dets allieredes) militære styrker bestod af mellem 25.000 og 40.000 mand. Det er åbenlyst, at langt størstedelen af den kampstyrke på nuværende tidspunkt er nedkæmpet, hvorfor det israelske estimat nok ikke er helt ved siden af.

Med udgangspunkt i de tal ligger fordelingen af dræbte i Gaza på 41% militante og 59% civile.

OCHA’s tal

Selv hvis vi ikke tror på Israel, men tager udgangspunkt i FN’s egne løbende opdateringer (fra OCHA, som også opererer i Gaza på Hamas’ nåde), ser tallene helt anderledes ud. Her skelner man heller ikke mellem kombattanter og civile. Men OCHA’s tal viser en overrepræsentation af mænd på godt 9.500, som altså kunne være militante. Det giver en andel af kvinder og børn på 54,7%. Altså langt fra de 70%, som påstås i den nye rapport.

Måske ligger sandheden et sted mellem Israels og OCHA/Hamas’ tal. Vi ved det ikke. Men uanset hvillke kilder, vi bruger, kan vi altså med 100% sikkerhed sige, at den nye (gentagne) påstand fra FN er falsk.

Manglende reflektion

Det er vigtigt at være opmærksom på, at FN består af mange forskellige organer, en del af dem med en decideret anti-israelsk agenda, som vedvarende bidrager til spredningen af misinformation, blåstemplet af FN.

Endnu et godt eksempel er samme OCHCR’s påstand om udbredt hungersnød i Gaza fremsat af en panel af notorisk anti-israelske “FN-eksperter” med henvisning til, at tre børn i Gaza angiveligt er døde af sult. Heller ikke den påstand holder vand, hvis man ellers kan regne. For FN’s egen definition af hungersnød kræver nemlig, at “der hver dag dør mindst to personer af sult (…) pr. 10.000 indbyggere.” Det ville betyde, at der ud af Gazas 2,3 millioner indbyggere skulle dø 460 mennesker af sult om dagen! Hvis det var tilfældet, havde vi nok hørt om det. Det rigtige tal er tæt på nul.

I virkeligheden handler det naturligvis ikke om manglende matematikkundskaber, men om, hvad man er villig til at tro på. Som Israels moderate, midtsøgende tidligere premierminister Yair Lapid formulerede det i sin fremragende tale til FN’s generaforsamling i 2022: “Antisemitisme er villigheden til at tro det værste om jøderne, uden at stille spørgsmål.”

Nogle danske politikere har desværre gjort sig skyldige i netop det og er hoppet i med samlede ben, som for eksempel Martin Lidegaard, der på basis af rapportens åbenlyst falske konklusion vurderer, at “det her fuldstændig ude af proportioner i forhold til krigens love. Det ligner systematiske krigsforbrydelser,” mens Enhedslistens Trine Pertue Mach naturligvis benytter den seneste FN-sanktionerede løgn til at fremme sin egen anti-israelske sanktionspolitik.

Det er helt afgørende, at danske politikere ikke blindt lader sig påvirke af FN’s misinformation, men holder hovedet koldt og vedbliver med at huske, hvordan man lægger to og to sammen.

Taget herfra