“Hvem ringer klokken for?”

Sådan skriver Lars hedegaard her

taget herfra

Hvem ringer klokken for?

21. august 202224NYTSå er det sagt

”Spørg ikke, hvem klokken ringer for. Den ringer for dig.”

Udsagnet tillægges normalt Ernest Hemingway fra romanen om den spanske borgerkrig, men stammer fra den engelske 1500-tals-forfatter John Donne, og er i dag så aktuelt som nogen sinde. I en moderne udlægning betyder sentensen, at vi ikke kan se med ligegyldighed på den skæbne, der overgår andre, for den vil snart ramme os.

Intet illustrerer bedre denne indsigt, end hvad der foregår i USA, som er et samfund i opløsning. Splittelsen og hadet er nu så intenst, at man på venstrefløjen er begyndt at tale om en borgerkrig, der for længst er i gang, og om venstrefløjens politiske modstandere som ”fascister” og ”nazister” eller, som den demokratiske kommentator, James Carville, udtrykker det, som simpelthen ”dumme”. Den tidligere CIA-chef, Michael Hayden, går endnu videre og skriver i en tweet: Moderne republikanere er ”den mest nihilistiske, farlige og foragtelige politiske kraft i hele historien”.

Med ”moderne republikanere” tænker Hayden selvfølgelige ikke på alle republikanere, men på dem, der støtter Donald Trump, som er lige forhadt og frygtet af demokrater som af den traditionelle republikanske magtelite, der med slet skjult skadefryd ser på FBI’s raid på Trumps hjem i Mar-A-Lago, og som håber, at det omsider vil lykkes statsapparatet at knuse denne politiske opkomling og dermed demoralisere hans tilhængere.

Trumps tilhængere kan man ikke diskutere med eller behandle som medmennesker med borgerrettigheder. De er medlemmer af en kult, siger en kommentator på TV, der spørger, hvad man kan gøre for at ”afprogrammere” disse galninge. I 2016 var den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, inde på det samme, da hun betegnede halvdelen af de republikanske vælgere som ”ynkværdige”, fordi de ikke kunne forstå, at demokraterne har en naturlig ret til magten. Andre demokratiske kommentatorer betegner Floridas guvernør, Ron DeSantis, som ”nazist” og sidestiller modstanden mod raceindoktrinering af skolebørn – kaldet kritisk raceteori – med Nazityskland.

Med nazister er der ingen sameksistens, og en fjernsynskommentator siger da også, at midtvejsvalget i november ikke står mellem demokrater og republikanere, men mellem demokrati og fascisme. Og hvis man stiller det sådan op, gælder naturligvis alle midler – herunder politistatsmetoder og valgsvindel.

I USA er klokken faldet i slag, og snart kommer turen til danskere og andre europæere, der lider af farlige tanker.

taget herfra

Jeg mener at overskriften burde hedde “hvem ringer klokkerne for” ( og ikke klokken), for det var titlen på Ernst Hemmingways bog:

4 Kommentarer

  1. KLAUS SCHWAB, WEF OG WHO SAMT DEMOCRATS LÆGGER NY-KOMMUNISTISKE PLANER FOR DIN FREMTID..KUN TÅBER FRYGTER IKKE DISSE PLANER..
    22. august 2022 ved 08:07

    Ja, vores fremtidsudsigter er meget uhyggelige,
    for med propaganda kan man gøre de fleste borgere
    og vælgere til nemme ofre for onde og totalitære
    kræfter. Og Danmark er blevet et propaganda-land
    hvor politikere uden hjerne og uden moral støttes
    af DR og andre massemedier. Typer som Rosa Lund,
    Sofie Carsten, Mai Villadsen, Marianne Jelved,
    Zenia og Ida Auken, har MSM travlt med at citere
    eller være mikrofonstativer for, selvom de er
    woke marxister og klima-tåber. Også Pape, Lars
    Buksetrold og Elle Bælle Mann får rigeligt med
    plads, selvom de ikke har meget at byde på.

    Læs endelig Klaus Ewalds super-artikel: Roms
    og Vestens Fald hos 24nyt.dk. Se også: Grøn
    klima-politik er det rene fup og smart marketing.

  2. Det er jo rigtigt at midtvejsvalget står mellem demokrati og fascisme, men det er de såkaldte demokrater der er fascisterne, og Trumps tilhængere der står for demokratiet.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.