“Hvordan skal EU håndtere Trump?”

Det spørger Steffen Skovmand her om i denne perspekrivrige artikel

Taget herfra

Trump og hans drenge, Musk og Zuckerberg, lægger pres på EU politisk og socialt. Hvilket ben skal EU stå på?

Militært truer Trump helt uhørt verdens største ø, Grønland, som tilhører en anden NATO-stat, Danmark. Han truer også Panama, som ejer Panamakanalen, der blev bygget af USA i åreene 1904-14, men som Jimmy Carter har solgt for 1 dollar i den for 1970’erne typiske selvafpiskning og bondeanger hos tidligere kolonimagter.

Panamakanalen og Grønland har kun én ting til fælles: beliggenhed.

Trump må, som han ser det, hvis hans ambition om igen at gøre USA til en stormagt og genvinde magten i den vestlige hemisfære, vinde kontrol over begge: 

  • Panamakanalen, som er af afgørende betydning for USA militært, fordi  den væsentligt forkorter afstanden mellem USA’s øst-og vestkyst, men som  Kina har overtaget kontrollen med via 2 havne i  begge ender styret af et firma fra Hong Kong, dvs. Kina; 
  • og Grønland fordi Arktis, som forklaret af vores Store Rorgænger, André Rossmann, i en tidligere klumme, er det nye spændingsfelt mellem Rusland, Kina og USA, nu isen er ved at forsvinde og fordi det har en masse spændende sjældne jordarter og mineraler.

Trump truer indirekte med at lade europæerne kæmpe kampen mod Rusland i Ukraine alene, hvis de ikke prompte betaler de lovede 2% af deres BNP til NATO. Rygterne vil vide, at de 2% snart bliver hævet til 5% af NATO-landenes BNP.

EU’s reaktion har været radiotavshed undtagen fra Tysklands kansler, Olaf Scholz, som har gjort anti-Trumpismen til sin valgkampagnes hovedtema: rend mig.

Hans problem er, at både grønlænderne og Danmark allerede har givet efter for presset og erklæret sig villige til at forhandle med Trump.

Derudover er det en gratis omgang, da Scholz ikke forventes at overleve Tysklands nyvalg den 23. februar i år. Meget bedre ser det ikke ud for Macron, hvis regering af teknokrater er uden parlamentarisk opbakning, og som forventes at indkalde til nyvalg, som han også står til at tabe, til sommer.

Så EU står uden unionens to vigtigste ledere, når Trump meget snart efter præsidentindsættelsen den 20. januar 2025 forventes at mødes med Putin, mens der ingen møder er afsat i kalenderen mellem Trump og EU’s formelle ledere, ”udenrigsminister” Kaja Kallas fra stormagten Estland med 1.1 millioner indbyggere, EU-Kommissionens farveløse Præsident, Ursula von der Leyen, som kun blev hårfint genvalgt ved hemmeligt valg i 2024 via en række studehandler som i et nationalt demokrati absolut ikke ville have tålt at se dagens lys, samt Europarådets formand, hvad er det nu han hedder…, den portugisiske socialist, Antonio Costa, som flygtede fra ministerpræsidentposten i Portugal efter en korruptionsskandale i hans eget parti. 

Hvem i EU tager så skraldet, når Trump meget snart vender tilbage fra mødet med Putin med et våbenhvileforslag om fred i vor tid, hvis vi bare midlertidigt lader Putin beholde sine landvindinger i Østukraine og selvfølgelig Krim?

Vil ovennævnte Kaja Kallas, eller vores egen Mette F., som begge i EU har været en del af strammerne i Ukraine-støtten, steppe op eller vil EU-Parlamentet, med dets forkvinde, Roberta Metsola fra Malta, (befolkning: 542.000), som bedyrer at ville slås for Ukraine til den sidste ukrainer, træde i karakter? Er det her endelig en chance for vores kvindelige ledere til at vise, at de har hår på brystet?

Nå, et spøg et andet til side, som min gamle far altid sagde, indtil min moder fik sat en stopper for det.

Det skal nok gå alt sammen, og er der ikke noget om, at Putin er ved at få nok, og at Rusland er ved at bryde sammen indefra? Næppe. Og desværre er ønsketænkning en dårlig substitut for vanskelige valg i virkeligheden.

Hvad EU’s ledere, minus de grønlandske, ikke synes at have forstået, er, at Trumps sejr er et tektonisk skift, hvor amerikanere, på trods af alt, hvad eliten brugte af snavsede tricks, 2 rigsretssager, endeløse anklager på forbundsniveau i New York, Washington D.C., Miami og Atlanta, forsøg af Højesteretten i Colorado til helt at fjerne ham fra valglisten samt 2 attentatforsøg, alligevel genvalgte ham med det højeste stemmetal nogen Republikaner nogensinde har opnået. Eller måske på grund af.

Kort sagt, et paradigmeskift på linje med det, EU’s elite selv har travlt med at holde nede med alle fine og ufine midler i Østrig, Sverige, Slovakiet, Tjekkiet, Holland, Spanien, Portugal. Tyskland, Frankrig osv. 

EU’s elite, med én undtagelse, Italiens Giorgia Melone, leder af det eneste protestparti i EU, som er kommet til magten, og som  allerede har været i Mar-a-Lago og charmeret Trump og bedåret Musk, har endnu ikke forstået, at Trump og hans nye regering tager magten i sikker forvisning om, at de har et mandat: ikke blot til at ændre magtforholdene i USA ved én gang for alle slippe af med den øst- og vestkyst elite, hvis arrogance, endeløse krige, klima-puritanisme, skråsikkerhed og politiske korrekthed har ført landet i uføre, men til at ændre den FN-internationalisme, som er den underliggende årsag.

Der er en grund til, at bevægelsen hedder ”Gør Amerika Stort Igen”, og at Trump fra den første dag vil trække USA ud af Paris-klimaaftalen, verdenssundhedsorganisationen, WHO, FN’s Menneskerettighedsråd og UNWRA, FN’s ”støtteorganisation” i Gaza, som aktivt har støttet…. Hamas.

Derudover er hele USA’s politiske elite, ikke kun Trump, besat af det kommende opgør med Kina. Vi kan ikke lide at høre det, men selv om Ukraine-krigen og Europa er vigtige, er de ikke hovedprioriteten for USA.

Hvad EU’s elite endnu ikke indser, er, at disse grundlæggende holdninger i USA allerede er ved at få konsekvenser for EU og dets politiske system.

Bare to eksempler: Trumps bonkammerat og verdens rigeste mand, Elon Musk, gennemførte i begyndelsen af januar 2025 et interview på sin sociale platform, X, (tidligere Twitter, der under en tidligere ejer som bekendt lukkede Trumps konto midt under valgkampen i 2020) med lederen af det tyske protestparti, AfD, Alternative fuer Deutschland, Alice Weidel. (Weidel, som lever i et lesbisk forhold, hvilket er en af grundene til, at Musk nægter at kalde hende en nynazist, kalder sit parti ”alternativ” som svar på Angela Merkels gentagne undskyldning for at åbne EU for millioner af flygtninge, nemlig at hun intet alternativ havde).

Weidel interviewet udløste et ramaskrig af protester fra de etablerede partier om valgindblanding i Tyskland, hvor AfD ikke blot boykottes af de andre politiske partier, men også af medierne, hvilket er absurd givet den helt overvældende negative dækning af Trump i den tyske presse, samt at Musk som privatperson har ytringsfrihed og ret til at interviewe hvem han vil.

Men både AfD, som er imod flere flygtninge, imod EU og for atomkraft og Rusland i Ukraine-konflikten, og lignende protestpartier i de øvrige EU-lande, kan ikke i længden holdes ude af den politiske debat i EU.

Potentielt endnu mere betydningsfuldt er, at Mark Zuckerberg, ejer af Meta, har besluttet at fyre alle faktatjekkerne i Facebook, Instagram og WhatsApp med den begrundelse, at de har vist sig at være fulde af fordomme mod Republikanerne og andre anderledes tænkende.

Samtidig har Zuckerberg indrømmet, at Biden-administrationen tvang ham til at slette historier og nyheder om Covid-vaccinen og Hunter Biden’s lap top.

Fra nu af, siger Zuckerberg, som om nogen véd hvilken vej de politiske Trump-vinde blæser, skal alt, som ikke direkte er forbudt eller opfordrer til vold og oprør, være tilladt, inklusive ytringer som f.eks.:” Alle….(indsæt selv befolkningsgruppe) er ubegavede”.

Dette er stik imod EU’s politik som groft sagt er, at alle ytringer som ikke er tilladt, er ulovlige.

Det praktiske politiske problem er, at EU i sommeren 2024 indførte en lovgivning, Digital Services Act (DSA), hvis artikel 16 direkte forbyder ytringer, som er xenofobiske, truende, intimiderende, obskøne, vulgære eller racistiske.

Og påbyder medieplatformene i EU at indføre….faktatjekkere. 

I virkelighedens verden er der meget få ytringer, som ikke af den ene eller den anden læser eller seer kan opfattes som værende truende, vulgære eller racistiske, og netop hate speech-lovgivningen i EU’s medlemslande er da også historisk med flid blevet brugt af eliten til at lukke munden på systemkritikere.

Har nogen tal på, hvor mange medlemmer af Dansk Folkeparti har fået racismedomme? 

Hertil kommer, at DSA pålægger EU-Kommissionen at straffe medieplatforme, som ikke prompte fjerner sådanne ytringer, med bøder op til 6% af platformens årlige omsætning i hele verden. 

Ikke profit, men omsætning, og ikke kun EU, men hele verden!

Er der nogen som har fantasi til at forestille sig, at Trump, hvis EU-Kommissionen straffer Meta, hvis ejer, Zuckerberg allerede 2 gange har besøgt Trump i Mar-a-Lago, sidste gang i jakkesæt med dertil hørende ildrødt MAGA- slips, vil se passivt til, uden at pålægge tilsvarende straftold på EU-produkter?

Nej, vel?

Jeg tror, at Trumps sejr og 2025 bliver det år, hvor EU bliver tvunget til at tage stilling til sin egen politiske model.

Har EU leveret dets borgere, det man lovede, i form af forbedrede økonomier, velstand og velfærd eller er protestpartierne i stort set samtlige EU-lande et legitimt udtryk for frustration, vrede og utilfredshed med en forfejlet EU-integration?

Har EU’s selvvalgte internationale rolle som modvægt mod USA og eksponent for en FN-internationalisme, som har fejlet i Ukraine, i Gaza, i Mellemøsten, i Sydøstasien og i Hong Kong, og hvis fokus på internationale løsninger i klimakrisen og på flygtningespørgsmålet har mødt massiv folkelig modstand, været en ommer? 

Må EU en gang for alle indse, at drømmen om et militært samarbejde i EU til erstatning for NATO er ren fantasi, og at denne fantasi blot dækker over spørgsmålet: hvem vil vi helst være militært afhængige af? NATO, det vil sige USA, eller Frankrig, som åbenlyst puster til anti-USA-ilden i håbet om at sætte sig på EU-formandskabet på området?

Svarene på alle tre spørgsmål giver sig selv.

Trump eller ikke Trump.

Det kan kun gå for langsomt.

Taget herfra

7 Kommentarer

  1. Lige nu tyder det på at Trump mere er en fjende af Danmark end en ven.
    Og selvfølgelig er Trump vred, han er forsøgt myrdet og fængslet flere gange, men det er nu primært af hans egne folk.
    Men Danmark ligger jo som man har redt og nu holder MF møde med de stor danske aktører som har betydelig interesser i USA og ingen fatter at Make Amerika Great også betyder Amerika First.
    Trump har tidligere været ude og sige at han mener USA burde være verdens førende og største handelsskibs nation, og hvad betyder det, ja det betyder at Mærsk får tæsk de næste mange mange år og formegentlig vil tabe til USA og vil blive udkonkurreret fordi Trump vil blæse på alle internationalte aftaler da alt er til genforhandling . Så er der Novo Nordisk et medicinal firma som er blevet kritiseret sønder og sammen for deres prispolitik både under den tidligere administration og den nuværende. Der vil komme tariffer på og så vil den ged være barberet fra amerikansk synspunkt.
    Trump ved at fjolserne EU har spillet fallit ved at manuvrere sig i en krog som de nu ikke kan komme ud af med de onde russere på den ene side og Trump imperialisterne på den anden.
    Jeg mener stadig at den ene mulig dansk redning er en øjeblikkelig udtræden af EU og NATO, erklære dansk riges neutralitet og arbejde for nordisk union med tilsvarende status.
    Desværre kommer det jo ikke til at ske da både hvervslivet og det politiske miljø er i store træk kontroleret af WEF m.m. og dermed tabt for enhver forandring.

    • Hvis Danmark melder sig ud af EU og NATO lige nu, vil vi ingen opbakningen have fra dem, og vi vil miste Grønland.
      Lige nu oplever vi nøjagtigt det som har ført til dannelsen af BRIKS og Trump har såmænd blot fremskyndet processen. Grøndlands selvstændighedsbevægelse er ikke vokset sig så stor uden støtte fra USA. Det er modus operandi for USA at støtte sådanne bevægelser i det skjulte, når de ønsker kontrol over nye områder eller ressourcer. Det er netop årsagen til at Rusland forbød organisationer med international støtte i landet, sammen med at de også bliver brugt til at hverve spioner.

      Når USA så mener at tiden er moden, træner de folk til et væbnet oprør og skaber derefter en situation der kan starte det. Herefter ser vi gerne at et styre væltes og at det nye styre er meget venligstemt overfor netop USA.

      Det mest tydelige eksempel er Ukraine, men det er set et utal af gange i Syd- og Mellemamerika, samt Afrika. Pt. foregår det i Georgien, hvor det dog er EU som er mest aktiv. USA vil dog gerne have baser i landet, så derfor er de aktive bag scenen.

      Den eneste måde vi kan imødegå USA, er via handelssanktioner bakket op af EU og en trussel om at bruge artikel 5, så resten af NATO er tvunget til at hjælpe.

      • Grønland skal selvfølgelig selv bestemme, om de vil tilhøre Danmark eller USA (Eller blive købt af Kina ….eller invaderet af Rusland)

  2. Steffen Skovmands artikel er helt ligegyldig, da den ikke går ind på årsagen til det ulmende oprør vi ser. Vi hodjanere har i årevis advaret imod politik, bedrevet af politikere totalt befriede for indsigt, fornuft og ansvarlighed. Politik hvis eneste berettigelse har været forandring, som regel på tværs af århundreders erfaringer. Hvordan kan et bare nogenlunde intelligent menneske tro, at demografisk, i århundreder stabile befolkninger, lige pludselig lader sig omforme til kludetæpper af alverdens mennesker? Så som politikken er, ser vi nu starten til borgerkrige, der ikke lader sig løse uden udryddelseskampagner som den seneste under ww2 i Tyskland.

    Ulykken er forstærket af at medierne – pressen – er totalt amoralsk og idiotisk. Hvor den skulle have advaret os mod de ulykker, som ny politik ville medføre, så har den bare spillet med på regeringernes falske musik.

    Tilsvarende har man løjet om forhold som har ødelagt industri og landbrug – og om værdien af at lade sig regere af fremmede politikere i skadevoldende parlamenter som EU og FN.

    Nu flygter politikerne i stort omfang fra ansvaret, og overlader det til de til opgaven ringest udrustede mennesker: kvinderne, og resultatet af det ser vi i Californien, hvor kun en Trump vil kunne rydde op. I Europa, må vi håbe på, at en Orban vil påtage sig den utaknemmelige opgave at gå forrest i oprydningen.

  3. Trumpf truer ikke. Han fik en forespørgsel om brugen af millitær magt,….og hans svar var at det ville han ikke udelukke….-.hvis kina køber Grønland? Hvis Rusland besætter Grønland? En grøndlandsk politiker blev interviewet til Fox-news. Han gav et godt svar. Har set det på BT,s hjemmeside. Se det interview.
    Lad nu være med at gå i hysterisk selvsving sammen med europæisk msm media.
    Man hyler over detaljer. ….hvad hvis trumpf havde sagt…nej vi vil aldrig bruge millitær magt for at sikre USA?????? ( idiotisk)

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.