Hysteriet omkring Zelensky-Trump mødet

Skænderiet for åben skærm passer det krigsliderlige EU glimrende, men er særdeles dårligt nyt for freden og for Ukraine

Men der må ligge andet bag det skænderi for åben skærm !

Mit gæt er at Trump havde en aftale med Zelensky INDEN mødet kom i stand – hvilket jo er helt normalt ved møder mellem statsledere

Og jeg gætter på at det var aftalt at Zelensky skulle underskrive malm-aftalen , høre om Trumps/Rubios samtaler med Rusland og så diskutere fredsmuligheder

MEN Zelensky prøvede at presse citronen og kræve at han kun ville underskrive malm-aftalen, HVIS Trump og USA garanterede de nye grænser militært

Sådan behandler man IKKE Trump. En aftale er en aftale, og den står fast for begge parter.

Når/hvis den ene part pludselig ændrer det aftalte, reagerer Trump stærkt og afviser det med det samme og i helt klare vendinger

Trump har derfor logisk konkluderet at Zelensky ønsker at fortsætte krigen og IKKE er interesseret i at få afsluttet krigen, men kun i at få USA lokket med til at garantere en evt. aftale med militær magt.

Det VIDSTE Zelensky på forhånd – det har været Trump KLARE og offentliggjorte politik i lang tid – og det var tåbeligt af Zelensky at tro at han kunne presse Trump til det ved ikke at ville underskrive malm-aftalen inden

Denne fortolkning forklarer efter min mening bedst, hvad der er sket inden pressemødet …

Og imens jubler fake-news-msm incl vore hjemlige propagandamedier og de sædvanlige politikere, der ikke ønsker fred mellem Rusland og Ukraine …

Her er en række artikler om det. Først 3 artikler, der støtter Trump :

“Vi ser, hvad vi ser. Var Zelenskyjs opførsel en fælde?”

Det skriver Hans Rustad her

Taget herfra

Mange vigtige personer – personer, hvis velvilje Ukraine er afhængig af – overværede udvekslingen med Zelenskyj: Ved siden af JD Vance sad udenrigsminister Marco Rubio og til højre for ham finansminister Bessent. Bag sofaen stod den nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og den særlige udsending Keith Kellogg. Det er ikke folk, som Ukraine har råd til at støde fra sig.

Zelenskyj brød reglerne for diplomatisk adfærd. Man forsøger ikke at lægge pres på mægleren offentligt. Man siger ikke, at han er på ens side, når forudsætningen for en aftale er, at han ikke er det. Det vidste Zelenskyj udmærket godt. Derfor er der grund til at spørge, om der var tale om aftalt spil? Var der nogen, der ønskede, at det skulle gå galt? Der var heller ikke nogen mineralaftale. -»Kom tilbage, når du er klar til fred«, sagde Trump.

https://video.foxnews.com/v/video-embed.html?video_id=6369451601112&loc=document.dk&ref=https%3A%2F%2Fwww.document.dk%2F2025%2F03%2F01%2Fvi-ser-hvad-vi-ser-var-zelenskyjs-opfoersel-en-faelde%2F&_xcf=

Det var pinligt, men ikke for Trump og Vance.

Et åbent skænderi var, hvad krigspartiet ønskede. Nu kan de europæiske neokonservative gå i krig med Rusland.

Trump overraskede dem med sin direkte forhandlingstilgang til Putin. Biden havde ikke talt med Moskva i tre år. Under normale omstændigheder ville det have været betragtet som ekstrem risikoadfærd. Men ikke med den klike, der i øjeblikket styrer Vesten. De har brugt de fire år under Biden til at øge presset.

Zelenskyj glemte, hvem han var, og hvor han var. Han troede, at han kunne sætte Trump på plads.

I Det Ovale Værelse er Trump chefen.

Først forsøgte Zelenskyj sig med smiger: USA er på vores side. Men den leg ville Trump ikke være med til. Han bed ikke på krogen, men afviste det med den begrundelse, at rollen som mægler så ville være umulig. Trump har sat noget af sin prestige over styr for at komme på talefod med Putin. Det var denne goodwill, som Zelenskyj forsøgte at kapre til sin fordel.

Det gør man bare ikke med en dygtig forhandler som Trump. Så beder man om at blive sat på plads.

Det var JD Vance, der gjorde det, og han demonstrerede, hvor enige de er.

-“Du kan ikke komme herind og fortsætte det spil, du har spillet før med Kongressen. Du siger ikke tak, du viser ikke, at du forstår, at du er i en ny situation. Du har været vant til at få din vilje under Biden. Du var endda i Virginia for at føre kampagne for Kamala Harris,« husker Vance. Zelenskyj forsøgte at protestere. Kan han ikke huske, hvad han gjorde?

Europæiske ledere satte griller i hovedet på Zelenskyj, politikere som Jonas Gahr Støre og Jens Stoltenberg. Han tror, at det er ham, der har ret. Det er steget ham til hovedet.

Det gik helt galt, da Zelenskyj begyndte at belære Trump og Vance om, hvad der var sket siden 2014. Året for Maidan. I hans præsentation af historien er der ikke meget plads til Victoria Nuland og den bande, der afsatte Janukovitj.

Zelenskyj ville gerne understrege, at den russiske aggression strakte sig fra 2014 til 2022 over tre præsidenter.

Trump svarede, at Ukraine fik Javelin-missiler af ham, men uldne tæpper af Obama. Zelenskyj dvælede ikke ved det. Det burde han have gjort.

I stedet fortsatte han med at belære Trump og Vance om, hvad der ville ske med USA, hvis russerne vandt i Ukraine. Så er det USA’s kyster, der bliver usikre.

-»Du skal ikke fortælle os, hvad vi skal føle«, sagde Trump. Han brød sig ikke om at blive belært på sit eget kontor.

Der og da knækkede snoren.

Trump forblev rolig og fattet: »Jeg lod det fortsætte, så publikum kunne se, hvad det hele handler om. Hvad der foregår bag kulisserne,« sagde han.

Pressekonferencen blev aflyst, og mineralaftalen blev ikke underskrevet. Det sidste tyder på, at Zelenskyj havde mandat til at vælte forhandlingsbordet, så Trump stod tilbage med skammen.

Men det er kun i Europa. Amerikanerne ser, hvad de ser: Et statsoverhoved, som har fået, hvad han bad om fra USA – 350 milliarder dollars – og som ikke mener, at han skylder USA noget. Det vil amerikanerne ikke finde sig i.

Det er kun nordmændene, der vil finde sig i det, for den norske stat har 20.000 milliarder dollars på bogen. Den kunne sagtens bruge 75 milliarder på Ukraine over fem år.

Trump mindede os om, at unge mænd dør. Hver eneste dag. -“I har et problem med arbejdskraft. I er nødt til at bruge tvangsrekruttering,« sagde han til Zelenskyj, som nikkede.

Men det var, som om det ikke sank ind.

Det gjorde det heller ikke for medierne og politikerne i Europa, som tror, at de har et reb at hænge Trump i.

Men sådan fungerer politik ikke. Trump har overtaget. Han har magtmidlerne. Europæerne har kun det moralske overtag. Det vinder man ikke krige med.

Det er i deres forskruede moralske univers, at Zelenskyj er en helt.

I virkeligheden forrådte han sit land.

Taget herfra

Zelenskijs triste afsked fra Det Hvide Hus

her er Lars Hedegaard

Taget herfra

Det er svært at begribe, hvad præsident Zelenskij håbede at opnå ved at skælde ud på Donald Trump, mens kameraerne rullede i Det Hvide Hus. Det forlød, at han var kommet til Washington for at undertegne en aftale om udvindingen af sjældne jordarter og andre råstoffer, men den aftale er gået i vasken – i det mindste lige nu.

Spørgsmålet er, hvem Zelenskij prøvede at optræde for. Han har næppe vundet sig mange nye venner i USA ved at mundhugges med Trump og JD Vance, og han synes ikke at have tænkt på, at flere amerikanske milliarder til Ukraines krig afhænger af deres velvilje, som han nu har forskertset.

Måske var hans plan at vise europæerne, hvilken hård hund han er, og dermed få dem til at overtage den rolle, som USA meget vel kan have opgivet, fordi Zelenskij hverken er til at hugge eller stikke i.

Trump kunne ikke gøre andet end ønske Zelenskij held og lykke med den fortsatte krig, da sidstnævnte åbenbart ikke var parat til fred, og JD Vance gned salt i såret ved at påpege, at Ukraine har stort besvær ved at rekruttere flere soldater til slagmarken.

I øvrigt var det besynderligt, at Zelenskij ikke benyttede en tolk i stedet for at tale engelsk – et sprog som han tydeligvis ikke behersker.

Jeg ser, at Alex Vanopslagh og Pernille Vermund er højst ophidsede over Trumps ”ufølsomme” behandling af den ukrainske præsident, der har ført en heroisk kamp mod bøllen i Kreml. Nu mener Vanopslagh, at vi må afskrive alliancen med USA, og at vi står helt alene tilbage.

Men hvad var Zelenskij taget til Washington for? Var det for at beklage sig over Putins ondskab? Det var i så fald aldeles unødvendigt, idet de fleste rettænkende mennesker i Vesten er på det rene med den russiske diktators forbrydelser.

De fleste iagttagere antog, at den ukrainske præsidents formål med besøget var at knytte tættere forbindelser til USA og dermed tage det første skridt mod en fredsslutning.

Men det var åbenbart ikke Zelenskijs plan.

Taget herfra

“Ukraine er alene – helt alene”

Det skriver André Rossmann her

Taget herfra

Hvad der skulle have været et kort præludium til forhandlingerne mellem Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump, udviklede sig til et voldsomt skænderi mellem de to præsidenter og Trumps vicepræsident JD Vance. Mineralaftalen blev ikke underskrevet og en planlagt pressekonference blev aflyst.

Efter forhandlingernes sammenbrud væltede det ind med støtteerklæringer fra EU’s ledere. På X skrev Mette Frederiksen: ”Kære Zelenskyj. Danmark står stolt sammen med Ukraine og det ukrainske folk”. Ligeledes på X skrev Polens premierminister, Donald Tusk: ”Kære præsident Zelenskyj, kære ukrainske venner. I er ikke alene”. Både Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Spaniens premierminister Pedro Sánchez har opfordret til at fortsætte støtten til Ukraine. Tyskland, Sverige, Tjekkiet, Letland og Litauen har  sendt lignende støtteerklæringer.

Vær stærk, vær tapper, vær frygtløs. Du er ikke alene, kære præsident Zelenskyj”, skrev EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Og fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, lød det: ”Vi står ved Ukraines side. Vi vil øge vores støtte til Ukraine, så de kan fortsætte med at slå angriberen tilbage. I dag står det klart, at den frie verden har brug for en ny leder. Det er op til os, europæerne, at tage denne udfordring”.

Selv om EU’s ledere fastholder deres ubøjelige støtte til Ukraine, er unionen reelt svag, i vildrede og uden en synlig leder. EU-lederne fortsætter med at holde fine møder og taler, men er ikke parate til at handle. De sender ganske vist signaler om et stærkt og samlet Europa, men europæisk sammenhold og samhørighed en illusion. EU-landene er splittede og usolidariske, de kan ikke tale med én stemme, de kan ikke handle og forhandle samlet, og de kan ikke beskytte fælles interesser. De små lande som Holland, Skandinavien og de baltiske lande går ind for en hård kurs over for Rusland, mens de store lande, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, så helst en fredsaftale med Rusland. I forhold til Ukraine-konflikten støtter ca. 50 pct. af borgerne i Tyskland, Frankrig og Italien hurtige fredsforhandlinger med Putin. Kun ca. 20 pct. støtter en langvarig udmattelseskrig med Rusland.

Det er derfor umuligt at forestille sig, at et splittet EU skulle finde evnerne og viljen til at forsvare Ukraine. Europæerne bøjer sig, for så tror de, at de slipper for mere bøvl med Rusland. Og derfor har EU’s strategi hele tiden været og fortsat er, at man skal give Ukraine nok våben til ikke at tabe, men ikke nok våben til at vinde. EU sørger med andre ord for, at Ukraine kan dø langsomt, idet landet ikke får hjælp nok til at vinde krigen.

Man kunne spørge, hvorfor EU ikke optræder som en supermagt og overtager ansvaret for Ukraine. EU’s økonomiske og militære formåen er jo ti gange større end Ruslands. Det burde derfor være nemt for Europa at forsvare Ukraine med en amerikansk nuklear bagstopper. Men det har EU ikke appetit på af frygt for en konfrontation med Rusland. Og derfor er det EU, der svigter Ukraine – og ikke USA.

Virkeligheden er, at EU er ude af stand til at optræde som en supermagt, fordi europæerne har vænnet sig til at leve som klienter under den amerikanske beskyttelse. EU blev i sin tid oprettet for at afskaffe magtpolitikken på det europæiske kontinent og er derfor ude af stand til at føre en benhård magtpolitik. I stedet er EU blevet godhedens imperium uden maskulin vilje og evne til med militær magt at beskytte sine grænser og borgere. Og når flere europæiske lande i den seneste tid har opjusteret forsvarsudgifterne, så skyldes det udelukkende, at de vil gerne please Donald Trump. Opjusteringen betyder ikke, at europæerne er parate til at give Rusland et reelt modspil.

EU nægter konsekvent at vedkende sig eget ansvar for at sikre ukrainsk sejr. EU-lederne mener ikke, at de bør finansiere og løse det rent europæiske problem som Ukraine er og giver i stedet Trump skylden. Europæisk – og dansk – holdning er, at EU ikke har noget med europæisk sikkerhed at gøre – det er USA’s og de amerikanske skatteyderes bord.

Ukraine bør derfor ikke stole på det feje og svigefulde Europas støtteerklæringer. Før eller senere vil EU ofre Ukraine og overgive landet til Putin for at bevare en større fred. Modsat hvad europæiske ledere påstår, er Ukraine alene – helt alene.

André Rossmann

Taget herfra

Det var 3 artikler, der støtter Trump

her er to artikler, der er kritiske over for Trump fra Karen Jespersen og Ralf Pittelkow

Jeg er generelt ret enige med de to, men ikke i deres syn på Trump-Zelensky-Putin

Men så kan I jo selv drage jeres egen konklusion efter at have læse for og imod 🙂

“Trump kom med voldsomme beskyldninger mod Zelenskyj, og mineralaftalen blev ikke underskrevet – russerne jubler”

Det skriver Karen Jespersen her

Taget herfra

Ukraines præsident Zelenskyj var fredag inviteret til møde med USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus.

Det skulle have været et vigtigt skridt i retning af fred i Ukraine. Men det endte med et regulært sammenbrud.

Zelenskyj og Trump skulle mødes for at underskrive en aftale om udnyttelse af sjældne jordarter i Ukraine.

Den skulle give USA adgang til disse vigtige mineraler. Til gengæld ville Ukraine knytte tættere bånd til USA. Det kunne gavne dem i fredsforhandlinger med Rusland.

Men aftalen blev aldrig underskrevet.

Zelenskyj forlod Det Hvide Hus i utide efter et voldsomt sammenstød mellem de to præsidenter.

Trumps angreb på Zelenskyj

Lige fra befyndelsen fik man bange anelser.

Trump tog imod Zelenskyj, der kom i sin sædvanlige militæruniformlignende påklædning.  Det fik Trump til at bemærke: Du har sandelig taget det pæne tøj på i dag.

Derefter så man Zelenskyj og Trump sidde ved siden af hinanden med en stribe politikere og embedsmænd. Det var en pressebriefing med TV på.

Under samtalen sagde Zelenskyj, at sikkerhedsgarantier er vigtige for Ukraine. Men at de også er vigtige for USA, det vil I komme til at føle, sagde han.

Det fik vicepræsident Vance til at sige, at Zelenskyj ikke viste respekt for USA.

Så kom Trump op i det røde felt.

Trump sagde i en ophidset tone til Zelenskyj (se video i bunden af artikle):

Du skal ikke fortælle os hvad vi skal føle.

Du er utaknemmelig.

Du er respektløs.

Du gambler med 3. verdenskrig.

Jeg er glad for at amerikanerne kan se, hvad der foregår. Nu hvor det er på TV.

Zelenskyj prøvede at komme med indvendinger. Han talte længe, modsagde Trump og afbrød ham.

Så blev Trump virkelig gal.

Og journalister supplerede med bemærkninger som, “Hvorfor er du klædt som, du er er. Det er ikke respektfuldt. Har du overhovedet et jakkesæt?”.

Til sidst afbrød Trump pressebriefingen.

Den planlagte frokost og det efterfølgende pressemøde blev aflyst.

Mineralaftalen blev ikke underskrevet og Zelenskyj forlod Det Hvide Hus i utide.

Kort efter skrev Trump på sit sociale medie:

Zelenskyj er ikke klar til fred, hvis USA er involveret.

Zelenskyj kan komme tilbage når han er klar til fred.

I Rusland er der jubel, fortæller Weekend Avisens Andrey Kazankov til TV2.

Over hele linjen har de svært ved at få armene ned, siger han til TV2.

Hvad nu?

USA havde lovet at fortsætte sin militære støtte, når mineralaftalen blev underskrevet.

Men vil aftalen blive underskrevet? Vil USA forsætte sin militære støtte?

Hvis det var vreden, der løb af med Trump, så kan skårene måske klinkes, og aftalen underskrives.

Men flere mener at det var mere end det. Trumps angreb på Zelenskyj bliver kaldt en regulært bagholdsangreb. Det siger flere danske og udenlandske medier og kommentatorer.

Militæranalytikeren Jacob Kaarsbo frygter, at sammenbruddet er udtryk for, at Trump går Ruslands vej. (TV2)

Som Trump selv siger det : Jeg er i midten jeg er både for Ukraine og fra Rusland. Det varsler ikke godt.

Men Zelenskyj arbejder på, at gøre forholdet godt igen. På det sociale medie X takker han for mødet i Det Hvide Hus, og han takker det amerikanske folk for den store støtte.

Men hjælper det? “Vi aner ikke hvad der nu sker”, siger korrespondent Lotte Mejlhede fra Washington til TV”.

https://edition.cnn.com/politics/live-news/trump-zelensky-news-02-28-25/index.html

Taget herfra

“Dramatisk opgør for åben skærm mellem Trump og Zelenskyj – taberne er frem for alt de ukrainere, der kæmper så modigt”

Det skriver Ralf Pittelkow her

Taget herfra

Så skete det, der bare ikke måtte ske: Pludselig eksploderede et skænderi for åben skærm mellem på den ene side præsident Trump og hans vicepræsident J.D. Vance og på den anden side præsident Donald Trump. Den Korte Avis omtalte optakten til denne uhørt dramatiske situation.

Under en TV-debat mellem den amerikanske præsident Donald Trump og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj kom gemytterne alvorligt ud af kontrol.

Det var midt i den ekstremt anspændte situation, der eksisterer omkring Ukraine og dets forhold til Rusland.

Det hele kom ud af kontrol med en Trump, der blev aggressiv og angreb Zelenskyj for ikke at anerkende den indsats, som Trump-lejren gjorde for Ukraine, og en Zelenskyj, der følte sig udsat for et svigt fra Trump og hans lejr.

Tilsyneladende eksploderede situationen, og det endte i et regulært sammenbrud med voldsommer beskyldninger fra Trump mod Zelenskyj. Det katastrofalt dårlige klima blev yderligere forværret af, at vicepræsident J.D. Vance blandede sig i slagsmålet med voldsomme udfald mod den ukrainske side.

Uanset hvem der sagde hvad, må man konstatere, at situationen udviklede sig til et regulært sammenbrud i kommunikationen mellem de stridende parter.

Det skaber en ekstremt farlig situation. Situationen var på forhånd ekstremt vanskelig, og der lurede en debat om, hvem der kunne udråbes som skyldig i et regulært sammenbrud.

Sammenbruddet kom. Og nu følger så opgøret om, hvem der var skyld i det.

Men det, der overskygger alt andet i denne alvorlige situation er den usikkerhed, det hermed vælter ind over verden.

I værste fald kan denne dramatiske udvikling bringe situationen ud af kontrol  i forholdet mellem USA og Ukraine – men også mere generelt i forholdet mellem USA og Europa.

Ukrainerne risikerer at tabe katastrofalt meget ved dette regulære sammenbrud. Der var ellers et håb om, at parterne kunne nærme sig hinanden og finde fællesnævnere, der kunne bringe debatten konstruktivt videre. Men det endte tværtimod i et brag.

Det blev mildt sagt ikke bedre af, at hidsige gemytter såsom vicepræsident J.D. Vance var hurtige til at køre konflikterne op. Den brobygning, man kunne have håbet på, brød sammen.

Dette rejser naturligvis også spørgsmålet om, hvor interesserede Trumps mere grovkornede støtter som J.D. Vance var i en moderering af konflikterne. I forvejen har Trump og hans nærmeste åbnet for et meget hårdhændet debatklima.

Taberne er frem for alt de ukrainere, der i den grad kan komme til at lide under, at nøglepolitikere tabte hovedet  og smed al konstruktiv kommunikation over bord.

Det hele eksploderede i aggressive udladninger og anklager. Taberne er frem for alt ukrainerne.

Men den eksplosive drejning i debatten skyldes ikke tilfældigheder. Nogle af de mest loyale Trump-tilhængere – også Trump selv – optrådte med en grovhed over for Zelenskyj og andre europæiske stemmer, der ikke vidner om nogen stor vilje til at komme konstruktivt videre.

Forholdet mellem Ukraine og USA er bragt i en dyb krise. Så forståeligt det kan være, at temperamentet løb af med Zelenskyj over de ubehagelige angreb, som han oplevede, var der tale om en regulær katastrofe for en samtale, der ellers kunne have skabt en vis afdramatisering af modsætningerne.

Men dette drama skyldes jo ikke bare, at nogle personer tabte hovedet. De er præget af dybe kløfter mellem USA og Europa. Der er langt mellem J.D. Vance, Volodymyr Zelenskyj og Ursula von der Leyen og de værdisæt og adfærdsmønstre, som de repræsenterer.

Her og nu kan man kun håbe på, at dette drama kan blive inddæmmet, inden det skaber katastrofale konsekvenser.

Men når det hele kunne eksplodere, sådan som det her er sket, hænger det jo sammen med, at der ligger dybe politiske modsætninger mellem de parter, som nu skændes.

Viljen og evnen til at finde holdbare fællesnævnere er miserabel. Det afslører desværre, at begrebet Vesten i stadig højere grad slår revner. Giftig kommunikation siver ud gennem disse revner.

Dette drama vil desværre med stor sandsynlighed få meget vidtgående konsekvenser. For Ukraine, naturligvis. Men også for en vestlig verden, der værdimæssigt og politisk er blevet revet op.

Det har blandt andet resulteret i en vestlig verden, der i uenighed og stridbarhed lægger sig selv åben for angreb fra en omverden præget af aggressive hensigter.

Vesten befinder sig i en meget alvorlig politisk krise. De politiske opløsningstendenser er faretruende. Opbakningen til klassiske vestlige værdier er vaklende.

Svagheden over for totalitære magter såsom Rusland er voksende. Og Vestens evne til at holde sammen og sætte sig i respekt er så svag, at der er udsigt til politisk ustabilitet i vores verden, så langt øjet rækker.

Det kan ende galt. Det kan ende meget galt.

Taget herfra

Til sidst er her Trumps forklaring:

Det er tydeligt at Zelensky IKKE var interesseret i at afslutte krigen

Og det er lige så tydeligt at det krigsliderliderlige EU er med til at give Zelensky / Ukraine HELT urealistiske forventninger og tro på at Ukraine kan klare sig uden USA

Her er Rubio: “Rubio: Zelensky ‘Should Apologize for Wasting Our Time’”

14 Kommentarer

  1. Danmark skal overgå til krigsøkonomi. Der bliver formentlig udskrevet en krigsskat, som vil vælte økonomien hos den lavere del af befolkningen. Vi kommer også til at vænne os til erstatningsvarer, rationering osv. Men bare rolig, Rich og fynsk tobak redder os..

  2. Zelensky ved at der er milioner af unge hvide i Europa, der er klar til at trække trøjen og yde en indsats for Ukraine, han skal bare ringe til Ursula & Mette så kører det. Spændende!

  3. Hvor mange unge hvide mænd ville mon være villige til at stille op for Ukraine, hvis de først fik et par uger med våben i deres hjemlande, hvor de kunne gøre det nødvendige mod den muslimske invasionshær, de presstituerede journalystløgnere og de øvrige globalistiske landsforræddere?

    • Det er et spændende scenarie. Iøvrigt var der flere frikorps Danmark-folk end frihedskæmpere i Danmark under besættelsen. Bortset, selvfølgelig, fra det sidste krigsår!

  4. I løbet af “debatten” henviser Trump til Sleepy Joe, og omtaler ham som “the stupid president”.😂
    Man kan kun elske Trump!💪❤️

  5. Maerket paa den T shirt som president Z bar, ligner i hoejgrad den modificerede rune der er”Azov” brigadens varemaerke,idag, efter de fandt ud af at det originale maerke ikke rigtigt solgte i Europa.Bare en tanke.

  6. Ralf og Karen elsker at klæde sig selv som uafhængige og fornuftige men i det sidste end retter de sig altid efter MSMs holdninger.

  7. Jeg er ret bekymret for, hvad den impulsive Mettekælling kan finde på til dagens møde. Hun bliver våd i trussen, når hun til møde med “statsmænd”. Det kan blive dyrt.

  8. Folk, der ønsker krig, kan ikke indgå i aftaler.
    Det er reelt det Trump siger til Zelensky.
    Og det kan og bør man etisk og moralsk tilslutte sig, efter min mening, uanset sit personlige indtryk af Trump.

  9. Førhen i historien havde regeringer ‘krigsministerier’. Men det blev ændret til forsvars ministerier.
    Nu taler man om ‘krigsskat’, som nok snart ændres til forsvarsskat, for at gøre det ‘spiseligt’ i befolkningen.
    Et er dog sikkert. 90% vil æde det råt og føle sig moralsk retfærdiggjort. Intet nyt under solen.

    • Den spejlblanke kommunist Pia Olsen Dyhr har foreslået, at omdøbe begrebet “krigsskat” til “sikkerhedsskat”, for at få det til at glide nemmere ned hos pøblen.

  10. Trist, at en grænsedragning ved folkeafstemning, som Danmarks med Tyskland for over 100 år siden, ikke har været oppe og vende.

  11. Feltmarskal Montgomery, sagde efter befrielsen i 1945 til den danske regering :I trækker selv den nye grænse til Tyskland. Det turde samarbejdspolitikerne ikke da de radikale værnemagere nedlagde veto.
    Det skulle have været Danmark til Ejderen!

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.