Det skriver André Rossmann her: “Alle i Danmark bliver grebet af troen på, at det markedsførte væksteventyr er en genial sats, som bør få statsstøtte. Da der ikke er nogen, der undersøger realiteterne bag …”
Taget herfra
Næsten hver uge fortæller medierne om et nyt statsstøttet vækst- eller erhvervseventyr, der påstås at have potentiale til at oversvømme Danmark med mælk og honning, men som aldrig bliver til noget. Forløbet er altid det samme. Det starter med, at kreative virksomheder eller brancher, som er ude på at gafle statsstøtte, får ”erhvervsvenlige” politikere til at markedsføre et eller andet ”væksteventyr”. En hær af politikere, lobbyister, konsulenter, forskere og journalister giver den gas i samtlige landets medier. Gennem entusiastiske indlæg og interview forsikres offentligheden om de fantastiske perspektiver i det nye væksteventyr: de mange ordrer, de mange jobs samt naturligvis et bedre klima og miljø.
Alle i Danmark bliver grebet af troen på, at det markedsførte væksteventyr er en genial sats, som bør få statsstøtte. Da der ikke er nogen, der undersøger realiteterne bag væksteventyret, som typisk hviler på usikre forudsætninger, skabes der til sidst en bred konsensus om, at det foreslåede væksteventyr bør gennemføres, fordi det både vil gavne Danmark og hele menneskeheden. Alt imens gafler de benhårde industriinteresser generøse statssubsidier. Efterfølgende viser 99 pct. af de fantasifulde væksteventyr-projekter sig at være luftkasteller, der er blevet oversolgt. Til sidst bliver de derfor skrottet.
24NYT har udarbejdet en liste over udvalgte statsstøttede ”væksteventyr”, som danske medier har markedsført i perioden 2011-2024, og som aldrig er blevet til noget:
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kan-blive-nyt-dansk-vaeksteventyr/ (2023)
https://www.biotekbyen.dk/kalundborg-staar-med-noeglen-til-nyt-dansk-vaeksteventyr/ (2023)
https://dbrs.dk/debat/venstres-groenne-2030-plan-baner-vejen-for-vaeksteventyr-i-midt-og-vestjylland (2022)
https://sustainreport.dk/nyheder/saadan-vil-regeringen-skabe-fremtidens-vaeksteventyr/ (2022)
https://itreload.dk/artikel/it/robotter-bliver-nordjyllands-nye-vksteventyr (2019)
https://gylle.dk/oekologi-er-det-nye-vaeksteventyr/?fb_comment_id=1203031403072792_1207652222610710 (2016)
https://www.mm.dk/artikel/vaeksteventyr-bunden-blaa-ocean (2016)
https://www.mm.dk/artikel/patientoplevelser-blive-vaeksteventyr (2015)
https://www.berlingske.dk/virksomheder/lyd-kan-vaere-danmarks-naeste-vaeksteventyr (2014)
https://www.csr.dk/gr%C3%B8nt-eu-udspil-%C3%A5bner-dansk-v%C3%A6ksteventyr (2011)
Alle disse ”væksteventyr” har det til fælles, at de døde en stille død. Det samme gælder de mange mislykkede iværksætterinitiativer, som de skiftende regeringer har lanceret. I festtalerne er politikerne som bekendt begejstrede for iværksættere. Men begejstringen smitter ikke af på den førte politik. Samtlige de iværksætterinitiativer, som er lanceret i Danmark, har det til fælles, at de aldrig er blevet til noget. Af den indlysende årsag, at de aldrig har haft til formål at skabe reel forandring for iværksætterne, men derimod skabe en illusion af handling og handlekraft.
I 2005 blev der i regeringsgrundlaget for VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen som statsminister således skrevet, at ”Danmark i 2010 skal være i den europæiske elite på iværksætterområdet”.
I april 2017 nedsatte den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen et iværksætterpanel med det formål at ”gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa”. Panelet har aldrig skabt noget og døde en stille død.
I maj 2017 nedsatte Løkke-regeringen Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid. Disruptionrådet har ikke disruptet noget, og slet ikke inden for iværksætteriet.
I marts 2020 har Venstres daværende ordfører Tommy Ahlers lanceret et nyt 14. klimapartnerskab for iværksættere. Ahlers’ 14. klimapartnerskabs skæbne er ukendt.
I 2021 har den administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, lanceret et Advisory Board bestående af 15 iværksættere og investorer med det formål at udtænke ”et nyt dansk paradis for iværksættere”. Om det blev til et paradis eller et helvede, melder historien intet om.
I 2024 har SVM-regeringen har præsenteret 41 initiativer, der skal ”gøre Danmark til verdens bedste iværksætterland”. Der var dog ikke tale om iværksætterinitiativer, der fjerner de mest grundlæggende strukturelle barrierer, men kun tiltag, som skulle løse problemer i skattesystemet, der burde være løst for længst. Sidste skud på stammen er den nuværende regerings ”Investeringspakke 2.0”, der skal fremme vækst i danske startups. Man skal være meget optimistisk af natur for at tro på, at iværksætterpakken vil vende udviklingen.
Der er allerede to nye statsstøttede ”vækst- og erhvervseventyr”, der er på vej.
Det ene er Innovation District Copenhagen (IDC), som er søsat med henblik på at skabe ”et dansk innovationsdistrikt i verdensklasse” – et dansk svar på de mest succesfulde innovationsdistrikter i verden såsom Silicon Valley i Californien, Kendall Square i Boston og White City i London. IDC påstår at have alt det der skal til for at skabe Danmarks næste store væksthistorier. IDC vil i en unik alliance med 18 centrale partnere, fra store fonde og offentlige organisationer til private virksomheder., drive en” fælles vision om at reducere afstanden mellem forsker, iværksætter, investor og global virksomhed til et minimum”.
Den nød, IDC agter at knække, handler om, at danske forskere og virksomheder lever i hver sin verden, hvorfor forskning for milliarder ikke bliver omsat til vækst og arbejdspladser. I Danmark er der ganske enkelt ikke tradition for, at forskerne tager udgangspunkt i konkrete markedsbehov, når de forsker. Forskerne har siden 1960’erne hyldet fri forskningsret, og der er berøringsangst for at rykke forskning tæt på erhvervslivet, da den hurtigt får prædikatet “bestilt arbejde” i den akademiske verden.
Store virksomheder med egen forsknings- og udviklingsafdeling har ingen problemer med at få foden indenfor på universiteterne. Problemet er de mindre virksomheder, som udgør 90 pct. af samtlige danske virksomheder, som ikke er fortrolige med at interagere med universiteterne. For dem er universitetsmiljøerne et lukket land. Bureaukrati, høj egenbetaling og forståelseskløft mellem erhvervsliv og forskere er årsagen.
Det andet vækst- og erhvervseventyr, der er på vej, handler om brint. Danmark og Tyskland har i 2023 indgået en ”historisk” aftale om en brintledning, der skulle fragte dansk brint til Tyskland i 2028. Allerede i 2024 viste det sig, at dansk brint, som blev kaldt ”Danmarks næste eksporteventyr”, ville blive dyrere, end man troede i 2023, og at brint derfor ville få svært ved at konkurrere med sin fossile modpart. Hertil kommer, at de danske brintrør er blevet forsinket med flere år.
I sept. 2026 har politikerne med klimaminister Samira Nawa i spidsen besluttet at genoptage det milliarddyre brint-projekt, der nu markedsføres som ”et nyt grønt industrieventyr”. Brintbranchen, der i forvejen har snablen dybt nede i statskassen, jubler, selv om brint-projektet risikerer at påføre den danske stat (dvs. de danske skatteydere) udgifter i milliardklassen. Hvis projektet bliver til noget, kan den samlede statsstøtte løbe op i 16,5 mia. kr. i perioden 2030-2059. Hvis projektet ikke bliver til noget, vurderes de statslige udgifter til såkaldt ”strandede omkostninger” at blive 2,1 mia. kr. i 2028. Den risiko vil staten (dvs. de danske skatteydere) påtage sig.
Bundlinjen er, at politikernes brinteventyr er ekstremt usikkert. Der er ingen, der ved, om det vil være en god forretning at bruge de ca. 7 mia. kr. på at sende brint til Tyskland. De seneste par år har virksomhederne og politikerne derfor kæmpet om, hvem der skulle løbe den store risiko – virksomhederne eller staten. Det er brintbranchen, der vandt, idet en bred kreds af Folketingets partier har besluttet at flytte mere risiko over til staten og dermed skatteborgerne. ”Vi går ind i projektet med åbne øjne, selv om brintmarkedet er stadig umodent, og et brintrør er et stort projekt med flere risici. Men nogen er nødt til at bryde den cirkel”. Ingen kvaler, de danske skatteydere betaler.
Taget herfra
Leave a Reply