“Islamisering: Muslim, der har fordømt vestlig uddannelse og været knyttet til Hizb-ut-Tahrir, er nu lektor på Cambridge Universitet”

Selvfølgelig i SHITHOLE UK … som du kan se nedenunder, er hun meget “kvalificeret” :

Det skriver Karen Jespersen og Ralf Pittelkow om her

Taget herfra

Islamiseringen af Europa tager fart.

Det er nu for alvor ved at ødelægge Europas uddannelsesstederne. Dem, der er hele fundamentet for en moderne civilisation med oplyste borgere.

I Danmark har Hizb-ut-Tahrir netop opfordret muslimske gymnasieelever til at afvise vestlig levevis og stå fast på islam. Islam der er en totalitær og undertrykkende ideologi.

Og i Storbritannien er det netop blevet afdækket, at Cambridge Universitet, der regnes for et af verdens bedste, har ansat en fundamentalistisk muslim, som lektor ( assistant research professor of education). (The Spectator)

Det er Farah Ahmed. Hun har tilmed direkte fordømt de vestlige uddannelsesinstitutioner som en trussel mod muslimer.

Hun har nu ansvaret for at uddanne fremtidens undervisere på Cambridge. Ja, man tror, det er lønn. Men nej …

Farah Ahmed har tidligere været knyttet til Hizb-ut-Tahrir. Flere medier

I en bog udgivet for nogle år siden af Hizb-ut-Tahrir hævdede hun blandt andet om skolerne i Storbritannien:

• de misinformerer om flerkoneri og børneægteskaber – der er tilladt i islam
• de betragter islam som en religion på linje med andre religioner – i modsætning til islam, der betragter andre religioner som laverestående og underkastet islam
• At skolernes evolutionslære er i modstrid med islams skabelsesberetning
• At gruppearbejde mellem piger og drenge er galt
• og at det også er galt, at skolerne fremhæver demokrati som den eneste korrekte styreform. (se Berlingske)

Farah Ahmed har angrebet skolernes “forsøg på at integrere muslimske børn” som et forsøg på at “frembringe nye generationer, der afviser islam, og hun har skrevet … hvis samfundet er bygget på kufr [vantro], er det vores pligt at tackle denne udfordring som et fællesskab for at beskytte vores unge mod dens korruption,” det er The Spectator opsummering. (rights.no)

Farah Ahmed kritiserede den britiske nationale læseplan som “systematisk indoktrinering” for at skabe “modelborgere”, der støtter det sekulære kapitalistiske system.

Hendes syn på emnerne for undervisning og børns opdragelse burde også være opsigtsvækkende. Engelsk er “et af de mest skadelige emner”, fordi litteratur afspejler “sekulære og umoralske overbevisninger”. Romeo og Julie opfordrer til ulydighed mod forældre og sex før ægteskabet. Selv legepladsen er farlig, fordi den er fuld af “den konkurrence og individualisme, som vestlig kultur opmuntrer til”, og former børns personligheder væk fra islam. (rights.no)

Ahmed drev tidligere to privatfinansierede folkeskoler, hvoraf tilknyttede personer var forbundet med Hizb ut-Tahrir. Skolerne modtager fortsat offentlig finansiering, skriver The Spectator.

I dag underviser Ahmed kommende lærere på Cambridge – Storbritanniens førende universitet.

Hun er også direktør for Islamic Educator Learning Community (IELC) ​​i Cambridge, hvor hun har organiseret konferencer.

Her angribes “sekulær, neoliberal uddannelse” og der opfordres til “aflæring af konventionel læreruddannelse” til fordel for en “islamisk forankret” tilgang. Målet er at forberede muslimske elever på “akhira” eller livet efter døden, snarere end at fokusere på akademiske kvalifikationer. (rights.no)

I et sæt retningslinjer, hun er medforfatter til, “Hvor islamisk er min skole”, står det eksplicit, at den islamiske forståelse af uddannelse står i skarp kontrast til “at opnå læse- og skrivefærdigheder og andre disciplinære færdigheder dokumenteret gennem kvalifikationer.”

Hvorfor sker sådan en ansættelse?

Ahmed ville næppe blive ansat på et dansk universitet.

Men i Storbritannien er der et større pres for at bøje sig for ‘diversitet’, end der er i Danmark. Diverstet betyder, at man for eksempel i ansættelse tage hensyn til køn, etnicitet, seksuel orientering og religion, og at det kan sættes over faglige kvalifikationer.

Det var således også Cambridge Universitet, der ansatte Jason Arday og var stolt af ham som deres yngste sorte professor nogensinde. Men Arday så ud til at være en fusentast. Han blev voldsomt kritiseret for plagiat, og for kort tid siden trak han sig. Sagen om Arday blev set som endnu et grotesk eksempel på, hvor galt det kan gå, når hensynet til ‘diversitet’ står over faglige kvalifikationer.  (Den Korte Avis)

Efter sagen om Jasom Arday afdækkede The Spectators kommentator Andrew Gilligan oplysningerne om Ahmeds fundamentalistiske holdninger samt hendes løbende ansvar for uddannelsen af ​​fremtidige lærere.

Men der er også andre mulige forklaringer på, at man ansætter en person med Ahmeds holdninger.

I årevis har det været tilladt mellemøstlige og arabiske lande at yde store økonomiske tilskud til de trængte britiske universiteter. Cambridge Universitet har også løbende modtaget tilskud.

Der har man længe ment har haft en pris i form af indflydelse på universiteterne undervisning.

Det paradoksale er dog, at flere arabiske stater har stoppet deres tilskud, fordi de mener, at den fundamentalistiske organisation Det Muslimske Broderskab har for stor indflydelse på universiteterne. De frygter, at elever fra de arabiske lande bliver radikaliserede.

En tredje mulig forklaring kan bunde i hele Storbritanniens slappe udlændigepolitik.

Storbritannien har ikke tradition for en stram udlændingepolitik. Det britisk samfund er ekstremt ulige og klassedelt, rodet, uoverskueligt og uden en klar politik og uden stram udlændingepolitik.

Illegale migranter fortsætter med at strømme ind i landet. Og islamiseringen har i flere år været markant med ekstreme moskeer og shariadomstole – uden at politikerne greb ind og fik det stoppet.

Resultatet er en katastrofe for de britiske uddannelsesinstitutioner.

Andrew Gilligan, der har skrevet artiklen i The Spectator skriver om sine afdækninger: Endnu engang forudsiger jeg, at myndighederne absolut ingenting vil gøre og ignorere alle de beviser, der er skitseret i denne artikel. Sagen om adjunkt Farah Ahmed er dermed det seneste eksempel på Storbritanniens og Vestens gradvise selvmord. (rights.no).

I Danmark er billedet et noget andet.

Men det kan ændre sig, når antallet af muslimer vokser og presset for en islamisering bliver stærkere og mere truende.

Farah Ahmeds udnævnelse er på mange måder et spejlbillede af, hvor langt de vestlige eliteinstitutioner er villige til at gå, eller rettere sagt; hvor lidt de er villige til at forsvare sig selv, når grundlæggende værdier sættes på prøve. (rights.no)

Taget herfra