Islamofobi?

Neologismen islamofobi blev skabt i Storbritanien i forrige årti og blev lanceret i 1996 af en selvproklameret “Commission on British Muslims and Islamophobia (Kommission vedrørende britiske muslimer og islamofobi).”

Betegnelsen betyder ordret “uretmæssig frygt for islam,” men den anvendes i betydningen “fordomme mod muslimer” og slutter sig til over 500 andre fobier, som bogstaveligt talt spænder over hvert eneste spekter af livet.

Betegnelsen har opnået sproglig og politisk accept i en sådan grad, at FN’s generalsekretær i december 2004 præsiderede ved en konference med titlen “Confronting Islamophobia” (Kampen mod islamofobi) og i maj ved et Europaråds-topmøde, som fordømte “islamofobi.”

Begrebet byder imidlertid på adskillige vanskeligheder. For det første, hvori består sådan mere præcist en “uretmæssig frygt for islam,” når muslimer i islams navn i vore dage udgør den primære kilde til en verdensomspændende aggression, både verbalt og fysisk, vendt imod både ikke-muslimer og muslimer? Hvad, spørger man undrende, ville være en passende mængde frygt?

For det andet, selvom der så afgjort eksisterer fordomme mod muslimer, så sammenblander betegnelsen “islamofobi” på bedragerisk vis to forskellige fænomener: frygt for islam og frygt for den radikale islam. Personligt oplever jeg dette problem: Selvom jeg gang på gang har skrevet imod den radikale islam som ideologi, ikke imod islam som religion, har jeg figureret på andenpladsen til en “islamofobi-hånepris”” i Storbritanien, idet jeg blev skønnet at være Amerikas “førende islamofob” og endda blev kaldt for en “inkarneret islamofob.” (I virkeligheden er jeg en “islamisme-ofob.”)

Læs mere hos DanielPipes