André Rossmann her i en leder om Trump-derangement-syndrome hos Berlingskes lederskribent, Thomas Bernt Henriksen: “
”Billedet af råddenskaben og korruptionen omkring Trump hænger os allerede ud af halsen. Korruptionen og råddenskaben er gift for USAs demokrati og for vores eget demokrati, fordi vi helt naturligt spørger, om det mon også er sådan hjemme hos os selv”, spørger Berlingskes lederskribent, Thomas Bernt Henriksen, men undlader at svare. Det kan 24NYT hjælpe med.”
taget herfra
Vi kan lægge ud med, at de lyssky pengeoverførsler, som Trump for år tilbage har modtaget, er kommet via konti i Danske Banks skandaleramte filial i Estland, som i årevis hvidvaskede milliardbeløb fra organiseret kriminalitet og korruption fra især Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, og som fik en rekordstor bøde på 15,3 mia. kr. for hvidvasksagen.
Listen over fup og fiduser i det danske erhvervsliv er ellers megalang. Den omfatter ikke alene ukendte selskaber, men også danske ikonvirksomheder som FLSmidth, Mærsk, Hempel, Novo Nordisk, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Carl Bro Gruppen, SAS, Danfoss, Grundfos, Atea mv. Otte danske banker hjalp således bankkunder med at indrette sig i skattely. Godt 1.500 mia. kr., der ifølge flere landes myndigheder stammer fra kriminel virksomhed, er i perioden 2006-2015 blevet ført til skattely via konti i Danske Bank og Nordea. Jyske Bank havde i 12 år Rifaat al Assad, der er onkel til Syriens diktator Bashar al Assad, som kunde i bankens afdeling i Gibraltar.
Danmark har en lang tradition for karteldannelse, og antallet af kartelbøder stiger voldsomt. I Danmarks suverænt største kartelsag har 33 byggevirksomheder været mistænkt for ulovlig koordinering af priser. I en kartelsag i nedrivningsbranchen er mellem 10-20 personer og virksomheder blevet sigtet. Luftfartsselskabet SAS er af EU-Kommissionen blevet idømt en bøde på 70,2 mio. euro i en større kartelsag om fragtpriser. I 2017 blev Carlsberg og Royal Unibrew anklaget for at have koordineret priser og leverancer i Grønland. Carlsberg er i maj 2023 blevet idømt og har accepteret en bøde på 372 mio. kr. i Tyskland i en stor kartelsag, som har kørt i mange år. Senest har Tjekkiets konkurrencemyndigheder givet NKT og tre andre kabelproducenter en kartelbøde på 280 mio. kr. for ulovlig samordning af et såkaldt metaltillæg.
Danskerne, og især danske bønder, er så retskafne og pæne mennesker, at man godt kan reducere kontrollen med de støttemillioner, som EU-systemet sender op til Danmark. Til DR har Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard, sagt, at ”man ikke skal kontrollere de forkerte. Når man i forvejen er duksen i klassen, og det viser al erfaring, at danskerne og de danske projekter er, så er der ingen grund til at tage et kæmpe kontrolsystem ind over det“. Sådan. Skurkene kender vi i forvejen – de bor nede i Sydeuropa et sted. Løkkegaards budskab køber man ikke i EU. Unionens anti-svindel-kontoret, Olaf, har nemlig over fem år registret danske svindelsager for over 200 mio. kr. med især danske landmænd som synderne.
Det blev i 2025 lovpligtigt for konventionelle malkekvægsbesætninger at reducere køernes udledning af metan. Det kan ske enten ved hjælp af Bovaer eller ved at tilsætte mere fedt til foderet. Danske landmænd snyder med de tilskudspenge, de får tilsendt for at bruge foderstoffet Bovaer. Landmændene søger kompensation for de udgifter, der er forbundet med indkøb af stoffet, men i realiteten giver de ikke stoffet til køerne. De siger, at de har brugt stoffet og fået kompensation, men har faktisk smidt det væk.
I TV2-dokumentaren “Den sorte svane”, der blev vist i 2024, fik danskerne indblik i en verden af omfattende økonomisk kriminalitet. Over fem afsnit kunne dokumentaren afsløre, hvordan advokater og erhvervsfolk hjælper rockere og bandemedlemmer med en række forskellige aktiviteter som fakturafabrikker, skattesvindel, hvidvask og ulovlig bortskaffelse af forurenet jord. I dokumentaren kommer det bl.a. frem, at rådgivningsgiganten Cowi kendte til de massive problemer med håndtering og bortskaffelse af den forurenede jord fra et byggeri i Vallensbæk.
Der er også korruption og råddenhed i forsikringsbranchen. Fagfolk fortæller om et system, hvor økonomiske interesser påvirker tilstandsrapporterne. Både mængden af fejl og den måde, hvorpå skaderne bliver beskrevet i tilstandsrapporten, kan få direkte betydning for køberens mulighed for senere at få dækket en skade af ejerskifteforsikringen. Det store problem er upræcise tilstandsrapporter. Det, man ser gang på gang, er, at der bliver skrevet for mange forbehold ind i tilstandsrapporterne, og at det bliver formuleret på en måde, så forsikringen senere kan fritage det i sin dækning.
Tilstandsrapporten, som ofte bliver bestilt gennem forsikringsselskaber, er nøglen til, at køber kan få en ejerskifteforsikring. Forsikringsselskabet sender opgaven videre til en virksomhed, som udarbejder tilstandsrapporten. Og ifølge flere bygningssagkyndige er udfaldet, at der dels tages flere forbehold i rapporterne, ligesom skaderne beskrives mere generelt, end der er belæg for. Forsikringsselskaberne påvirker således de bygningssagkyndiges faglige vurderinger. For huskøberne betyder det, at den manglende præcision i tilstandsrapporterne gør det senere vanskeligere få en skade dækket på deres ejerskifteforsikring.
Så svaret på Thomas Bernt Henriksen spørgsmål er: Ja, der er også omfattende korruption og råddenhed herhjemme.
Ovennævnte eksempler stammer i øvrigt kun fra det private erhvervsliv, men der er også omfattende korruption og råddenhed i den offentlige sektor. Den kan man læse om her.
André Rossmann
aget herfra
Leave a Reply