“JERNTÆPPET ER TILBAGE”

Det skriver Asgar Aamund på baggrund af den russiske invasion af dele af Ukraine

WordPress driller igen 🙁

Jeg har tyvstjålet artiklen

herfra

“Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage. En røvet datter, dybt begrædt er kommet frelst tilbage”

Sådan skrev forfatteren Henrik Pontoppidan i 1918 i anledning af den forestående genforening med det Sønderjylland, vi måtte afstå efter nederlaget i 1864. For os moderne europæere kan det være vanskeligt at forstå og acceptere, at de fleste russere rummer lignende følelser over for tabet af Ukraine. I 1654 aflagde den ukrainske kosak-fyrste troskabsed til den russiske zar og bragte dermed landet ind under russisk suverænitet. Ukraine var medstifter af Sovjetunionen i 1922. Det blødende nationale russerhjerte vil derfor gerne have Ukraine tilbage i folden på den ene eller anden måde.

Optagelsen af de tidligere våbenbrødre fra Warszawapagten i NATO og EU blev i Rusland opfattet som ekstremt fjendtlige handlinger direkte vendt mod Ruslands nationale sikkerhed. Den moderne russiske formynderstat under Vladimir Putins ledelse hælder bevidst benzin på dette bål af fremmedhad og mistænksomhed. Putin-regimet sidder i dag så tungt på de russiske medier, at den almene befolkning ikke ser Putin som en sørøverkaptajn på erobringstogt, men som den ansvarlige, myndige og omsorgsfulde regent, der som en anden Christian den 10. snart vil ride over grænsen på en hvid hest og besegle genforeningen med den røvede datter.

Putin er en begavet mand, der ved, hvad han kan opnå, og hvad han ikke kan opnå. Det er næppe målet at indlemme Ukraine i det russiske rige, men snarere at sikre, at Ukraine bliver en del af den russiske autoritetssfære på samme måde som de østeuropæiske lande, der efter anden verdenskrig blev låst inde på den forkerte side af jerntæppet. DDR, Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn spillede nok formelt hver deres instrument i det røde kapel, men det var sovjetstaten, der bestemte hvad og hvordan, der skulle spilles. Derfor vil vi nu se et nyt jerntæppe, der sænker sig fra Østersøen til Sortehavet. Det kommer ikke til at ligne det gamle jerntæppe fra den kolde krig, men det bliver etableret af den samme grund. Putin er tidligere KGB-chef i DDR. Han kan sin politiske historie og ved, at jerntæppet gennem en total isolation af vestlig politisk, økonomisk og kulturel indflydelse frelste det håbløse socialistiske system for undergang gennem årtier.

Den totale, altomfattende isolation virker derfor systembevarende for totalitære regimer – som Rusland jo er i dag – og ikke systemomstyrtende, således som vi tror i de vestlige demokratier. 13 års benhårde sanktioner mod Saddam Husseins Irak væltede ikke diktatoren. Årtiers sanktioner mod militærjuntaen i Burma var ligeledes virkningsløse. For at forstå jerntæppets konserverende effekt på det kommunistiske system skal man forestille sig et Europa efter anden verdenskrig, men uden jerntæppet, for eksempel omkring 1960: I det kommunistiske Tjekkoslovakiet henslæber maskinarbejderen et trist ikke-liv i en trang og overfyldt lejekaserne. Hans kone må hver dag styrte rundt for at finde en kø, hun kan stille sig op i med sit indkøbsnet. Måske vil der være en stump pølse eller en luns kylling at få. Ellers vanker der igen-igen kogte kartofler og kål til aftensmad. Nu tager maskinarbejderen en tur over grænsen for at se, hvordan hans kollega, den tyske maskinarbejder lever. Tyskeren bor i en moderne og rummelig lejlighed. Her er pæne møbler og en stor TV- modtager. Familien køber ind i et velforsynet supermarked. Tyskeren ejer en folkevogn og har råd til sommerferie i Spanien. Det kommunistiske system havde naturligvis ikke kunnet overleve denne grumme konfrontation, men den selvvalgte isolation forlængede dødskampen i årtier.

Nu har Rusland atter brug for at holde de vestlige demokratier på afstand, således at Putin kan operere friere i og omkring Ukraine. Han behøver ikke at etablere et egentligt jerntæppe. Det har han folk til. Nemlig os i EU og USA: Putin iværksætter provokationer. Vesten svarer med sanktioner. Putin lancerer mod-sanktioner og opnår hermed lige nøjagtig den grad af isolation, der styrker det nationale sammenhold mod det ondsindede Vesten. Det ved Putin, og derfor er han på vinderkurs. I EU sidder vi passive i vores afmagt og rådvildhed. Den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld sagde ofte, at man kommer langt med et venligt smil og en pistol. USA og EU har vinket farvel til pistolen og sidder nu tilbage med kun et smil. Citronsmilet.

Taget herfra

8 Kommentarer

  1. Det kunne da være interessant at høre, hvad den almindelige ukrainer mener om besættelsen. Jeg tror, at han er ligeglad.

    At Putin ikke vil have krigsliderlige a-våben bevæbnede ind i dagligstuen er forståeligt. Og så har Asger Aamund da ret – Sydøstukraine er overvejende russisk, så jeg gætter på at befolkningen dernede ser afslappet på udviklingen.

    Og så fik vi da demonstreret, at Biden er en lallende senil olding uden styr på noget som helst. Det burde da være langt mere bekymrende end Putins lille magtdemonstration. Han kan da uden mindste anstrengelse sende Vesteuropa ud i konsekvensen af selskabt idioti ved at lukke for olien.

    Så slap af, og tag i stedet fat på de store problemer som manglende grænser i vesteuropa har skabt for fremtidige generationer af danskere, svenskere osv.

    • Du har så evigt ret, men i MSM kommer vi aldrig til at høre noget fra “manden på gaden” i østukraine. Hele ideen med MSM er at alle historier med vold og magt skal vinkles så de passer ind i det teater MSM opstiller hver gang de leger “journalister”.

      Hvis man er østukrainer så tror jeg heller ikke man ser det som krig eller besættelse, det er jo samme folk.

      Da Danmark tog Sønderjylland tilbage var danskerne på den før tyske side af grænsen nok næppe kede af det, der mangler lidt historisk perspektiv hos MSM.

      At Von der Lyven står og hyler op om den uretsmæssige besættelse af østukraine er det rene hykleri. Hun står i spidsen for den organisation som dag efter da sender muslimske invasionsstyrker in i EU for at ødelægge medlemsstaterne.

    • Nej, der er gået for lang tid med ukrainsk uafhængighed til, at ukrainerne er ligeglade. De er blevet ukrainere i mellemtiden, som danskere er danskere. Putin & co forregner sig her i nostalgi, som er passé. Når krigen begynder at trække i langdrag og myrderierne vokser, bliver ukrainernes had over for russerne uendeligt skelsættende.

      En bedre beskrivelse er Tysklands besættelse af Danmark i 1940. Ukraine blev også militært afvæbnet som Danmark – ikke af radikale fantaster – men ved Budapest-memorandummet fra 1994.

      • Som sønderjyde med dansk-tyske rødder på min mors side og dansk-svenske på min fars side er det min helt klare erfaring, at nationalitet aldrig går over. Mine hjemmetyske venner er ikke blevet danske ligesom min sønderjyske danske familie aldrig er blevet tysk. Vi lever alle fordrageligt med hinanden, men det tyske mindretals samlingssted i min fødeby vil til evig tid være ”dachau” – sådan i al venskabelighed.

  2. Jeg tror det hele ville have set anderledes ud hvis Trump var blevet siddende.
    Jeg ser nu der var en bagtanke ved at Trump ville købe Grønland.
    Og i det han sagde til Frau Merkel at det var en dårlig ide, med Mordstreem 2.
    for så blev Europa formeget afhængig af Rusland.
    Det burde ringe i EU politikernes ører.

    • Hvis Trump var blevet siddende, ville han uden tvivl have klappet i sine små hænder fra WH, som han jo også gør nu fra MarALago. Derefter ville Putin opmuntret være gået videre med Polen, Ungarn, de baltiske stater, måske Finland, Sverige, Bornholm … et NATO uden US opbakning ville have stået magtesløs.

  3. Aamund sammenligner med “en røvet datter”. Jeg vil snarere sammenligne Ukraine/Rusland forholdet med en kvinde, der forlader sin partner og klarer sig meget bedre uden. Den forladte psykopatiske partner kan ikke tåle synet af det og synes herefter, at han har ret til at stalke og i sidste ende myrde sin ex.

  4. P. SKOV lyder til at være en mand eller kvinde
    fra venstrefløjen. (Måske en fraskilt kvinde der
    har brugt børnene som våben eller afpresningsmidler
    mod deres egen far, som de måske meget hellere vil
    bo hos. Fordi fraskilte kvinder oftest ikke kan finde
    ud af at være “familie” eller både far og mor for
    børnene) Men om P. står for Pia, Pernille, Poul eller
    Peter kan vi jo ikke vide. Men mon ikke det afgørende
    for Rusland er, at man ikke vil have NATO atomvåben
    klos op ad sin dørtærskel. Ligesom USA ikke ville
    acceptere atomraketter på Cuba.

    Det er sært med de røde. De vil forsvare danskerne mod
    russerne, mod co2, mod influenza, mod uligeret, mod
    metoo krænkelser, mod racisme, mod rabatter på hybrid-biler,

    men de vil absolut ikke forsvare os mod fremmedinvasion,
    afrikanisering, overbefolkning, kæmpekriminalitet og
    folkeudskiftning eller folkedrab.

    Hvor er logikken i det? Er “forsvaret” af diverse værdier
    andet end rødfascistisk hykleri?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.