“Jødehad for fuld udblæsning” + “Tostatsløsningen er en farlig utopi – så længe vold og terror hersker”

Lars Hedegaard har heller ikke noget tilovers for alle hamas nyttige idioter blandt vestlige “ledere”

Der burde være en fjerde cirkel i ovenstående Venn-diagram om opportunistiske vestlige ledere så som Macron, Stamer og alle de andre nyttige hamas idioter —

Taget herfra

Regeringerne i det ene vestlige land efter det andet har anerkendt en stat ved navn Palæstina. Andre, bl.a. Frankrig og Storbritannien, planlægger at gøre det.

Det er uvist, hvor denne stat ligger, og hvilke grænser den har. Ingen kender dens regering og få har kendskab til dens bærende ideologi, som er at udrydde Israel. Eller også er de ligeglade.

Iveren for at anerkende en stat, der aldrig har eksisteret og beboet af et folk, der blev opfundet i 1970’erne efter tilskyndelse af Sovjetunionen, må ses som en påskønnelse af Hamas’s grusomheder den 7. oktober 2023, der til den vestlige verdens skjulte tilfredshed medførte drab på hundreder af israelere, voldtægter, tortur, afbrænding af småbørn og gidseltagninger.

Det har gjort et vældigt indtryk i Vesten. Folk, der er villige til at gå til disse yderligheder, fortjener respekt.

Ingen i de vestlige lande omtaler det faktum, at Israel – landet mellem Jordan-floden og Middelhavet – er jødernes og har været det i 3000 år. Jøderne er områdets oprindelige befolkning, og de såkaldte palæstinensere er tilflyttere, ligesom muslimerne er ubudne gæster i vores land.

Det er svært at forstå det Israel-had, der har sænket sig over Europa. Hvad har Israel gjort andet end at overleve omgivet af fjender, som vil staten til livs og udrydde jøderne?

Men det er måske alligevel ikke så svært. De europæiske landes had mod den jødiske stat er en direkte afledning af det had, som Europa altid har næret mod jøder.

Hamas har bare gjort det legitimt at lufte det i fuld offentlighed.

Taget herfra

Jeg må indrømme at denne karikaturtegning synes at få mere og mere ret

Tostatsløsningen er en farlig utopi – så længe vold og terror hersker

Espen Erik Olavsen giver her et godt perspektiv, som åbenbert er alt for svært at forstå for opportunistiske hamas zombie politikere 🙁

Taget herfra

Der tales meget om “to stater for to folk”. Flere og flere europæiske ledere anerkender Palæstina – som om det var en fuldt fungerende stat, der var klar til fredeligt naboskab med Israel. Men lad os være ærlige: Hvilken slags stat taler vi om?

En klanbaseret, korrupt, voldsforherligende og antidemokratisk konstruktion – hvor børn læres at hade jøder, og hvor martyrium fejres over livets værdi. Er det det, Vesten nu ønsker at give stats-status?

Fra stenalder værdier til vestlig sympati

I dele af det palæstinensiske samfund er det ikke ytringsfrihed, retssikkerhed, respekt for kvinders og individers værdighed, der hersker – men en æreskultur, islamistisk magtsprog og magt gennem vold og terror. Når Hamas bruger hospitaler som skjolde, og børn som PR-værktøjer, er det ikke fordi, de har mistet kontrollen. Det er selve kontrollen.

Og mens dette foregår, står europæiske ledere og nikker bekræftende til “Palæstinas ret til selvbestemmelse” uden et eneste krav om reform, ansvarlighed eller anerkendelse af Israels eksistens.

Fred og sameksistens? På hvilket grundlag?

Hvordan kan man kræve, at Israel – en velfungerende stat med retssamfund, demokrati og mindretalsrettigheder – skal leve side om side med en enhed styret af jihadister og autokrater?

Hvor er kravet om, at palæstinenserne skal gennemgå en værdibaseret løsning? Hvor er presset mod propaganda, voldens romantik og religiøs ekstremisme?

Hvis man skal opbygge en bæredygtig stat, skal det begynde med et fundamentalt skifte i den herskende mentaliteten. Og den forandring skal komme indefra – ikke påtvinges udefra af diplomater i jakkesæt.

Ingen intern revolution – ingen tostatsløsning

Tostatsløsningen er ikke bare død. Den er farlig – fordi den forudsætter, at to helt forskellige samfund, med diametralt modsatte værdigrundlag, skal fungere som naboer. Det vil ikke ske uden en intern revolution i det palæstinensiske samfund. Ikke symbolsk. Ikke på papiret. Men i virkeligheden.

Hvis palæstinensiske ledere ikke konfronterer ideologien om vold, terror, klanstyre, kvindeundertrykkelse og islamistisk ekstremisme, vil en palæstinensisk stat kun blive en permanent krigsmaskine – ikke en nabo.

Og så er det ikke kun illusionen om to stater, der skal begraves. Så skal Vesten også holde op med at lade som om, at dette er et spørgsmål om “retfærdighed” – når det i virkeligheden handler om værdier, vold og eskapisme.

Taget herfra