Aviser har ofte travlt med, når der i forbindelse med politiaktioner er sket et eller andet, som bagefter kræver undersøgelse, at skrive ‘politiet undersøger politiet’, for at sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsernes objektivitet.
Det samme sker, når de skriver om hændelser i sundhedsvæsenet, ‘læger undersøger læger’.
Nu vil Fagbladet Journalisten og 5 ‘eksperter’ fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet gennemgå filmen ‘Den hemmelige Krig’ og dens efterspil for at få klarlagt, om der er hold i de voldsomme anklager, der er rejst mod udsendelsen.
“Vi vil gerne rense luften med en objektiv rapport,” siger Jakob Elkjær, chefredaktør på Journalisten.
Programchef på DR2, Gitte Rabøl siger, at hun er sikker på, at ekspertpanelet vil nå til samme konklusion som DR selv. Nemlig at der ikke er noget at komme efter.
Med uddrag fra metroXpress 15. februar 2007
Nej det er jeg da også sikker på – se selv min overskrift, som du nok ikke ser i nogen avis.
Én af de såkaldte eksperter, der skal undersøge sagen, er den radikale Mette Bock, der er tidligere chefredaktør på Jyske Vestkysten. For et par uger siden gjorde hun sig bemærket i programmet Chefredaktørernes Klub på DR2 ved at hyle op om, hvor forfærdeligt det var, at Anders Fogh i en sidebemærkning til Berlingske Tidende havde sagt, at DR måske skulle undersøge sig selv. Bock var så ophidset over udtalelsen, at hun ikke engang ville lade gæster af anden opfattelse tale ud. Nu skal hun altså fremstå som uvildig ekspert. Det her er et klokkeklart tilfælde af inhabilitet, men da Bock har de rigtige meninger er det selvfølgelig ikke noget problem…
-> #1
Jeg så det samme program, og jeg tror allerede konklusionen er skrevet.
Nå da -er det DER hun er havnet, Mette Bock !
Jeg så udsendelse og tænkte- hold da op, er hun igang med en poltisk karriere ?
Og tænkte også, at hun lød som et ekko af Lone Dybkjær.
Mette Bock har nu fået sit eget program på DK4. Hendes første gæst var Bertel Haarder, der blev bombarderet med bebrejdelser af, at han på et spørgsmål i Folketinget fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen havde erklæret sig enig med denne i, at det var forkert af en forfatter til en lærebog i folkeskolen at sige følgende om DF: “Dansk Folkeparti har i sin korte historie især fundet en platform i dansk politik på indvandrerspørgsmålet og en nationalistisk profil, der kan appellere til de danskere, der søger tilflugt i drømmen om det nationale fællesskab omkring den svalende Tuborg i kolonihavehuset.” Haarder understregede samtidig, at han ikke kunne eller ville ændre i lærebøgerne, men det var ikke nok for Bock, der var rasende over, at Haarder overhovedet havde givet udtryk for sin mening. I virkeligheden var det nok snarere det, at han havde erklæret sig enig med DF, der var problemet.
Heldigvis gav Haarder hende igen, som vi kender ham, og lod sig ikke intimidere af Bock: “Du snakker og snakker”, sagde han bl.a., hvortil Bock svarede “i lige måde.”
P.S. Mette Bock er storesøster til den radikale EU-politiker Anders Samuelsen.
Misundelse er en grim ting…
-> 5
Det har du fuldstændig ret i…og når du ligefrem understreger konklusionen med et “strålende” eksempel..såeh!