“Kamala Harris talte så smukt at Ulrik Bie fik gåsehud”

Det skriver André Rossmann her

Taget herfra

Danskerne forstår ikke nuancerne og forskellene mellem Republikanerne
og Demokraterne, og amerikanske forhold bliver i Danmark typisk
diskuteret og fortolket i en dansk kontekst. Det skyldes de
statskontrollerede danske medier, som i stedet for oplysende
journalistik serverer sympatierklæringer, der skal få danskerne til at
fatte sympati for den ”gode sag”, dvs. Demokraterne og Biden/Harris. I
deres vinkling, framing og kildevalg læner de danske vasalmedier sig
udelukkende op ad de venstreorienterede amerikanske medier og stiller
ukritisk op som klakører for Demokraternes bandbuller. Og hr. og fru
Hakkebøf, der ikke har særlig meget mellem ørerne, æder alt råt.

USA-analytikeren Mads Fuglede er en af de få i dette land, der har
svært ved at forstå, at danskerne altid hepper på Demokratiske
præsidentkandidater og præsidenter. Ifølge Fuglede er Demokraterne og
Republikanerne slet ikke er så forskellige, som de danske medier gør dem
til. ”Det, man aldrig oversætter, er, at Republikanerne står for,
at magten skal være så decentral som mulig. Hvis man kunne flytte
republikanere til Europa, ville de i EU-sammenhæng kæmpe for, at
nationalstaterne var stærke, og at EU skulle blande sig i så lidt som
muligt. Hvis man i Danmark sagde, ‘vil du stemme på et parti, der ønsker
at lave et fælles sundhedsvæsen eller en fælles folkeskole i EU?’, tror
jeg, de fleste danskere ville sige: ‘Nej, det kan vi godt finde ud af
at gøre alene i Danmark – det skal vi ikke blande sammen med alle de
andre’. Folk kigger altid helt forvirret på mig, når jeg siger, at der
så er ret stor sandsynlighed for, at de i USA ville stemme republikansk
”, siger Fuglede til Berlingske.

Det er også i samme kontekst, at man skal forstå Republikanernes
modstand mod Obamacare, der skulle garantere alle amerikanere
sygesikring. ”Det danskerne ikke forstår, er, at de aldrig selv
ville acceptere et lignende føderalt system. Vi ville aldrig acceptere
et EU-baseret sundhedsvæsen. Romneycare og Obamacare er det helt samme
system. Mitt Romney gennemførte en reform af sundhedsvæsenet i
Massachusetts, det kopierede Obama og ville gøre føderalt, og så siger
mange amerikanere fra. Min pointe er, at det ville mange danskere også
”, siger Fuglede.

Når det drejer sig om amerikansk politik, følger de danske
vasalmedier det propagandaspor, der er lagt af de Demokrat-venlige
medier i USA. For det danske establishment og medierne er udsigten til
Trump i Det Hvide Hus et mareridt og Kamala Harris er den drøm, der kan
forhindre mareridtet. Hun er garanten for, at Danmark kan blive ved med
at nyde amerikanske sikkerhedsgarantier, slippe for at trække sin del af
læsset og sende regningen til USA. Derfor krydser politikerne og
vasalmedierne fingre for Harris.

”Kun moderate og pragmatiske Demokrater kan redde det amerikanske demokrati fra Trump”, mener Bjarne Corydon. ”En
periode mere med en mand, der har gjort så bevidst skade på demokratiet
som Trump, vil være vanvid. Parolen frem mod nov. 2024 bør være ’Anyone
but Trump’ ”,
skrev Berlingskes Birgitte Borup i en leder. ”Kamala Harris står nu til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Hendes første valgtale gav mig gåsehud”, skrev Berlingskes Ulrik Bie forleden.

De kan dog alle sammen få sig en slem forskrækkelse. For det første
er det kun marginaler, der p.t. skiller Trump og Harris. Derfor er intet
afgjort, selv om Berlingskes Ulrik Bie får gåsehud og de danske medier
næsten har kåret Harris til præsidentvalgets vinder. For det andet har
hajerne det med at slå til, når de lugter blod. Hvis de Demokratiske
lokalpolitikere, der går efter plads i Senatet, Repræsentanternes Hus og
parlamenterne i de enkelte delstater konkluderer, at Kamala Harris er
en belastning, kommer knivene frem og så bliver det ikke kun Bye, Bye
Biden, men også Bye, Bye Harris

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. Vi får tidlig og sent ørerne tudet fulde af at Trump vil ødelægge demokratiet.
    Hvordan?
    Det har jeg aldrig hørt en fornuftig forklaring på, tvært imod, er “Demokraterne” i fuld gang med at gøre det de beskylder andre for.
    Man kan ikke undgå at lægge mærke til hvordan “Demokraterne” uden blusel, lyver lige så stærkt som en hest kan rende.
    De fører sig frem med en arrogance der nærmer sig hovmod, og med sikker overbevisning om at de aldrig bliver stillet til ansvar.
    De håner en stor del, eller måske den største del af den amerikanske befolkning.
    Hvis man er i tvivl, er FBI direktørens attituder under Kongres høringer et levende eksempel.
    Magtens arrogance skinner tydelig igennem, hans foragt er klart gennemskuelig, og hele processen keder ham.
    Han lyver for Kongressen uden konsekvenser, han ved han er urørlig.
    Chris Wray er idet hele taget en kedelig karl, men magten over FBI ligger i hans hænder.
    Kongressen/Republikanerne er en flok tandløse kællinger, ellers var han forlængst havnet i spjældet.

  2. Det mest groteske er, at den kulturradikale “avis” Berlingske igennem lang tid har markedsført sig selv som “Danmarks førende borgerlige medie”.
    Den Trump-hadende pamflet burde i stedet tage navneforandring til “Land og Folk” efter den hedengangne kommunistiske partiavis…

  3. ” læner de danske vasalmedier sig
    udelukkende op ad de venstreorienterede amerikanske medier”

    Det var meget pænt formuleret. Som jeg ser det, så vælger danske medier det værst tænkelige snask fra de allerværste amerikanske slammedier. Fuldstændig ukritisk hadefuld propaganda til de danske halvhjerner. Siden Trump i 2015 offentliggjorde at han stillede op til præsidentvalget, har jeg mødt én enkelt dansker, som kunne lide ham. Resten fatter intet. De har et komplet urealistisk billede af, hvad der foregår i USA og hvad de to partier står for

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.