“Kennedy slår måske kludene sammen med Trump”

Det skriver Lars Hedegaard her

Taget herfra

Robert F. Kennedy Jr. overvejer at indstille sin præsidentkampagne for i stedet at give sin støtte til Donald Trump. Det meddeler Kennedys vicepræsidentkandidat, Nicole Shanahan, under et interview i dag.

“Der er”, siger hun, ”to valgmuligheder, som vi overvejer. En af dem er at fortsætte med præsidentkampagnen for at danne et nyt parti, men vi risikerer at gøre Kamala Harris og Tim Walz [til henholdsvis præsident og vicepræsident], fordi vi trækker flere stemmer fra Trump [end fra Harris].”

Shanahan fortsætter: ”Eller vi trækker os lige nu og slår os sammen med … Donald Trump, og forklarer for vores tilhængere, hvorfor vi har truffet dette valg … det er ikke nogen let beslutning.”

Robert F. Kennedy Jr. erklærer, at han altid er villig til at tale med lederne af et hvilket som helst parti for at fremme sine politiske mål: nemlig at tilbagerulle ”den kroniske sygdomsepidemi”, få en ende på krigsmaskinen, udrense regeringen for store virksomheders indflydelse, komme miljøforureningen til livs, beskytte ytringsfriheden og gøre op med politiseringen af ordenshåndhævelsen.

Hvis det er Kennedys målsætning, vil han næppe få besvær med at komme til en forståelse med Trump. Han kan måske tilmed forvente at få en fremtrædende post i en Trump-administration.

Selv om Kennedys meningsmålinger ikke er imponerende, vil en alliance med Trump givetvis resultere i en væsentlig styrkelse af det tidligere præsidents valgchancer.

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. Jah, ikke nogen dårlig ide, at slå pjalterne sammen, men John F. har sgu også nogle mærkelige ideer.
    Han er klima “Freak” og det er ikke sikkert det er i harmoni med Republikanerne.
    Det er helt sikkert, at der følger nogle krav med ved “salget” af de fem procent vælgere, men er de ikke ublu, bør de give hinanden håndslag, og man kan så senere luge det værste ukrudt væk.
    Alternativet er den sindssyge Kamala og DNC, som vil lægge USA i ruiner.
    Når man ser hvad der foregår under deres såkaldte “Kongres” kan det sammenlignes med et vækkelses møde for “De sidste dages hellige”
    Det er ikke et politisk parti der holder møde, men en sekt!

  2. Han kunne blive en udmærket sundhedsminister, med hovedmålet at stække medicinselskabernes magt og få medicinpriserne ned på samme niveau, som i mere civiliserede lande.

    Først skal alle “vaccine-mandater” rulles tilbage, så ingen kan presses til at deltage i mRNA forsøgene længere. Dernæst skal der laves en lovgivning, som forbyder alle der har arbejdet for de føderale myndigheder at blive ansat af medicinselskaber.

    Han kunne også blive en god miljøminister, men det vil kræve at han ikke har noget med klima at gøre. Vi må ikke glemme at deres miljøstyrelse kategoriserede CO2 som en forurenede gasart og det måtte en tur forbi retten, før de trak deres regulering tilbage. Derfor vil det være farligt for Trump at have ham på den post, hvis ikke alt hvad vedrører klima, flyttes til et andet ministerium.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.