“Klimakampen” – vor tids skandale

Sådan skriver Steen Leth Jeppesen i denne gode artikel, og det kan man kun give ham ret i

jeg har tyvstjålet artiklen

herfra

Minksagen kører for fulde omdrejninger i den offentlige debat. Om ikke andet afslører den i hvert fald en brøstfældig regeringspraksis, et embedsværk med kujoneret ledelse og ukendskab til centrale spilleregler på området. Forløbet kan med rette betegnes som kritisabelt.

Imidlertid kan denne misere slet ikke konkurrere med, at “Klimakampen” uden sammenligning er vor tids største økonomisk-politiske og mediemæssige skandale. Og den inddrager ikke blot regeringen, men et bredt politisk flertal.

Selv om man ikke er “klimaforsker”, er det i hvert fald relevant at rejse spørgsmål om boniteten i den eksisterende “konsensus” vedrørende klimakrisen. Umiddelbart er det vel indlysende, at en klimamæssig sandhed ikke seriøst skabes via opinionsundersøgelse blandt såkaldte klimaforskere mv. I så henseende nytter det heller ikke, at FN bakker op, og at politikere og journalister er til fals for myten.

I sig selv er det således en skandale, at klimaforskere, der ikke sværger troskab til de toneangivende statistiske klimamodellers CO2-aksiom, stort set udskammes eller i hvert fald så godt som ikke omtales i de gængse medier. Selv sådanne, der tilkendegiver at hylde CO2-teorien om den menneskeskabte drivkraft – for overhovedet at få ørenlyd – men i stedet peger på mulige afværgeforanstaltninger mv. – betragtes som renegater.

Denne skribent kan bestemt ikke anses for klimaekspert – endsige klimaforsker. Han har dog forstået, at klimaændringer slet ikke er noget nyt i klodens historie, og at der i videnskaben gør sig forskellige opfattelser gældende om årsagerne dertil, samt om dagens situation. At det i det hele taget er en kompliceret sag, hvor der ikke kan etableres forsøg i relevant skala. Sådanne velkvalificerede “klimaafvigere” blandt forskerne – de findes skam også herhjemme – kommer som nævnt næsten ikke til orde i den offentlige debat. LÆS OGSÅ:  Klumme: A beautiful friendship

Her er det nemlig politisk besluttet, hvad sandheden er, og der er ikke brug for “mere vrøvl” om den sag. Den er “afgjort” siges det eksempelvis fra det danske meteorologiske institut. Internationalt set er oraklerne – foruden af FN – anført af paven og en svensk skolepige, ombejlet af især vestlige politikere, der håber at spinde vælgerguld på “klimakampen”.

I sig selv er det en gedigen skandale, at en grundlæggende kritik og diskussion af klimaforandringer og deres årsager stort set afvises i førende medier, således i TV og i de store landsdækkendes aviser som Politiken og Berlingske, der har ganske hjernevaskede klimamedarbejdere. Forsøg på nuanceret debat forsvinder i populistiske tåger i en halvreligiøs klima- og syndflodsangst. For det meste er det kun i de sociale medier, sagen søges endevendt, eksempelvis i FB-gruppen Klimarealisme.dk.

Selv kritik af de påtænkte danske indsatser i “kampen” kan efter omstændighederne give politiske skrammer. At Danmark angiveligt skal bruge 800 mia. kr. til indsats “for klimaet”, synes i vide kredse naturligt, og mange mener vist endda, at det er for lidt. At det stensikkert ikke vil have nogen mærkbar indflydelse på klimaet – uanset hvad drivkraften til klimaændringer måtte være – er tilsyneladende ganske ligegyldigt. Selv de såkaldte økonomiske vismænd i DØR vakler hjernevaskede rundt i det spor.

Det er faktisk en skandale uden lige.

Taget herfra

6 Kommentarer

  1. Steen Leth Jeppesen er en klog og hæderlig mand. Altid værd at læse.

    Enhver normalt begavet dansker der vil bruge noget tid på at læse bøger som “Den maniske sol” eller rapporter af Lomborg og Svensmark, vil hurtigt finde ud af at co2 er en uskadelige og nødvendig luftart. Den har været i atmosfæren i millioner af år, og planterne kan ikke undvære den. Og solen har en afgørende rolle for alt med vind og vejr. Klimakampen er derfor uvidenhed og kommunisme camoufleret som klimaredning.

  2. Lige så længe som mennesket har eksisteret, har der optrådt “Dommedags prædikanter”
    Ingen har endnu haft ret.
    Hvorfor skulle de nuværende pludselig have ret?
    Massehysteri uden bund i virkeligheden.
    Nu har jeg levet siden 1945, og vejret arter sig sgu som det altid har gjort.
    Dumme politikere og andre fantaster har opkastet sig selv som guder, der tror de har kontrol over Jordens klima.
    Idioter!

  3. Glimrende skrevet af Steen Leth Jeppesen men det er efter min mening ikke længere korrekt
    at “Klimakampen” uden sammenligning er vor tids største økonomisk-politiske og mediemæssige skandale.

    Covid-plandemien er en endnu større og endnu mere omfattende skandale/forbrydelse.
    Også den inddrager ikke blot regeringen, men et bredt politisk flertal.
    Vestens import af stemmekvæg fra mere eksotiske lande kan også sammenlignes med ‘klimakampen’.

    Alle tre skandaler fortjener mere opmærksomhed.

  4. Flere gigantiske skandaler er ved at omringe os og gøre kål på os.
    Hvilken skandale der er den allerstørste kan det være svært at afgøre.

    Der er den falske klima- og co2-krise. Den helt forkerte håndtering af kineser-influenzaen. Den ægte og livstruende indvandrings-krise. Den kommunistiske familie-, skilsmisse- og børnepolitik. Den erhvervs-ruinerende erhvervspolitik. Den demokrati udhulende EU-politik. Den altundergravende woke-feministiske politik. DRs, TV2s og papiravisernes landsskadelige og mandsfjendske politik. De radikales og enhedslistens hovedløse, asociale og anti-danske aktivisme. VKs og DFs svigt gennem mange år.

    Det var ti kæmpeskandaler. Der er sikkert flere. F.eks. er Chrborg en skandale i sig selv.

    • Jeg kan nogle fra landbruget:
      Løgnen om kvælstofforureningen. Løgnen om RoundUp. Løgnen om grundvandet. Løgnen om økologi. Løgnen om hvem der fra 60’erne og frem forurenede vore vande.

      Og lidt diverse: Løgnen om A-kraft. Alle løgnene om uddannelsessystemet. Løgnene om indtjeningen i den offentlige sektor. Løgnene om prisen på indvandringen.

      I kan sikkert selv fortsætte.

      Vi er blevet fodret med løgn – som gæssene i Strasbourg har socialisterne af alle farver proppet os med løgn.

      For mig er der kun to spørgsmål af interesse: Hvordan undgår vi at at blive fyldt med løgn, og hvornår kommer næste istid?

  5. Håber at mange læser denne fine artikel af Steen L.J. Bedst at trykke på “herfra” da man så får adgang til endnu flere gode oplysninger.

    At skrækpropagandaen om klimaet og co2 er et globalistisk-kommunistisk komplot som går ud på at skræmme borgerne til at stemme på røde verdensfrelsende politikere, så de kan tilrane sig penge og magt, er soleklart for enhver der gider tænke selv, og ikke lader sig nøje med MSM.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.