Det skriver Lars Hedegaard her
Taget herfra

Ifølge en rapport, der i går blev offentliggjort af on-line mediet Drop Site News, har højtstående talsmænd for det amerikanske militær opfordret USA’s mellemøstlige allierede til at forberede sig på et muligt amerikansk-israelsk angreb på Iran, og ifølge flere andre rapporter har både Washington og Jerusalem allerede besluttet sig for en militær aktion mod mullahstyret. En af Drop Site News’s kilder siger, at det nu kun er et spørgsmål om tidspunktet – ikke om et angreb vil blive gennemført. Det er op til Trump at beslutte, om der allerede skal slås til denne weekend.
Kilderne meddeler, at de amerikanske militær-planlæggere ikke bare vil koncentrere indsatsen mod Irans nukleare anlæg, affyringsramper for ballistiske missiler og den konventionelle militære infrastruktur, men også gå efter at eliminere det iranske styres øverste ledelse – og især kommandanterne for Den Islamiske Revolutionsgarde.
Formodningen i Trump-administrationen er, at et vellykket slag mod den iranske ledelse vil give stødet til nye massedemonstrationer, der kan medvirke til at bringe Den Islamiske Republik til fald.
”Beslutningen er taget. Det vil ske”, siger en kilde.
En tidligere højtstående amerikansk efterretningsofficer, der nu er rådgiver for arabiske regeringer, citeres for at sige, at det denne gang ikke drejer sig om de iranske kernevåben eller Teherans missilprogram. ”Det handler om et regimeskifte.”
Der kan næppe herske tvivl om, at Trump er under pres for at følge op på sine løfter om at komme de iranske frihedskæmpere til undsætning. Den saudiske forsvarsminister, Khalid bin Salman, skal have advaret amerikanerne om, at det iranske regime vil gå styrket og opmuntret ud af den månedlange konfrontation, hvis Trump ikke gør alvor af sine løfter.
Som altid har bødlerne i Teheran truet med al landsens ulykker, hvis nogen antaster deres blodige tyranni, bl.a. at de vil ramme Tel Aviv med ballistiske missiler, men hvor megen skade, de kan tilføje den velbeskyttede jødiske stat, er tvivlsomt.
Det kan ikke ofte nok understreges, at det iranske regimes fald vil være et banesår for den ”rød-grønne” (kommunistisk-islamiske) pøbel, som i længere tid har huseret i Vestens storbyer og skaffet sig indpas på universiteterne og i mediernes redaktionslokaler.
Dels vil pengene til gadekæmperne, terroristerne og fjernsynets slebne udlæggere af mullahernes noble hensigter tørre ind. Dernæst vil de iranske masser kunne fortælle, hvilken ulykke det er at leve under den virkeliggjorte islam.
Når de vestlige regeringer, eksperter og medier fortæller om det fortjenstfulde i den muslimske massetilstrømning, vil iranerne kunne sige: Det har vi prøvet i 1400 år og betragt resultatet.
Taget herfra
Og hvis/når USA og Israel gør det, vil de (andre) vestlige regeringer – med få undtagelser – klynke og vride hænder, men de fordømmer angrebet. Men samtidig vil de være tavst enige …

Her har du nogle af dem, som Trump forhandler med – det lyder ikke som om de søge rkompromis
Den samling idioter ser ikke særligt entusiastiske ud, de ser nærmest pligtskyldige ud.
Mon ikke de inderst inde, er klar over at de lever på lånt tid?
Kan nogen forklare hvorfor Israel og USA ikke
forlængst er gået efter at ramme de allerøverste
topledere, som f. eks. slagteren fra Teheran, dommer død,
altså den blodtørstige fanatiker Khoimeini. Hvorfor har
han været fredet i årevis? Man har jo vidst hvor han holdt til.
Da man bombede atom-anlæg, raket-batterier, radar-anlæg og
terror-lejre, hvorfor gik man så ikke efter top-ledelsen? Eller
ramte man ved siden af?