Konspirationsteorier

I går aftes lagde jeg vejen forbi Christiansborg Slotsplads og Ved Stranden, hvor jeg hørte en mand nævne ”konspirationsteorier”. Jeg antog han sigtede til demonstrationen arrangeret af Men in Black.

Ordet konspiration har latinske rødder, og betyder omtrent at ånde sammen.
En succesfuld konspiration fordrer jo nok også en eller anden form for åndsfællesskab.

En af de første blogs jeg begyndte at læse og kommentere på var Mikkel Anderssons blog holocaust-info.dk, der naturligt nok bl.a. omhandlede holocaust og holocaustbenægtelse.
Ifølge holocaustbenægtere er holocaust en gigantisk historieforfalskning, og at skabe og opretholde så enorm en historieforfalskning kræver selvsagt en meget omfattende sammensværgelse/konspiration.

Holocaustbenægtelse er indbegrebet af konspirationsteori, men er det utænkeligt at tusindevis af mennesker samarbejder i hemmelighed, f.eks. om at føre offentligheden bag lyset vedrørende forhold, som er af stor samfundsmæssig og måske endda international betydning?

Holocaust var i sig selv en meget teorisk konspiration indtil samarbejdet om ‘den endelig løsning’ faktisk og i hemmelighed blev aftalt under Wannseekonferencen i 1942.
Tusindevis af mennesker samarbejdede efterfølgende i hemmelighed om at udrydde millionvis, og folkedrabet var stadig ukendt for langt de fleste tyskere, da de i 1945 blev befriet af de allierede.

Teorien om at Trump-kampagnen konspirerede med den russiske regering havde mange millioner tilhængere i ca. tre år, og man skal ikke lede længe i EkstraBladets kommentarspor for at finde åndsboller, der stadig tror på den.
Konspirationsteorien opstod ikke bare ud af det blå, men blev skabt, udbygget og opretholdt af en masse mennesker, måske endda tusindevis, som samarbejdede i hemmelighed.

Virkelige konspirationer er vanskelige at hemmeligholde over en længere årrække, i hvert fald når mange er indviet i flere af hemmelighederne.
At konspirationer overhovedet er mulige at hemmeligholde blot for en kort tid, skyldes at de fleste involverede har et meget begrænet kendskab til al det fordækte.
F.eks. observerer en mand, som betjener et sporskifte, måske at en række kreaturvogne er fyldt med mennesker i stedet for kvæg, men han kender hverken deres ophav eller deres endestation, og han er alt for beleven til at stille pinlige spørgsmål til mennesker, der har mere viden og mere magt. Han passer bare sig selv og sit arbejde. Ordnung muss sein!

Nogle gange flyder flere faktiske konspirationer sammen og efterlader et perceptuelt kaos, som det er vanskeligt at omsætte til ét narrativ.
Det er stadig et åbent spørgsmål hvorvidt nazisterne havde et forudgående kendskab til Rigsdagbranden i 1933, eller måske ligefrem havde taget aktiv del den.

Balladen i og omkring Capitol Hill eksemplificerer måske bedre en konvergens af hemmelige planer.
Det var offentligt kendt i god tid at mange tusinde Trump-tilhængere ville samles på Capitol Hill 6. januar 2021, og derfor også let at planlægge og koordinere et iscenesat kupforsøg.
Men måske benyttede agenter forklædt som antifa, forklædt som patrioter, også forvirringen til at konfiskere Nancy Pelosis laptop?

Det er sygeligt at forelske sig blindt i en konspirationsteori, men problemet er ikke forelskelsen, problemet er blindheden, og når nogen nu til dags gør sig blinde for reelle og alvorlige problematikker, gør de det typisk med et ganske bestemt skældsord: “Konspirationsteori”.

13 Kommentarer

  1. Det er så sandt som det er sagt.
    Det er en typisk cop-out at bruge “skældsordet” konspirationsteoretiker. Konspirationer eksisterer og mange konspirationer er blevet realiseret. Der er intet forkert i ordet men det bliver ofte brugt for, at dæmpe kritisk tænkning, debat og neutralisere vigtig information. Der findes meget gylle derude men så sandelig også meget der er veldokumenteret, livsforandrende og samfundsvigtigt.

  2. Apropos skældsordet “konspirationsteorier” (a la “racisme”):Prøvede på gucca.dk, som jeg plejer at købe fra, men det gav ingen resultater, så saxo.com, med deres irriteende rabat – jeg plejer her at tegne mig for rabatten, men så, umiddelbart efter købet, opsige abonnementet – irriterende!NB!Forfatteren til denne bog var bindegal på ét punkt:han benægtede holocaust:hvis I ikke vil købe bogen af den grund, forstår jeg Jer godt. Stephen Mitford Goodson (stephen goodson på engelsksproget wikipedia)(find oplysninger via søgemaskine) (død 4. august 2018) sad 2003-12 i bestyrelsen for Sydafrikas centralbank, var bankmand, skrev nogle gode bøger om, hvad centralbanker er. https://www.saxo.com/dk/a-history-of-central-banking-and-the-enslavement-o_stephen-mitford-goodson_haeftet_9781912759200

  3. Tast:hidden history;køb bogen, som dropdown-menuen viser øverst:Hidden History Gerry Docherty på https://www.saxo.com/dk

    Denne bog beskriver, hvad der gik forud for 1. verdenskrig, hvilket pengefolkene (bank gangsters (banksters);bank mafia) igen var involveret i. Man kan også søge på YouTube.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.