“Landet der døde af skam”

Sådan skriver Klaus Ewald om SverigeStan

Taget herfra

Skandinavien år 1200

Det slaviske folk venderne havde hærget de danske og sydsvenske kyster i årevis. Det var et ikke-kristent folkeslag, som levede af den selvsamme type af pirateri som vikingerne havde bedrevet 2-300 år tidligere. Landsdele på de skandinaviske kyststrækninger havde været lagt øde efter deres hærgen. Venderne truede i datiden både lov og orden, og det var blot et spørgsmål om tid, før vendiske bosættelser på vores egne blev en realitet.

I munken Saxos Danmarks krønike beskrives, hvorledes rigets bedste mænd samledes om et fælles og afgørende togt mod fjenden. Et togt, som en gang for alle skulle gøre en ende på den trussel, de gentagne anslag udgjorde.

Kong Valdemar Sejr og hans tro væbner, Københavns grundlægger, biskop Absalon, havde held, styrke og navnlig tilstrækkelig snilde til at erobre og ødelægge vendernes hovedby Arkona. Det skete i det herrens år 1169. Den danske krigsflåde havde held til også at ødelægge vendernes afgud Svantevit i Arkona. Maleren, Lauritz Tuxens, vidunderlige værk “Arkonas Fald” illuderer den historiske begivenhed. Maleriet hænger på Frederiksborg Slot, og har gjort det nærmest siden sidste penselstrøg i 1894.

Maleriet vidner om beslutsomhed hos datidens regerende kræfter såvel som om en forståelse for, hvorledes en stigende trussel mod lov og orden samt kulturel egenart skal sikres, når riget trues. I så fald er der ikke plads til dialogpoliti eller ditto kaffe. Havde man ikke handlet, var både Danmark og dele af Sverige blevet slavisk domineret område.

Sverige i vore dage

Tusinde år er passeret gennem den historiske kalender. Verden har forandret sig drastisk siden hen. På 40 år har Sverige modtaget op mod 3 millioner muslimske indvandrere. Hver 3. bosat i Sverige har fremmed rod, religion og kultur. Halvdelen af alle under 45 år har udenlandske rødder. Om føje år bliver svenskerne en minoritet.LÆS OGSÅ:  Klumme: Europa hinsides godt og ondt

Svenskheden er som enhedskultur for landet i opløsning. Kun sproget er fælleseje. Fra at være et af verdens fredeligste lande topper Sverige statistikken over antal voldtægter og no-go zoner med Sharia-baseret og domineret tænkning. Islamiseringen vil overgå fra at have været placeret i parallelsamfund til på sigt at blive mainstream.

Paludan og hans aktuelle provokationer er i princippet de svenske avisoverskrifter underordnede. Det principielle er retten til at ytre sig, retten til at kritisere og retten til at stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i radikalt at ændre på en befolkningssammensætning.

Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes. Det er retten til at udtrykke det, andre ikke kan lide at høre. Alle må tåle at blive udsat for satire og politisk orienteret kritik i enhver form. Her møder islams mørkesyn og dets åndelige meningsfæller i den politiske korrekte verden i en fælles udemokratisk front i Sverige.

Det er en udbredt opfattelse, at hvis tilstrækkelig mange utilpassede, kriminelle, udenlandske samfundstabere laver ballade over for en politiker som Paludan, så skal de have ret til at stoppe ham uden at politiet beskytter ham. Økonomien bag beskyttelsen er afgørende for at give kål på ytringsfriheden.

Paludans enmandshær har været det nødvendige wakeup call først og fremmest hos politiet, men også i en svensk løgnepresse, som har tegnet et forskruet billede af virkeligheden igennem mere end en generation. En borgerkrig er ikke kun teoretisk risiko i Sverige. Spørgsmålet er mere om, hvornår den kommer.

Paludan er den ultimative provokatør. Han reagerer, som var han den biskop Absalon, der med vrede i sindet drog mod Arkona for at hævne årtiers hærgen i forstæderne, tusinder af årlige voldtægter mod etniske svenske piger, udplyndring af offentlige pengekasser og bandegrupperingers omdannelser af sociale boligbebyggelser til skydetelte. Alt sammen under fællesnævneren islam som fælles kulturbærer.LÆS OGSÅ:  Klumme: Lenin, halvguden Stalin og Twitter

Den ultimative provokation, som svarer til afguden Svantevits fald, er afbrændingen af koranen. Koranens lovreligion, som strider mod al vestlig tænkning. Paludan er vor tids vigtigste termometer på, hvor galt det står til med integration, befolkningsudskiftning og omdannelse ikke kun af det svenske, men alle de vesteuropæiske samfund til, at de på sigt at blive islamisk dominerede.

Den hollandske filmmand Theo van Gogh og hans landsmand og politiker, Pim Fortuyn betalte den ultimative pris for kritikken af islam i hhv. 2004 og 2002. Man må frygte for, at ikke også Paludan indtræder i Valhallas række af værdikrigere.

I diktaturer gradbøjes ytringsfriheden altid efter magthavernes forgodtbefindende. Heraf årsagen til, at svensk politi nu har valgt at anmelde Paludan for hetz mod folkegrupper. Når man ikke magter at styre voldsmænd, så er det lettere at behage dem. If you can’t beat them, join them. Sådan blev præsten Martin Niemüller knust under det 3. Riges støvletramp. Således forsøges Paludan også bragt til tavshed.

Falliterklæringen for politiet er total for hvordan kan en koranafbrænding være en hetz mod folkegrupper, når politiet selv har givet tilladelse til den? Her er politibiler brændt af til hobe, og her er politifolk blevet såret af stenkast. I stedet for at gå efter forbryderne, angriber man anmelderen. Sverige har udviklet sig til et afsnit af Monty Python.

Det vil være passende, at ledende politikere i Danmark reagerede nu, hvor Sverige vælger at indtræde i rækken af lande som Hviderusland og Nordkorea, hvor ytringsfrihed skiftes ud i bedste Orwell-stil. Sveriges demokrati er dysfunktionelt. Man må frygte, at det kun er en statsomvæltning, som kan ændre på forholdene, når folkehjemmet er blevet omdannet til en no go-zone med statsmagtens godkendelse.LÆS OGSÅ:  Klumme: Læren fra Auschwitz

Demokratiet skal have mænd på ølkasser, mænd af mod. Korridorpolitik stinker, hvis den bliver politisk korrekt. Korrektheden er sandhedens værste fjende. Paludan er den lille dreng, der råber, at kejseren ikke har noget tøj på. Og Sverige har udviklet sig til en nudistlejr, hvor magthavere og myndigheder går nøgne rundt i en forskruet H C Andersen eventyragtig verden.

Paludan er ikke tåben, selv om tåbekortet er det, der oftest deles ud til ham selv langt inde i borgerlige rækker. Tåberne er politikerne, der har tilladt masseindvandring, idioterne er dem, de har tilladt at komme ind. Tiden i Sverige kalder på radikale ændringer for at redde resterne af det land, der fandtes. Det land, som er ved at dø af skam.

Paludan er ikke den skrivende type som Lars Hedegaard, han er typen man kan opleve som kriger i HBO-serien Vikings. Rasmus Paludan bliver aldrig profet i sin samtid. Han kan for så vidt med større risiko blive en martyr i eftertiden.

Men en ting er sikkert: Var der flere af hans slags, ville ikke kun Danmark, men navnlig Sverige være et mere sikkert, men også et mere oprindeligt sted at være. Respekt om hans virke, respekt for hans indignation, og en respekt om hans dåd skal der lyde. Trods og mod går hånd i hånd. Regnar Lodbrogs æt må flyde i hans årer.Hvad tænker du? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder, og del meget gerne artiklen på Facebook.

Jo længere et samfund bevæger sig fra sandheden, jo mere vil det hade dem, der fortæller den – George Orwell

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. For tænkende og fornuftige svenskere og danskere
    er det indlysende at Paludan er en helteskikkelse,
    en sandhedsfakkel, en frihedskæmper. De fleste
    politikere, journalister og “humanister” er nu om
    dage så blinde, døve og korrupte, at de er lystigt
    medvirker til at undergrave deres egne samfund. De
    går ind for masseindvandring, afrikanisering og is-
    lamisering.

    Det vil føre til at civilisation udskiftes med barbari.
    Og velstand, fred, frihed, tryghed og sikkerhed vil blive
    afløst af fattigdom, terror, ufrihed og utryghed. Hvor man
    før kunne føle sig tryg og sikker næsten overalt, vil enhver
    der er en smule uheldig, blive ramt af indbrud, røveri, påsat
    brand, overfald, knivstik, vanvidskørsel, voldtægt, tunge
    stenkast eller flyvende projektiler fra revolvere eller
    maskinpistoler. Det kan også være at ens bolig bliver overtaget af en bande, eller den bliver sprængt med en
    bombe. Eller ens børn bliver ofre for narko, importeret
    sygdom, kommunistisk familiepolitik eller andre skandaløse
    og perverse tilstande.

    Flertallet af nutidens politikere, journalister og humanister
    er komplet utroværdige. Lærer vi vælgere ikke at huske bedre
    og at vide mere, så vi kan frasortere de værste politikere,
    vil det gå os ilde.

    Og vi bør anstrenge os for at forstå at hvis Christiansborg
    ikke får et bedre indhold, er Danmark fortabt.

    Se hvordan der ser ud i Caracas, hovedstaden i Venezuela,
    efter socialistisk styre i få år. (you tube)

  2. Paludan er en fantastisk modig mand med hjertet på rette sted. Kæft hvor er det flot at han tør og magter gang på gang at tale den muhamedanske pøbel imod. Jeg er bare skræmt over, hvor få etniske danskere og svenskere, der gider støtte ham. Flertallet er åbenbart skide ligeglade med at skulle lægges i muhamedanismens lænker, som vi ser det ske lige for øjnene af os.

  3. Med ubegrænset indvandring følger ubegrænsede udgifter.
    Det bevirker at der er færre penge til sundhed og velfærd.
    Det burde enhver kunne forstå. Erfaringer fra mange lande
    viser også at med ubegrænset indvandring af kulturfremmede
    følger problemer, konflikter, terror, mere kriminalitet,
    smitsomme sygdomme, overbefolkning, boligmangel, flere
    trafikulykker, mangel på læger og sygeplejersker, mangel
    på skoler, jobs og fremtidsmuligheder osv. Hvortil kommer
    et hårdere skattetryk, højere priser, højere pensionsalder
    og mindre pensioner.

    Den oprindelige befolkninger bliver for langt de flestes
    vedkommende gjort til tabere. I længden bliver de meget
    store tabere, for de mister deres land, byer, kvinder,
    penge, frihed, tryghed og sikkerhed. Tusinder vil blive
    lemlæstet, myrdet, fordrevet eller udryddet.

    Hvorfor synes politikere og journalister at have særlig
    svært ved at forstå disse enkle ting?

  4. Vejen frem er simpel. Forbyd islam, de overholder ikke Grundlovens
    princip om religionsfrihed, man kan ikke nyde privileger som man ikke selv er positivt for.
    De hylder princippet om at være den eneste rigtige religion, og må myrde alle med en anden religion.

    g

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.