Leder: Stedfortræderne

EFTERHÅNDEN som brostenene og benzinbomberne bliver afløst af verbale argumenter, tegner der sig et dystert og ildevarslende billede af den virkelige baggrund for balladen om adressen Jagtvej 69 i København.

Vi har på denne plads udtrykt undren over, at der er så mange forældre, som ikke har formået at opdrage deres børn til at opføre sig ordentligt, herunder holde sig fra berigelsesforbrydelser, hærværk og potentielt dødelig vold mod politi- og redningsfolk.Vi har udtrykt en stille undren over, at nogle af disse forældre har dannet en sammenslutning, som de kalder forældre mod politibrutalitet, når det nu i praksis viser sig, at brutaliteten alene udføres af de afsporede unge mennesker, mens politiet med beundringsværdig beherskelse har undgået alvorlige kvæstelser på begge sider af fronten.

Efterhånden som forældrene til de unge hærværksfolk giver sig til kende og selvfølgelig tager afstand fra voldsanvendelse, men alligevel meget godt kan forstå børnenes bevæggrunde, tegner der sig det ubehagelige billede, at en stor del af forældrene er de virkelige bagmænd.

Nogle udtrykker deres støtte til ulovlighederne med behændig elegance, andre udtrykker sig mere klumset eller direkte plat. Eksempelvis meddelte en vistnok normalt begavet og i de fleste henseender velfungerende samfundsborger i tv, at justitsministeren skulle »holde sin kæft« og blande sig udenom noget, som hun ikke havde forstand på, eller som i hvert fald ikke ragede hende.

Hendes forseelse var, at hun havde taget afstand fra hærværk, kast med brosten og afbrænding af private folks biler.

Hun skulle altså ifølge denne veltrimmede samfundsdebattør »holde sin kæft.« Samme debattør kunne meddele, at han selvfølgelig opdrager sine børn til ikke at kunne lide regeringen, og at han ligefrem var stolt, når afkommet ytrede sig regeringsfjendtligt. Men selvfølgelig måtte man da ikke smide med brosten.

Derimod var der tilsyneladende intet i vejen for, at børn og stundom også deres forældre overnattede i et hus, der var grundigt forsynet med diverse kasteskyts, brandbomber og faldlemme, hvori eventuelle indtrængende politifolk kunne blive lemlæstet.

De tilkendegivelser, som har været fremsat efter rydningen af den besatte ejendom, tyder svært i retning af, at forældresvigtet er større end som så.

Forældrene har ikke blot undladt at opdrage deres børn ordentligt. Meget tyder på, at en del af dem direkte har tilskyndet deres afkom til at tage afstand fra det etablerede og regulerede samfund.

Herefter dæmrer situationens politiske umulighed. De unge vil overhovedet ikke kunne trives i et hus, som de har fået stillet til rådighed. Selve værdien af huset ligger i det faktum, at det er besat og dermed symbol på modstand mod det bestående. Det understøttes blandt andet af de unges reaktion på de alternativer, som kommunen under forløbet har fremlagt.

Sådanne forvirrede tanker kan trives hos grænsesøgende unge mennesker, men det er uendeligt trist, hvis etablerede forældre kynisk bruger deres børn til pr. stedfortræder at leve en vildskab ud, som de ikke selv fik udlevet, mens tid var, og som det nu ville have for store omkostninger for behageligheden at udleve.

De lovlige og kreative aktiviteter, som der trods alt var plads til på Jagtvej 69, må nu finde andre lokaliteter. Hvis det skal foregå i kommunale lokaler, må man sende en ansøgning, som ordentlige mennesker gør.

Fonden og dens underlige advokat burde nok kunne finde anvendelse for sine millioner. De kunne anstændigvis bruges til at erstatte en del af skaderne.

Fra Jyllands-Posten