Lidt om blomsterdufte på svensk.

0 Shares

Det har været et underligt forår, vidunderligt vil de fleste mene, uden en dråbe regn i den varmeste maj nogensinde. Kornet har allerede taget så alvorlig skade, at der er ikke udsigt til at høsten dækker stort andet end etableringsomkostningerne. Øv, men det er jo den risiko bonden lever med, så han må i stedet nøjes med glæden over ikke at skulle aflevere størstedelen i skat.

For en gammel fritidsbonde som jeg, har det været let. Det har været for varmt til at lave noget som helst andet end at hælde en kølig pilsner op og sidde i sommeraftnerne og nyde den i den overvældende duft fra de mange blomstende træer og buske. Og lade tankerne glide afsted til de mange tilsvarende timer i ungdommen. Dengang havde der altid ligget en dag med mange timers arbejde forud, men så meget skønnere var det så at lade sig sig drukne i blomsterduft og fuglesang.

Især minderne fra Sverige, hvor jeg for 40 år siden byggede sommerhus, står meget klart. Det var deroppe hvor klipperne stikker op af jorden overalt på grænsen mellem Vänersborgs- og Bohüs Län. Her supplerede vi altid aftenens svale øl med lidt stille sang fra Evert Taubes sangbog. Selvom vi boede 10 meter fra Bohüs Län på den anden side af åen, så sang vi ikke Birger Sjöberg – han var for glat og parfumeret, syntes vi. Vi foretrak den digtende og komponerende sømand.

Jeg har ofte tænkt over, hvorledes han ville have opfattet Sveriges transformation til noget mellemøstligt. Rejst som han havde over hele verden, betvivler jeg meget at Afrika og Mellemøsten var noget han længtes efter. Han digtede om Sydamerika, Cuba og Italien. Varme civiliserede lande hvor en ung mand kunne udleve sine drømme. Jeg tror, at han som jeg havde forladt Sverige. At han hellere havde foretrukket Cubas diktatur.

Nå – her er et smukt digt fra tiden før Castro. Da Cuba under den fæle Batista var verdens 6’te rigeste land, med plads til romantiske sømænd, der gerne lod sig overvælde af blomsterdufte. Her er Fragancia i Fred Åkerströms dejlige fortolkning.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.