“Lille forskel i overdødelighed mellem Danmark og Sverige er et argument for at nedsætte en coronakommission”

Jonas Herby har her en meget interessant indlæg om hvor stor forskel det gøre at ændre tidsperspektivet fra 5 år til 10 år i beregningen af overdødelighed !

Taget herfra

Jeg argumenterer i dag for at den nye regering nedsætter en coronakommission til at evaluere den førte politik under coronapandemien. Ikke så meget for at drage nogen til ansvar, men for at vi ikke gentager fejlene til næste pandemi.

Baggrunden er et studie fra danske forskere, der viser, at overdødeligheden i Danmark og Sverige var stort set ens under pandemien (2020+2021).

Danske forskere har nu publiceret et studie, der kaster lys over, hvorfor de to parter kunne nå til så forskellige konklusioner. Forskerne viser, at overdødeligheden – forskellen mellem det reelle antal døde og det antal døde, man på baggrund af en beregning ville forvente – afhænger markant af, hvordan disse beregninger laves.

Baserer man for eksempel forventningen på de seneste fem års data, ville overdødeligheden have været 4.756 personer højere i Danmark i løbet af 2020 og 2021, hvis Danmark havde haft et pandemiforløb som det svenske. Bruger man i stedet ti års data, skrumper forskellen ind til 754 døde. Og ser man yderligere bort fra 2019 – et særligt år, hvor Sverige havde ekstraordinært få døde – ville overdødeligheden i Danmark have været 1.102 døde mindre, hvis vi havde haft et pandemiforløb som i Sverige.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi det, uanset hvilke antagelser forskerne anvender, viser, at forskellen er relativt lille. Normalt dør der fx cirka 110.000 danskere i løbet af to år.

Resultaterne – som i høj grad understøttes af den videnskabelige empiriske litteratur – illustrerer, at de danske nedlukninger langt fra har haft den enorme effekt, som mange danskere forestiller sig. Vi er meget langt fra de 35.000 undgåede dødsfald, som Lone Simonsen bidrog til, at Jyllands-Posten i sin tid fik skrevet på forsiden.

Nedlukningerne har altså reddet relativt få. Til gengæld har omkostningerne været enorme. Alligevel fremstilles nedlukningerne af mange politikere som en succes – og mange danskere tror på det.

Det er et problem. Ikke så meget for at drage nogen til ansvar. Men fordi vi før eller siden får en pandemi igen. Og til den tid må politikerne ikke gentage fejlene. Derfor foreslår jeg, at den nye regering nedsætter en coronakommission.

Derfor er det vigtigt, at Danmarks næste regering får nedsat en coronakommission, som kan evaluere den førte politik under coronapandemien med henblik på at lægge en strategi for den næste pandemi, som vi ved, kommer før eller siden.

Der er masser af ting at tage hul på, men én central opgave for coronakommissionen bør være en egentlig cost-benefit-analyse af forskellige politiktiltag såsom nedlukninger, massetest og så videre. Hvor stor var effekten, hvor meget kostede det, og hvad var der af utilsigtede konsekvenser?

Hele indlægget kan læses her.

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.